Vores fælles forpligtelse

Vores samfund har lige nu historisk store udfordringer, som kræver finansiering i hidtil uset størrelse.

Udover tilskud til virksomheder i forbindelse med Corona-pandemien, står vi overfor store investeringer i grøn omstilling for at sikre vores natur og fremtid. Derudover må vi ikke glemme, at vi ikke kan fortsætte med at udskyde oprydningen efter fortidens synder i form af store forureninger.

Alt sammen helt nødvendige omkostninger og investeringer, som skal tages indenfor den nærmeste fremtid. Og det er ikke en udfordring, som vi står alene med i Danmark. Stort set alle verdens lande står i større eller mindre grad med samme behov.

Spørgsmålet er så, hvordan finansierer vores samfund disse udgifter?

Her og nu optager staten store gældsposter i form af udstedelse af statsobligationer, og med det nuværende renteniveau må man sige, at det ikke kan gøres billigere. Vi må dog ikke forvente, at nulrenten fortsætter i al evighed, og på et tidspunkt vil denne gæld blive en rentemæssig belastning for samfundet.

Med de gældstørrelser, der her kan komme på tale, vil blot en lille rentestigning få meget store konsekvenser for vores samfundsøkonomi.

Vi kan også betragte det sådan, at vi er i gang med at vælte en urimelig stor økonomisk byrde over på kommende generationer, og en stor del af denne byrde skyldes, at vi ikke har handlet tilstrækkeligt hurtigt og med passende effekt.

Derfor er det også af stor vigtighed, at vi allerede nu påtager os forpligtelsen og tilpasser samfundets indtægter således, at størst mulig andel af udgifterne dækkes hurtigst muligt. Dvs. at gælden skal betales tilbage over en overskuelig fremtid.

Her er nogle betragtninger over mulige indtægtskilder til samfundet. Det er ikke nye forslag, idet de har været drøftet adskillige gange såvel i EU som udenfor. Der har ikke været enighed og vilje til at nå til en løsning, måske fordi de enkelte stater ikke har været klemt tilstrækkeligt økonomisk til at blive ved forhandlingsbordet. Men situationen er nu en anden. Alle er udfordret på økonomien, og dermed kan man håbe på større vilje til i fællesskab at nå frem til en løsning.


Beskatning af techgiganter

En skat, rettet mod techgiganter er igen kommet på bordet som en del af den finansiering, der er behov for. Skatten er målrettet de store primært amerikanske techvirksomheder, og er under diskussion i flere europæiske lande, og i EU.

Det karakteristiske for disse selskaber er, at de placerer overskuddet i lande, hvor skatten er meget lav eller ikke forekommende. Sidst så vi, at EU Kommissionen tabte en sag mod en af giganterne, og det viser, at en beskatning kræver enighed blandt landene, så der ikke kan laves særaftaler.

Disse giganter har indtjening i alle lande, og en beskatning af omsætningen i hvert land kan være en løsning i stedet for den normale beskatning af overskud, som kan placeres der, hvor skatten nu engang er lavest.


Beskatning af internationale transaktioner

Indførelse af Tobinskat som er en mikroskopisk skat på alle internationale handler med valuta og værdipapirer har været drøftet over de seneste 20 år. Udover at give et provenu til staternes finansiering, er hensigten at lægge en dæmper på de computerstyrede spekulationer, hvor de samme penge kan omsættes flere gange i sekundet. Sådanne transaktioner kan kun bidrage til ustabilitet, og det hele løber løbsk, når der er bare en ansats til uro på finansmarkedet.

Udfordringen med denne skat er, at der skal være en international enighed om at indføre skatten, idet spekulationerne i modsat fald vil ske fra de lande, hvor skatten ikke indføres.

I Danmark har flere politiske partier – herunder Socialdemokratiet – udvist interesse for indførelsen af Tobinskat.


CO2 afgift

En afgift på CO2 hænger naturligt sammen med den grønne omstilling, som er besluttet af stort set samtlige politiske partier i Folketinget.

At pålægge samtlige varer en klimaafgift, svarende til det CO2 aftryk, den pågældende vare belaster med, giver god mening. Varer med højt aftryk kommer til at koste mere end i dag, og det vil naturligt også påvirke salget af den pågældende vare, hvor forbrugerne vil søge over til tilsvarende varer, der ikke er så belastende for klimaet, og dermed også billigere. Producenter vil også blive motiveret til at reducere klimaaftrykket, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Afgiften bør indfases langsomt, så både erhvervsliv og forbrugere kan nå at tilpasse sig afgiftsniveauet.


Beskatning af fortjeneste på fast ejendom

En grundpille i vores beskatningssystem er, at alle indtægter og værdiforøgelser pålægges en form for skat eller afgift. Skattelovgivningen er yderst kompliceret, og der udtænkes mange planer for at undgå eller minimere betaling af skat, hvilket naturligvis også er helt naturligt.

Vi har dog set kreative løsninger, som ligger langt ud over det lovlige og acceptable, og som i flere tilfælde er sket på foranledning af og ved hjælp af banker, advokater og revisorer.

Et område, som hidtil har været friholdt fra beskatning er fortjeneste ved salg af fast ejendom, når denne har været anvendt til ejerens beboelse. Skattefriheden gælder ligeledes for fritidshuse, når ejeren helt eller delvist selv har gjort brug af det.

Vi har over de seneste 15-20 år set endog meget store stigninger i værdien af fast ejendom, og denne stigning er ikke fremkommet i form af forbedringer på ejendommene, men som følge af større efterspørgsel og det generelt faldende renteniveau.

Disse værdistigninger bør beskattes på samme måde, som det er tilfældet for andre værdistigninger.