Renten tvinger os til vækst

Et uddrag fra Uffe Madsens indlæg om renter og penge på mødet i JAK Aarhus, 26. marts 2014. Uddraget er et konkret eksempel på, hvordan penge skabes, hvordan det påvirker den samlede pengemængde og hvilken rolle, renten spiller, i forholdet mellem gæld og vækst.

En person vil låne 100.000 kroner i banken til at købe en bil. Personen har ikke en rød reje selv. Banken vil gerne låne 100.000 kroner ud. Bankrådgiveren trykker så på en knap, og så har personen 100.000 kroner sat ind på sin konto. Pengene får personen ikke i hånden. De penge får personen til rådighed og sætter dem sandsynligvis over på bilforhandlerens konto.

Pengemængden stiger ved lån
Men lige så snart de 100.000 kroner er blevet sat ind på lånerens konto, så er den samlede danske digitale pengemængde blevet øget med 100.000 kroner. Banken tager jo ikke 100.000 kroner fra en eller anden og giver til låneren. De laver dem selv. Og lige så snart det sker, er der digitale penge for 800 milliarder (der er den samlede mængde af digitale penge i Danmark) plus 100.000.
De 100.000 kroner får forhandleren, som så måske sender dem videre i systemet. Men der er stadig 100.000 kroner mere i den samlede pengemængde. De kom ind med lånet og cirkulerer rundt.

Pengemængden falder ved afdrag
Så kommer det næste: Det står i aftalen, at pengene også skal afdrages. Vi siger over fem år, så en femtedel hvert år. Så efter et år siger banken, at låneren skal betale dem 20.000 kroner. Dem tager banken fra lånerens konto og nedbringer lånet. Altså bliver den samlede pengemængde 20.000 kroner mindre.

Lån og afdrag passer sammen
Så hver gang, vi afdrager på lån, falder pengemængden. Hver gang vi får nye lån, stiger pengemængden.
Hvis det bare var sådan, at når vi optog et lån, skulle vi betale tilbage med det samme beløb, og ikke mere, så var der ingen problemer. Så kunne systemet godt hænge sammen. Så ville den samlede pengemængden blive udvidet og decimeret, alt efter hvilke behov der var.

Renten laver rav i regnestykket
Men lige så snart banken siger, at du skal betale 20.000 kroner i afdrag, men du skal i øvrigt også betale 10 procent i rente – altså 10.000 kroner om året – til banken, så er spørgsmålet; Hvor kommer de 10.000 fra? De kan kun betales ved, at banken siger; Vi låner kunden de 10.000 kroner. Altså skal man trække mere ud fra pengemængden, end de penge, der kom ind. Det betyder, at andre er nødt til at fylde pengemængden op. Ellers er der ikke penge nok til det.

Kun vækst kan fodre renten
Pengemængden skal vokse med det beløb, der kræves i renter. Ellers kan det ikke hænge sammen.
Kravet om renter fjerner penge fra den samlede pengemængde, som er nødt til at blive dækket ind ved at optage gæld. Den gæld kan kun betales, hvis samfundet er i vækst. Vækst kræver et vist merforbrug, og det kræver igen råstoffer og produktion.

Uffe Madsen har været direktør i Folkesparekassen (et af JAK pengeinstitutterne i Danmark) i 28 år, han har været medlem af tænketanken Syntesetanken, der i 2012 udgav rapporten Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi som du kan læse eller downloade her. Uffe Madsen er medlem af JAK Danmark, ligesom han også er medlem af Gode Penge. Uffe Madsen har desuden forklaret pengeskabelsen i flere foredrag og her i et debatindlæg i Information.