Af Uffe Madsen
”Skabelsen af penge er for vigtig til at blive overladt til bankfolk alene.”
Den islandske økonomi blev om nogen ramt af den økonomiske krise i 2008. Hovedårsagen hertil var, at den finansielle sektor fyldte unormalt meget på Island set i forhold til andre lande.
Den islandske regering og Altinget har siden haft stor fokus på banksystemet, dels for at analysere, hvad der gik galt, og dels for at forhindre en gentagelse.
I marts 2015 udkom rapporten ”Monetary Reform – A Better Monetary System for Iceland”, som indeholder en analyse af det nuværende islandske penge- og banksystem samt et forslag til en reform af systemet.
Den 30. september blev der på Christiansborg afholdt en høring, hvor rapportens forfatter Frosti Sigurjónsson, medlem af det Islandske parlament og formand for udvalget for økonomi og handel, fortalte om rapporten og dens konklusioner.
Da såvel analyse som forslag til en reform er universel for pengesystemet i den vestlige verden, og derfor er særdeles interessant for os alle, bringes her nogle hovedpunkter fra rapporten.
Indledning
I sidste udgave af JAK Bladet blev der bragt et koncentrat af den del af rapporten, som omhandler årsager til krisens opstående og omfang på Island.
Konklusion på årsagen til krisens omfang er, at pengemængden på Island voksede uhæmmet i perioden fra 2000 – 2008, og fik derigennem en ødelæggende størrelse i forhold til den islandske økonomi. Denne vækst var mulig gennem den herskende bankform, der på samme måde er gældende i hele den vestlige verden, og som betegnes ”Frac-tional Reserve Banking”. Det betyder, at udstedelsen af samfundets penge stort set er lagt i hænderne på de private banker.
I denne artikel fortsættes med omtale af den del af rapporten, som peger på ændringer i det økonomiske system, der kan medvirke til at undgå tilsvarende finansielle kriser fremover.
Løsningsmodellen
For at opnå den ønskede finansielle stabilitet foreslår rapporten en radikal ændring af den finansielle struktur og slår samtidig fast, at skabelsen af penge er for vigtig til at blive overladt til bankfolk alene. Problemløsningen består dels i en opdeling af bankerne i transaktionsbanker og investeringsbanker, og dels en 100 % Reserve Banking model (Full Reserve Banking), hvor centralbanken overtager enhver form for pengeskabelse – fysiske penge såvel som elektroniske penge.
Opdeling af bankerne
Den finansielle stabilitet kan kun opretholdes, såfremt betalingssystemerne er intakte, og kunderne har adgang til at disponere over deres penge. Derfor foreslår rapporten, at de islandske banker deles op i 2 grupper:
- Transaktionsbanker, hvor kunderne placerer deres transaktionspenge også kaldet anfordringspenge, der anvendes til de løbende betalinger. Disse banker yder også udlån til såvel private som erhvervskunder.
Ethvert indestående i transak-tionsbankerne er dækket gennem indskydergaranti, der kan være sikret gennem staten eller gennem solidarisk hæftelse bankerne imellem.
Der må således ikke være tvivl om sikkerheden for anfordringspengene eller hvorvidt der til enhver tid kan disponeres over dem.
Man taler også om at adskille sunde penge fra kasinopenge med denne opdeling.
- Investeringsbanker, hvor penge, der ikke skal anvendes til de løbende transaktioner, bliver placeret. Fra private og erhvervskunder er der tale om indlån på opsigelse og f.eks. pensionsopsparinger, men også pensionsselskaber og fonde har behov for at placere midler over en længere periode. Disse midler placeres i værdipapirer som aktier og obliga-tioner, og giver størst muligt afkast.
Indestående i investeringsbanker skal ifølge rapporten ikke være sikret. Det betyder, at indskyderne i større omfang vil undersøge den enkelte banks soliditet inden der placeres penge på konto i banken. En usolid bank kan dermed ikke under dække af indskydergaranti, tiltrække indskudsmidler uden risiko for kunderne.
Full Reserve Banking
Modsætningen til det nuværende banksystem – benævnt Fractional Reserve Banking – er Full Reserve Banking, der betyder, at bankerne til enhver tid skal have fuld dækning for deres udlån. Der må ikke lånes penge ud, uden at de pågældende penge ligger i bankens kasse eller er indestående på konto i centralbanken. Der skal således være fuld dækning for alle udlån.
Tankerne om Full Reserve er ikke nye. De har deres oprindelse allerede i 1920’erne og fik speciel stor opmærksomhed under depressionen. Modellen har efterfølgende været anbefalet af kendte økonomer, og blev aktuel igen i 2008, hvor finanskrisen satte spørgsmålstegn ved banksystemet. Den islandske rapport tager også Full Reserve Banking ind som en central del af en rekonstruktion af det finansielle system.
Som omtalt tidligere, kan pengeskabelse ikke styres effektivt af centralbankerne i det nuværende system. Kommercielle banker, der sigter mod at maksimere deres profit, kan udvide pengemængden hurtigere, end det er forsvarligt med den økonomiske vækst. I Island udvidede bankerne pengemængden mange gange hurtigere end nødvendigt for økonomien, hvilket skabte inflation, hyperinflation og aktivbobler.
I Full Reserve systemet, vil kun centralbanken være ansvarlig for at oprette og administrere pengemængden. Dens afgørelser om øgning af pengemængden vil tage hensyn til en række parametre, herunder økonomisk vækst, inflationsmål, og priserne på finansielle aktiver. En uafhængig centralbank vil ikke have motiver til at skabe et overskud eller mangel på penge. Selv om centralbanken skaber for stor eller for lille en pengemængde fra tid til anden på grund af fejlskøn eller hurtigt skiftende økonomiske forhold, vil omfanget af sådanne fejl næppe være i nærheden af den størrelse, som opleves i det nuværende system.
Ændring af pengemængden
I overensstemmelse med de demokratiske principper og gældende praksis, vil parlamentet gennem regeringen bestemme de overordnede mål og opgaver af pengepolitikken.
Et af centralbanken nedsat uafhængigt udvalg, skal være ansvarlig for størrelsen af pengemængden. De vil sigte mod at øge pengemængden i takt med den økonomiske vækst, men uden at overskride inflationsmålet (eksempelvis 2,5 % om året). Antages en indledende pengemængde ISK 486 mia., BNP-vækst på 2 % og en inflation på 2 %, kræver det en årlig stigning i pengemængden på omkring ISK 20 mia.
Hver måned mødes udvalget for at træffe beslutning om forhøjelse, reduktion eller uændret niveau af penge i økonomien. Når mængden af nye penge er blevet besluttet, vil udvalget tillade udstedelse af pengene, som kan pumpes ud i økonomien i henhold til den siddende regerings planer, som er godkendt af parlamentet. Der er flere muligheder for at øge pengemængden:
- Nye penge bruges til at øge de offentlige udgifter
Ved at bruge de nyoprettede penge til at øge de offentlige udgifter, kan regeringen øge levering eller kvaliteten af offentlige ydelser som uddannelse, sundhedspleje eller offentlig transport, uden at øge skattetrykket eller mængden af låntagning i den offentlige sektor. Anvendelsen af nye penge til offentlige udgifter vil være tilbøjelige til at øge den økonomiske vækst.
- Nye penge bruges til at sænke skatterne
Som alternativ til at øge udgifterne, kan regeringen mindske skattetrykket ved hjælp af de nye penge ved at reducere skatteindtægter.
Den del af de ekstra penge, som skatteyderne vælger at anvende til forbrug eller investeringer, vil have tendens til at øge den økonomiske vækst.
- Nye penge bruges til at reducere den offentlige gæld
Nye penge kan anvendes til at reducere den offentlige gæld, og dermed mindske fremtidige rentebetalinger af den offentlige gæld. Det giver mulighed for at sænke skatterne eller bruge flere penge på offentlige ydelser i fremtiden.
Hovedparten af de nye penge, som anvendes til at reducere den offentlige gæld, vil være tilbøjelig til at fortsætte cirkulationen inden for de finansielle markeder, og får derfor ikke direkte indflydelse på væksten i realøkonomien.
- Nye penge bruges til “borgernes bonus”
Nye penge kan fordeles som udbetaling til alle borgere, eller alle voksne.
I modsætning til at sænke skatterne med nye penge, kan en ”borger bonus” nå dem, der ikke i øjeblikket betaler skat som følge af lav indkomst. I lighed med en skattenedsættelse, kan borgerne bruge udbetalingen til at øge forbruget, til at gemme pengene til senere forbrug, eller til at betale gæld.
Effekten på vækst afhænger af, hvordan borgerne vælger at bruge pengene.
- Nye penge bruges til at øge udlånet til virksomheder
Såfremt det er ønskeligt, kan centralbankens udvalg beslutte at skabe penge, der udlånes til banker specielt med henblik på videre udlån til virksomheder. Pengene kan lånes ud til bankerne med kravet om, at de kun kan anvendes som udlån til virksomheder uden for den finansielle sektor. Dette sikrer et sundt niveau af kreditmuligheder for virksomhederne.
Centralbanken vil ikke yde lån direkte til virksomheder, og ej heller vælge de enkelte virksomheder, der skal modtage lån.
Fjernelse af penge fra omløb
En voksende økonomi vil som regel have brug for en voksende pengemængde. I normale tider, vil centralbanken foretage løbende justering af pengemængden, når økonomien har brug for stimulans. Ved ekstreme økonomiske omstændigheder, hvor økonomien er på vej til at blive overophedet, kan centralbanken beslutte at reducere pengemængden. I dette tilfælde er der forskellige måder at fjerne penge fra cirkulation.
For at fjerne penge fra den virkelige økonomi er den mest direkte måde, at regeringen foretager beskæring af de offentlige udgifter, og samtidig opretholde skatteniveauet. Stigende afgifter vil også have samme effekt.
Såfremt det i stedet er ønskeligt at fjerne penge fra den finansielle sektor, kan centralbanken sælge finansielle aktiver, som den allerede ejer eller reducere bankernes adgang til lån i centralbanken.
De foreslåede tiltag til forøgelse og reduktion af pengemængden, er ifølge rapporten aktiviteter, som vil have lang større og hurtigere effekt på styring af den økonomiske aktivitet i samfundet, end den traditionelle styring gennem centralbankens regulering af rentesatserne. Samtidig vil indtægterne fra skabelsen af samfundets penge i det foreslåede system tilfalde centralbanken og dermed staten, hvor det i dag er de private banker, som gennem rente af udlån har indtægten.
Den konkrete implementering af et nyt pengesystem
Rapporten går derefter ind i en redegørelse for, hvordan et Full Reserve banksystem kan implementeres i Island. Hvordan den nuværende gældsbaserede pengemængde, udstedt af de private banker, over en periode kan konverteres til centralbank skabte penge, og hvilken indflydelse det vil få.
En meget interessant vinkel er, hvordan det vil påvirke forholdet til udlandet. Ifølge rapporten vil vedtagelsen af et nyt banksystem ikke ændre den måde, som den internationale handel fungerer på. En ISK vil stadig være en ISK i international sammenhæng. Ved at reformere banksystemet, vil en meget stor kilde til ustabilitet fjernes. Pengemængden kan vokse i harmoni med økonomien, og ISK vil være en mere stabil valuta end før. En sådan reform kan derfor bidrage til at gøre Island mere attraktivt for udenlandske investorer.
Med hensyn til den internationale valutaveksling, er strukturen af de betalingssystemer, der håndterer valutaveksling landene imellem, uafhængig af, om ISK oprindeligt er skabt af centralbanken eller af kommercielle banker. Processen for udveksling af ISK med udenlandsk valuta vil stort set være den samme som i det nuværende banksystem, og internationale banker, der ønsker at købe eller sælge ISK, vil ikke bemærke nogen forskel i den måde processen fungerer på.
Afslutning
Rapporten blev udgivet i marts måned 2015, og har siden været debatteret i Det islandske Alting, og har været præsenteret i en lang række lande. Det er usandsynligt, at der på Island gennemføres en finansiel reform som foreslået i rapporten, men den er medvirkende til at sætte fokus på et betændt system. Den påpeger fejl i det nuværende system, og den samler en række forslag, som forhåbentlig kan være til inspiration for en sund udvikling i en bæredygtig retning.
Det kunne være et ønske, at vores politikere i Danmark kunne få øjnene op for de elementer, som rapporten beskriver.