Vi lever alle på den samme planet!

Af Jakob Mikkelsen, næstformand i JAK Danmark

I de seneste uger har der været ét og stort set kun ét emne, der har fyldt aviser og andre mediers nyhedsflader. Flygtninge! På en eller anden måde er det lykkedes at fortrænge, at dette ville ske – uanset hvor forudsigeligt det end har været. Jeg skal her undlade at gå ind i en diskussion af hvordan og hvor mange osv., men tillade mig at påpege, at vi for lang tid siden burde have taget fat på problemerne – eller udfordringerne, som nogen foretrækker at kalde det! Den udfordring, som vi står med i dag, bliver vi nødt til at finde en løsning på! Og jeg vil foretrække, at det bliver en løsning, som vi kan være bekendt. Men det er den ene del. Den anden del er, at vi skal skabe forhold, så folk ønsker at være hvor de er nu, for som det er sagt, så kan vi jo ikke rumme alle de mange millioner, der gerne vil væk for krig, tørke og sult og her til Nordeuropa. Denne indsats er at sikre ordentlige forhold for de internt fordrevne i Syrien og andre lande i Mellemøsten. Det er her-og-nu-opgaverne!

 

En større udfordring ligger i at forstå, hvad det er, der ligger til grund for, at det hele starter, og hvad der skaber flygtningestrømmen/folkevandringen, for efter min mening er der tale om begge dele. Vi har fra Europa og USA blandet os i rigtig meget over de seneste mange år, hvilket ikke har bidraget til stabiliteten i områderne, hvor det er sket. Vi har indsat og væltet diktatorer/politiske ledere efter forgodtbefindende – nogen gange mere elegant end andre gange, men resultatet er, at mange landes befolkninger står i en meget usikker situation, hvorfor de vælger at flygte – enten for at redde deres liv eller ”blot” for at sikre deres børn en (bedre) fremtid. Udfordringen her ligger i, at få trukket sig ud uden at alt bryder sammen. Vi må ændre fokus fra at tjene vores egne snævre interesser set ud fra en økonomisk vinkel til at se på, hvordan vi kan stabilisere landene ved at trække os ud, men ud skal vi! Kun militærindustrien ønsker det anderledes!

 

Den største udfordring ligger dog i at forstå, at det er selve vort økonomiske system, der er den underliggende årsag til alle forhenværende, nuværende og kommende ulykker! Voldsomt – og måske lidt overdrevet. Men ikke desto mindre mener jeg, at det er vigtigt, at vi, der forstår vort økonomiske systems svagheder, tydeligere markerer det. Vort lands regering arbejder for at fremme danske virksomheders interesser i udlandet. Sådan gør andre landes regeringer også. Det sker, også selv om det er i modsætning til de involverede landes interesser og særligt deres befolkningers interesser. Jeg er bange for, at vi her bygger op til en langt større humanitær katastrofe, end vi lige nu er vidne til. I rigtig mange år har kolonimagterne udnyttet de afrikanske lande og støttet herskere, der har tilladt dette. Denne tænkning hersker fortsat: Store områder i Afrika, hvor småbønder tidligere havde deres udkomme og landsbyer havde deres økonomiske grundlag, er nu udlagt til dyrkning af biobrændsel og anden industriel produktion. Og det er ikke de små bønder, der bare har skiftet deres afgrøder ud med andre. Det er store multinationale selskaber, der har overtaget dyrkningen af landet – oftest efter aftale med en korrupt, men ikke desto mindre vestligt støttet regering. Herved er den lokale befolkning blevet arbejdsløse – nogle vil endda sige overflødige! Så er det, at jeg spørger: hvor mon de vil søge hen? De vil – som man siger i TV-serierne – følge pengene, hvilket vil sige søge til de økonomiske centre. Det er et problem: Vi har indrettet os, så investeringernes afkast er altoverskyggende vigtigt, ellers kollapser vor økonomi, og derfor tillader vi det – og vi understøtter det endda politisk.

 

Det rigtige at gøre i denne situation vil være at skabe muligheder for varer produceret i U-landene får adgang til vore markeder, hvorved vi ville komme i et ligeværdigt forhold, og U-landenes befolkninger ville have et arbejde. Lige nu arbejdes på en yderligere eksklusion af de ikke vestlige landes varer gennem etableringen af en nordatlantisk handelsunion: TTIP.

 

JAKs måde at tænke dette på er, at vi skal tænke på, hvad der er godt for os alle og ikke kun på, hvad der tjener os selv og vore industriers bedste, hverken våbenindustriernes eller andre store industrielle interesser! Vi lever alle på den samme planet, hvorfor vi har et ansvar for hinanden! Det er hvad cirklen i vort logo betyder! Vi kan ikke gøre noget, uden det påvirker resten af verden – i stor eller lille skala! Og vær sikker på, at det vil ramme os selv på et eller andet tidspunkt! Det er helt op til os selv, om vi vil tage initiativ til at stoppe det! Vi skal tænke visionært og uselvisk! Det er, hvad den store trekant i vort logo påbyder os!

 

En ny tid vindes kun ved et arbejde derfor! Der er også

brug for dig!