Skip to main content

En inspirerende, tankevækkende og samskabende dag med Analogiseringsstyrelsen og Folkestyret samfundsudvikling

Kristi Himmelfartsdag, den 14. maj 2026 kl. 9.30

Højbo, Nordlundvej 105, 7330 Brande.

J.A.K. Danmark og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug inviterer alle interesserede til det årlige sommermøde Kr. Himmelfartsdag, på det biodynamisk landbrug, Højbo ved Brande – en dag i ligeværdets, undringens og fællesskabets energi.

Engang var alt analogt – i dag skal alt tilsyneladende være digitalt, men kan de 2 meget forskellige former, eller principper, med fordel kombineres?
Anders Kjærulff fra AnalogiseringsStyrelsen har dagens første indlæg, hvor han præsenterer nye perspektiver på samfundet, teknologi og hverdagsliv, med fokus på de analoge processers fordele, uden at idealisere fortiden.

Andet indlæg – eller runde – kredser om alternative veje til frihed, demokrati, skabelse og ledelse i og af et samfund som det danske, hvor vi nødvendigvis må overlade en lang række komplekse beslutninger til andre.

  • Har vi demokrati – hvis, fungerer det så tilfredsstillende
  • Hvordan kan struktur og organisering opbygges så vi har samfundsledelse, fri af økonomisk interesse og skjult agenda?
  • Hvordan kan en model se ud, hvor der ledes med visdom og kompetence, der tjener folkets værdier, ønsker og behov?
  • Hvordan sikre vi, at samfundet har mennesket, naturen og naturlighed i fokus?
  • Hvordan ser vi spiritualitet, åndsbevidsthed og holistisk samklang udfolde sig i den nye tid?

Formen vil være en dynamisk og levende proces med flere kortere inspirations-indlæg og med deltagernes tanker, ideer og debatter som væsentlig og aktiv del af mødets anden runde.

Dagen rundes traditionen tro af med mulighed for en rundvisning på Højbo’s arealer.

Vi gennemførte dog et lille møde på Højbo d. 14. marts, for dem, der stadig gerne ville møde op, og vi fik nogle meget dejligt, inspirerende og berigende timer om både praktiske og småfilosofiske emner, og fik desuden prøvesmagt lidt af menuen til generalforsamlingen.


Program

09.30

Ankomst og kaffe

10.00

Velkomst, grounding/meditation

10.20

AnalogiseringsStyrelsen – ved Anders Kjærulff

11.40

Refleksions-runde og dialog

12.10

Frokost, Buffet for enhver smag

13.10

Folkestyret samfundsudvikling. Inspirationsindlæg, reflektionsrunder og debat  v. bl.a. Karl Henning Mikkelsen og Henning K. Thomsen

15.00

Kaffe

15.30

Markvandring på Højbo v/Karl Henning Mikkelsen - for dem der har lyst, ca. 30 min.

16.00

Tak for i dag


Pris og tilmelding

Tilmelding senest mandag den 11. maj 2026 på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller tlf. 41164842.

Pris for hele dagen, inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe: kr. 150 for medlemmer af J.A.K. Danmark eller Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og kr. 300 for ikke-medlemmer.

Ikke medlemmer kan på dagen konvertere deltagerprisen til et medlemskab af en af de 2 foreninger.


Analogiseringsstyrelsen er en dansk ’modinstitution’ til Digitaliseringsstyrelsen, der fremmer analogt liv og kritisk refleksion over digitalisering.

Styrelsen har til formål at skabe nye perspektiver på samfund, teknologi og hverdagsliv uden at idealisere fortiden, og den går "i front for et mere analogt Danmark". Den fungerer både som tænketank for konstruktiv digitaliseringskritik og som platform for humoristiske og kreative tilgange til analogt liv.

Analogiseringsstyrelsen blev etableret i 2018 som en satirisk men seriøst ment modvægt til Digitaliseringsstyrelsen, som arbejder for digitalisering af Danmark.

Anders Kjærulff er dansk journalist, radiovært og teknologikritiker, kendt for sit mangeårige arbejde med at udfordre den måde, digitalisering påvirker mennesker og samfund på. Han er medstifter af Analogiseringsstyrelsen, en tænketank der arbejder for at skabe nye perspektiver på digitalisering og fremhæve værdien af analoge løsninger og menneskelig kontakt. 

Anders Kjærulff har en lang karriere i medieverdenen: Han var med til at starte Harddisken på P1 i 1994, har arbejdet på Ekstra Bladet som redaktør for Nationen, og var i syv år vært på Radio24syvs program Aflyttet, hvor han især satte fokus på overvågning, dataetik og digital kontrol. 

Han har modtaget flere priser, bl.a. Databeskyttelsesprisen for sit arbejde med digital overvågning og privatliv, og han er fortsat en markant stemme i debatten om, hvordan teknologi bør bruges med omtanke og mennesket i centrum.” (v.CoPilot)