Begrebet spekulation har mange ansigter, og det er ikke en ny foreteelse. Den første økonomiske boble, som vi kender til, dateres helt tilbage til 1630’erne. Det foregik i Holland og var baseret på spekulativ handel med tulipanløg.
Tulipanen var kommet til Europa i midten af 1500-tallet, og da det viste sig, at klimaet i Holland var specielt velegnet for blomsterplanter, opstod der en stigende produktion af tulipaner. I begyndelsen blev tulipanen betragtet som eksotisk, og de smukke blomster blev populære blandt rige borgere i Amsterdam, der betalte høje priser for løgene.
Holland var i de år i en god økonomisk udvikling, og stadig flere almindelige borgere fik økonomisk mulighed for at være en del af blomstereventyret. Det skabte stor stigning i efterspørgslen, som ikke kunne efterkommes af produktionen, og priserne steg.
Løgene kunne alene handles i perioden fra juni til oktober, hvor de ikke var i jorden, og derfor opstod der stor usikkerhed om, hvor mange løg, der i realiteten blev handlet. Man købte og solgte løgene mod forventet levering på et senere tidspunkt uden sikkerhed for, at handelen kunne gennemføres. Det er sandsynligvis historiens første futurehandler.
Tulipanen gik fra at være en eftertragtet handelsvare til investeringsobjekt. Stadig flere ka stede deres opsparing ind i tulipanmarkedet, og snart havde prisen på tulipanløg mistet enhver forbindelse med blomsternes egentlige eller relative værdi i sammenligning med andre varer.
Set i bagklogskabens klare lys skulle det gå galt – og det gjorde det også i februar måned 1637, hvor priserne ophørte med at stige, og folk fik travlt med at realisere gevinster. Futures blev hurtigt værdiløse, og i løbet af blot én uge, gik handelen fuldstændig i stå. Mange mennesker blev ruineret, og Holland oplevede et midlertidigt økonomisk tilbageslag.
Hele forløbet er et af de første veldokumenterede eksempler på hysteriske prisstigninger og handel med futures.
Er vi så blevet klogere i dag, her næsten 400 år efter tulipankrakket?
En interessant sammenligning er den nuværende eufori omkring den digitale valuta Bitcoin. Som investor må man undersøge, om prisen på et aktiv afspejler den reelle værdi af aktivet, og når prisen på Bitcoin syvdobler på bare tolv måneder, bør alle advarselslamper lyse. Menneskets flokmentalitet er ikke rationel, og den påvirker os i dag på samme måde, som for 400 år siden.
Det er ikke uden grund, at det danske Finanstilsyn har været ude og advare mod spekulation i Bitcoin og andre tilsvarende kryptovalutaer.