Af Lars Muhl, forfatter og musiker
Vi lever i et samfund, hvor penge og social status er gud. Under dække af det nærmest bedøvende mantra om økonomisk ansvarlighed, taler vores politikere til os, ikke som borgere, men som forbrugere og kvæg, der er til salg for et hvilket som helst tomt løfte om økonomisk sikkerhed, hvis bare vi vil sætte krydset det rigtige sted. Der bliver ikke alene talt ned til os, men direkte løget. Og løgnen er på mærkværdig vis blevet en fuldstændig accepteret del af forholdet mellem politikerne og deres vælgere. Det er nærmest uproblematisk at sige ét og gøre noget helt andet. Løgn er et ubehageligt ord, men sandheden er, at det åbenbart har mistet sin oprindelige betydning. Forstået på den måde, at hvis en løgn kan føre dig til målet, så betragtes du som værende nærmest dum, hvis ikke du benytter dig af den. Det har skabt et samfund, hvor man hylder principper som “den kloge snyder den mindre kloge”, “den der kommer først til mølle” etc.
De samme politikere maler jævnligt fanden på væggen, for på den måde at holde kvæget i rækker og geled. Vi har økonomisk krise, som berører alle de store kerneområder som sundhed og undervisning og fødevare. Desværre har ingen af de samme politikere formået at gennemskue, eller også ønsker de det ikke, at netop den økonomiske politik, der føres, er skyld i stort set alle samfundets problemer.
Det har vist sig, at en stor del de mennesker, vi har givet carte blanche til at varetage forarbejdningen af fødevarer og medicin, ikke etisk er gearet til at løfte denne opgave. På samme måde er vi nødt til at spørge os selv, om den nye teknologi er i hænderne på kræfter, som arbejder for egoistiske økonomiske interesser i stedet for til benefice for menneskeheden.
De politiske institutioner har udviklet sig til at være legeplads for diverse multinationale koncerner og deres lobbyister, der, viser det sig nu, ikke går af vejen for noget som helst, for at opnå monopol på verdensmarkedet. Gennem restriktive love forbydes f.eks. salg og brug af alternative naturmidler til bekæmpelse af diverse lidelser, naturmidler, som har bevist deres effektivitet gennem årtusinder. Alt dette for at medicinalindustrien uhindret kan sælge symptomhæmmende midler, der i de fleste tilfælde blot gør lidelserne værre og udstyrer de sygdomsramte med et væld af følgesygdomme affødt af medicinens bivirkninger.
Politikerne vifter, hver gang der er valg, med sundhedskortet. Der skal tilføres flere penge til sundhedssektoren. Man glemmer behændigt at de fødevarer, vi producerer, som regel er fulde af så mange skadelige fyldstoffer, at indtagelse af dem, på sigt fører til de fleste af de lidelser, mennesket tumler med i dag. Så uanset hvor mange penge, der postes i sygehusvæsenet og dets virkningsløse og alt for dyre medicin, udgør de skadelige fødevarer og den ubrugelige medicin tilsammen en ond ring, der ikke løser befolknings sundhedstilstand og samfundets økonomi, men blot forværrer dem.
Penge er et betalingsmiddel, og burde ikke i sig selv være genstand for spekulation. Med renter og renters rente, slavebinder man befolkningen i en sådan grad, at den nok har de nødvendige materielle fornødenheder til dens disposition, og derved kan opretholde livet, men ikke har tid eller plads til at LEVE og at udfolde de potentialer, som vi alle hver i sær kommer til verden med.
Det er tankevækkende, i hvor stor grad vi næsten helt automatisk, nærmest næsegrus beundrer mennesker, der er i besiddelse af mange penge. Som om disse skulle være en bedre slags mennesker end alle andre. Disse mennesker gives også ofte mere taletid og spalteplads, og har som regel større indflydelse end andre. De, der klarer sig bedst i det økonomiske rotteræs, der som regel foregår i diverse gråzoner, er dem, der sætter dagsordenen.
Spørgsmålet er, hvor længe borgerne har lyst til at indtage rollen som forbruger og stemmekvæg, i stedet for ansvarlige og selvstændige borgere, der finder sammen i fællesskaber, der både lokalt og globalt kan rette op på de uligheder, der i dag præger verden, og som meget snart måske vil vise sig at være uoprettelige.