Nu kan du følge din lokale afdeling af JAK Danmark på facebook. Men før du liker, kan det være, at du godt vil vide, hvad JAK egentlig står for. Altså bogstaverne.
JAK står for Jord, Arbejde og Kapital. De tre ting er grundelementer i JAK Danmarks filosofi:
Jord er de resurser, vi arbejder med og har til rådighed, Arbejde er det, vi bearbejder resurserne med for at skabe den værdi eller Kapital, der er produktet af resurser og arbejde. Du kan læse mere om vores tanker her.
Fire afdelinger i vestdanmark
JAK Danmark er en landsforening (indtil 2013 hed det faktisk landsforeningen J. A. K.) og fungerer som paraply- eller hovedorganisation for de lokale afdelinger af JAK.
I dag er der lokale afdelinger af JAK i Silkeborg (JAK Silkeborg), på Fyn (JAK Fyn), i Sydjylland (JAK Sydjylland) og i Aarhus (JAK Aarhus). Hver afdeling har sin egen side på facebook – du kan klikke på afdelingens navn for at komme direkte til facebooksiden. Det er en fordel at følge din lokale afdeling på facebook, for at holde dig orienteret med lokale aktiviteter. På samme måde er du også med til at bakke op om JAK Danmarks lokale arbejde.
Du kan også altid finde kontaktinfo på din lokale afdeling her på siden.
Billedet er forsiden af den allerførste folder i JAK Danmarks historie – fra 1931.