Poul Busk Sørensen afgået ved døden den 20. marts 2015

Poul Busk Sørensen

Afgået ved døden den 20. marts 2015

–      76 år gammel

Af Uffe Madsen

Poul har gennem rigtig mange år været en kendt og markant person i JAK. Han har især slået sine folder i hovedstadsområdet, men over hele landet blev han et kendt ansigt, og vi er mange, som har haft glæde af at høre hans inspirerende foredrag og læst hans velformulerede artikler i JAK Bladet.

 

Poul Busk Sørensen mødte JAK første gang under hans ophold som militærnægter i Kompedallejren ved Engesvang i årene 1959-61. Efter hans eget udsagn, var han i begyndelsen meget skeptisk, men efterhånden var logikken i afskaffelsen af renten og oprettelsen af en samfundsbank helt klar for ham. Som det er kendetegnet ved Poul, nøjes han ikke med at drøfte en idé – han handler på det, og mødet med de rentefrie tanker resulterede i, at han oprettede en konto i JAK Banken.

 

Poul blev født i 1938 i et landbrugshjem i Hornsherred, hvor han voksede op sammen med fire søskende. Hans liv blev dog ikke landbruget, idet han efter endt skolegang kom i købmandslære, og fire år efter fik han sit svendebrev. Handelskarrieren blev afbrudt af opholdet i Kompedallejren, og efter 22 måneder som militærnægter, fortsatte Poul sit arbejde med en ansættelse i den københavnske HB Brugsen. Andelstanken harmonerede godt med Pouls opfattelse, at man kan opnå resultater ved at trække på fælles hammel.

 

Efter at have avanceret fra kommis til uddeler i HB Brugsen, fik Poul i Reklameafdelingen ansvaret med at forestå den interne information af de 400 butikker. I 1973 blev HB Brugsen fusioneret med FDB, og det gav nye udfordringer for Poul, som blev redaktør af Salgs- og Reklameafdelingens kommunikation til de 1.600 sammenlagte brugser. I dette arbejde oparbejdede Poul kompetencer indenfor skriftlig kommunikation, som vi også i JAK har nydt godt af.

 

Ved siden af den arbejdsmæssige karriere var Poul en væsentlig dynamo i det lokale JAK arbejde. I 1966 meldte han sig ind i JAK Københavns Lokalkreds, og allerede året efter blev det til en bestyrelsespost, som han bestred indtil lokalkredsen i 2000 overgik til regionen. Mange af årene var Poul formand for lokalkredsen.

 

Da JAK Banken i 1973 blev fusioneret med Sparekassen Bikuben, opstod der et ønske fra lokalkredsens medlemmer om et praktisk økonomisk samarbejde på rentefri basis. Poul var inspirator for dette arbejde og det resulterede i, at Husum Fælleskasse blev oprettet i 1976, og med den handelsmæssige baggrund, fik Poul også ansvaret for fælleskassens administration og økonomi. Fælleskassen udviklede sig og tog stadig mere af Pouls fritid, og i 1984 tog han det store skridt, at han opsagde sit job i FDB for at være fuldtidsbeskæftiget i fælleskassens beskedne lokaler i Rantzausgade på Nørrebro i København.

 

Inden dette tidspunkt havde Poul på vegne af JAK Fælleskasserne deltaget i et udvalg, som var nedsat af Industriministeriet, og som havde til opgave at komme med forslag til en ny lovgivning, hvorefter landets fælleskasser og andelskasser skulle omdannes til ”rigtige” pengeinstitutter – dvs. at de skulle underlægges Lov om Banker og Sparekasser m.v. I dette arbejde havde Poul en væsentlig andel i, at fælleskasserne kunne omdannes til pengeinstitutter med en egenkapital på mindst kr. 500.000. Det var en god løsning, som alle JAK fælleskasserne med en enkelt undtagelse gjorde brug af.

 

I forbindelse med sammenlægning af en række fælleskasser i københavnsområdet blev Husum Fælleskasse omdøbt til ”Fælleskassen Samøkonomi, Andelskasse” og her var Poul direktør indtil 1991. Fælleskassen havde vist sin levedygtighed og udvidede sin kundekreds år for år. Efter 1991 helligede Poul sig arbejdet med information og markedsføring i Fælleskassen, og det fortsatte indtil 1998, hvor han valgte at gå på efterløn.

 

Poul slap ikke dermed arbejdet for JAK. Han deltog aktivt i Landsforeningens møder og blev ofte valgt til dirigent på generalforsamlinger og årsmøder og styrede møderne med et stort overblik. Hans erfaring med skriftlig kommunikation stillede han til rådighed gennem hans deltagelse i redaktionsudvalget for JAK Bladet, hvor han med sit trænede blik fangede enhver fejl fra skribentens side, og dermed bidrog til at udgive et flot blad.

 

Vi skylder Poul en stor tak for hans utrættelige arbejde for JAK, og vi vil komme til at savne ham. Æret være Pouls minde.