Foreningen BetalmedDjurs har bestået i tre år. Det hele begyndte på en højskole, der ønskede at forstærke båndet mellem personlig udvikling og almindelig folkeligt fællesskab. Blandt andet fokuserede man på komplementær økonomi, da den havde vist sig at være effektiv i områder med lavvækst og manglede fællesskabsfølelse.
Selve den tekniske forklaring på valutaen er beskrevet i JAK bladet nr. 4, oktober 2015 og kan uddybende læses der.
Men overordnet er ideen med foreningen, at:
- styrke kreative og fælles initiativer i lokale yderområder
- styrke mere handel og dynamik lokalt
- bevidstgøre om den nationale og globale valutakonstruktion
- skabe en valuta der ikke kan spekuleres i, men alene udgør et byttemiddel
- skabe en valuta der falder i værdi og derfor fremmer cirkulationen
- benytte værdifaldet til konkrete lokale initiativer
- skabe balance mellem menneskelige bånd og valutaens dynamik
- undersøge det juridiske fundament og lovliggøre pilotprojektet med at indføre lokal valuta
På Væksthøjskolen blev der i 2015 afholdt et lokalt lukket marked, hvor aktørerne brugte Djursen. Ud over almindelig handel blev ideen med lokalvaluta beskrevet. Også foreninger med parallelle interesser deltog. Blandt andre Folkesparekassen og Gode Penge.
I 2016 havde foreningen Landskab inviteret BetalmedDjurs (BMD) til at komme på sin festival, hvor valutaen også blev inddraget. Festivalen handlede om fællesskaber og nye boformer i landområder. Lokalpolitikere deltog aktivt i debatten.
Senere på sommeren afholdtes et event på Ebeltoft Gårdbryggeri med uddybende debat og oplæg om den komplementære valuta.
Vi har fået tilkendegivelse om støtte fra både Syd- og Norddjurs kommunes borgmestre.
Projektet er blevet vist og debatteret i TV2.
I foråret fik Foreningen BMD tildelt fondsstøtte fra Gaiafonden. Støtten giver mulighed for at trykke sedler til et pilotprojekt, der ville vise, om lokalvaluta er befordrede for udkantsområder.
Sammenfattende kan siges, at der lokalt har været stor interesse for projektet, og særligt er der blevet rejst to spørgsmål:
- Hvad er der galt med kronen, euroen?
- Hvad er det, en lokalvaluta kan?
Til det første kan siges, at valutaen er komplementær, altså ikke imod det etablerede. Den veksles 1:1 med kronen, og derfor gælder de samme regler for moms og skat. Videnskabelige undersøgelser viser, at den gængse valuta er særdeles sårbar. Økonomer forudsiger bobler, der kun kan tage til i størrelse.
Den 19. maj i år var der høring i folketinget ang. lovliggørelse af initiativet. Ud over manglende politisk opbakning, blev initiativet latterliggjort af en stribe partier, men især af Socialdemokratiets finansordfører.
Det var himmelråbende, hvor uvidende vores folkevalgte er i spørgsmålet om komplementær valuta. Gang på gang henvistes der i høringen til, at Nationalbanken har en stabil administration af pengeskabelsen. Sandheden er, at pengeskabelsen foregår mellem Nationalbanken og private banker, hvor sidstnævnte udgør 90%, især i form af udlån. – Altså gæld der hovedsageligt pumpes ind i boligmassen og ikke ind i erhvervslivet og innovative tiltag. Dette er med til at skabe bristende boligbobler og økonomisk kollaps. Gæld skal betales tilbage, og det kan kun ske ved, at folk arbejder hurtigere, og ressourceforbruget øges.
BMD er i sin sammensætning en flok økonomiske amatører, der dog er besjælet med en vis form for logik og derfor har indfanget, at noget i hele denne cirkulation er rablende galt, og at det går ud over vores velbefindende, vores efterkommere, ja hele Jorden.
I 2012 viste det sig, at kun 10 % af politikkerne i det britiske parlament var klar over dette misforhold i pengesystemet, der er tilsvarende i England.
– Efter høringen i maj tvivler jeg på, at de danske politikker når disse højder!
At man politisk kan være uenig i, at komplementær valuta kan være med til at skabe balance og udvikling, er forståeligt. Men at man ligefrem hoverer arrogant, er katastrofalt for et demokrati, der mere end nogensinde har brug for nye tankesæt og forandringer f.eks. i pilotprojekter, hvor menigmand inddrages.
Alternativet repræsenteret af Josephine Fock gjorde et centreret og meget hæderligt forsøg på at fremlægge initiativet, men blev – som det ofte hænder for netop dette parti – imødekommet med en slet skjult overbærenhed: Socialdemokratiets finansordfører brugte billedet ”Vejledrakmer” om en fiktiv valuta, der kunne være med til at ”Make Vejle great again”. Efterfølgende ville han dele lakridspenge ud i folketinget for at fuldende fredagsstemningen
i folketinget. At bruge Grækenlands trængte valuta, drakmer, var en grov hån både mod komplementær valuta og et af de økonomisk mest trængte medlemslande i EU.
At lave noget ”great again” henviser sandsynligvis til en vis populistisk politikker, der i den grad har handlet økonomisk tvivlsomt. Desuden spurgte både Socialdemokratiets og andre partiers finansordførere flere gange ind til skat, moms, og hvordan man undgik sort arbejde. Det viste tydeligt manglen på overhovedet at have prøvet at sætte sig ind i tankerne bag komplementær valuta. En hån over et folkeligt initiativ uden på nogen måde at have sat sig ind i sagen – og en eklatant fremvisning af dumhed og arrogance af folkevalgte politikere, ikke mindst Socialdemokratiets finansordfører.
Finansminister Kristian Jensen, der er imod forslaget, viste dog en vis anstændighed, da han udtrykte vigtigheden af nye tiltag og seriøst begrundede sin holdning.
Her og nu kan man så spørge, hvad foreningen BMD med ovenstående erfaringer mener, en lokal komplementær valuta kan.
Primært er der skabt debat og en forbløffende opvågning i forhold til den skrøbelighed, der er forbundet til valutaer generelt. Mange har stoppet op og overvejet, hvad hamsterhjulet og stresset betyder og har i højere grad fået øje på lokalområdet. Netværk er skabt på kryds og tværs af Djursland, og unge familier er tilflyttet området, da de bl.a. kan se de nye tiltag omkring valutaprojektet. – Nogle meget basale værdier, nemlig at kapital også kan have en mellem mennesker, kreativ og miljømæssig karakter.
Skal der en Djurs til det?
Måske ikke. Men projektforløbet har vist, hvor meget ubevidsthed og frygt der er lejret ind i pengesystemet. Der er brug for nytænkning, og der skal være plads til molboer, grækere og vågne politikere i den proces.
Foreningen BetalmedDjurs fortsætter i efteråret med foredragsholdere fra ind- og udland.
Følg med på hjemmesiden: Betalmeddjurs.dk