Spørgsmål i Folketinget om pengeskabelsen

Af Uffe Madsen, tidligere direktør Folkesparekassen, bestyrelsesmedlem JAK Medlemsbank Sverige

Problematikken om de private bankers skabelse af vores penge har i den seneste tid været rejst på højeste plan. I Nationalbankens seneste kvartalsskrift (3. kvartal 2014) er der en stor omtale af pengesystemet, hvor følgende er anført:

Som bankvæsnet er indrettet, vil det ofte være sådan, at udlån skaber indlån. Når en bank yder et lån til en husholdning eller en virksomhed, vil provenuet fra lånet i første omgang blive krediteret låntagerens bankkonto. Et udlån vil derfor ofte i første omgang blive modsvaret af et tilsvarende indlån og dermed en stigning i pengemængden. Der kan efterfølgende ske flere ting med indlånet.

Det er opløftende at se, at også Danmarks Nationalbank nu erkender det faktum, at langt hovedparten af landets penge skabes af de private banker, og dermed er der sket en privatisering af pengeskabelsen.

Også i Folketinget
Men også i Folketinget er spørgsmålet nyligt blevet rejst, idet Lisbeth Bech Poulsen (SF) under Folketingets spørgetid den 19. november 2014 stillede følgende spørgsmål til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S):

»Anser ministeren det som et demokratisk problem, at pengeskabelsen i samfundet er uden for Nationalbankens kontrol, og kan ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved, at pengeskabelsesprivilegiet er placeret hos et stadigt faldende antal private pengeinstitutter, jævnfør udtalelsen fra
Nationalbankens seneste kvartalsoversigt i artiklen »Penge, kredit og bankvæsen« om, at penge i den moderne økonomi skabes via de private bankers og realkreditinstitutioners udlån, og hvor der står, at »Når en bank yder et lån til en husholdning eller en virksomhed, vil provenuet fra lånet i første omgang blive krediteret låntagerens bankkonto. Et udlån vil derfor ofte i første omgang blive modsvaret af et tilsvarende indlån og dermed af en stigning i pengemængden?«

I sit svar giver Henrik Sass Larsen spørgeren ret i beskrivelsen af pengeskabelsen, men anser det ikke for et problem, idet bankerne kun skaber de penge, som markedet efterspørger. Endvidere mener han ikke, at spørgsmålet om et stadig faldende antal banker er et problem, for som han udtaler: ”Og for så vidt angår det faldende antal banker, er der ingen indikationer på, at det skulle have haft nogen økonomiske konsekvenser, at pengeskabelsesprivilegiet er placeret hos et faldende antal pengeinstitutter”. Du kan læse det fulde spørgsmål og svar svar på Folketingets hjemmeside.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser i sit svar, at pengepolitikken – det vil sige Nationalbankens anvendelse af renten som styringsredskab – ikke længere anvendes til at styre pengemængden, men den styres alene af den efterspørg-sel, som private og virksomheder har på penge, det vil sige efterspørgsel efter udlån i bankerne. Ministeren vurderer, at bankerne sørger for fuld sikkerhed for udlånene, og dermed er der også fuld sikkerhed for de penge, som skabes. Han siger: ”Så længe der er solide aktiver bag den efterspørgsel, der er efter penge, så er der ikke noget at bekymre sig over”.
Til spørgsmålet om den demokratiske indflydelse på pengeskabelsen siger ministeren: ”Det giver efter mine begreber ikke mening at tale om, at der skulle være et demokratisk problem med den måde, pengeskabelsen sker på i dag. Vore virksomheder kan efterspørge de likvide aktiver, som de måtte have behov for, til den aktuelle rente”.

En kommentar:
Det er godt at se, at spørgsmålet om vores pengesystem er taget op som emne i Folketinget, men samtidig er ministerens svar bekymrende. Han har tilsyneladende en blind tillid til, at private virksomheder – dvs. bankerne – der har overskudsmaksimering og ikke samfundsgavnlige aktiviteter som målsætning, er de rigtige til at styre mængden af penge i vores samfund. Han husker tilsyneladende ikke situationen i 00’erne, hvor bankerne pumpede udlån ud i store mængder, blandt andet som følge af en efterspørgsel, som bankerne selv var med til at påvirke. Han husker heller ikke, at denne voldsomme stigning i pengemængden op til 2008 medførte tilsvarende store stigninger i priser på fast ejendom og aktier, og som fik fatale følger i form af den krise, som vi langt fra er kommet ud af endnu.

Der er plads til forbedringer, men det er glædeligt, at spørgsmålet nu er rejst.