I mere end 85 år har JAK Danmark haft en vision for ”at gennemføre folkets menneskelige og økonomiske frigørelse”. Det er store visioner, men hvad ligger der bag begrebet ”økonomisk frigørelse”?
At frigøre sig økonomisk må være en situation, hvor den enkelte selv er herre over sin økonomi. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at have mange penge og stor formue – det er vel noget med at have tilstrækkeligt til at leve det liv, som man ønsker ud fra de givne forudsætninger? At påtage sig økonomiske forpligtelser i form af gæld er ikke nødvendigvis en hindring for at være økonomisk fri, bare der er tilsvarende værdier bag gælden, og at der er en tilstrækkelig indtjening, som kan afvikle gælden.
Om indtægten er stor eller lille er ikke et spørgsmål, som JAK forholder sig til, bare der ligger en arbejdsindsats bag indtjeningen, idet en arbejdsindsats på én eller anden måde vil bidrage til samfundets samlede økonomi. Modsat forholder det sig med indtjening, som hidrører fra renter og spekulation, som ikke på nogen måde beriger samfundet økonomisk, men alene er et middel til at flytte penge og kapital fra de laveste indkomstgrupper til de grupper, der i forvejen har de største indtægter og formuer.
Siden 1931 har JAK agiteret for et rentefrit og spekulationsfrit samfund, hvor der ikke er mulighed for at modtage indtægt i form af afkast på penge og formue – det kan også defineres som at tjene penge på penge. Ifølge JAK skal penge alene fungere som et omsætningsmiddel til brug for køb og salg af varer og tjenesteydel ser, og ikke anvendes som spekulationsmiddel. Derfor skal der ikke være en pris på penge (det vil sige rente), og samfundet har til opgave at udstede tilstrækkeligt med penge for at gøre den ønskede omsætning af varer og tjenester mulig. Opgaven med udstedelsen af penge skal efter JAK’s opfattelse ligge hos en Samfunds bank, som er demokratisk styret.
Over de seneste år har vi set en faldende rente, som i dag ligger omkring 0 % for de korte penge og dermed kan man spørge, om JAKs vision om et rentefrit samfund er opnået? Det må man vel konstatere – i hvert fald på den korte bane – men samtidig skal vi være opmærksomme på, at den nuværende rente er holdt kunstigt nede, og at det kun er et spørgsmål om tid, før den igen begynder at stige. Ønsket om en central udstedelse af samfundets penge er dog længere borte i dag end nogensinde før. I takt med den stigende digitalisering af vores omsætningsmidler, er pengeudstedelsen overgået fra Nationalbanken til de private banker, som i dag står for udstedelse af omkring 95% af vores penge.
I hænderne på maksimeringsinstitutioner
Det er en uheldig udvikling, idet udstedelsen af samfundets betalingsmidler dermed er lagt i hænderne på institutioner, som har til formål at maksimere deres indtjening til glæde for aktionærerne i stedet for at være et nyttigt samfundsorgan. På dette punkt er der i dag langt til JAKs vision om Samfundsbanken.
Som følge af politiske beslutninger om at sætte gang i økonomien efter finanskrisen i 2008, er der i dag stor pengerigelighed i vores samfund. Der er langt flere penge til rådighed, end der reelt er behov for, og penge har det med at flytte derhen, hvor afkastet er størst. Det er ikke på konti i banker, hvor der ikke længere betales renter. Derimod er der stigende kapital placering i aktier, og det medfører naturligvis stigende kurser, men også ejendomsmarkedet har tiltrukket kapital med stærkt stigende ejendomspriser til følge. Det er netop denne uheldige udvikling, som i værste fald resulterer i prisbobler, som JAK vil undgå gennem en central pengestyring fra Samfundsbanken.
Fortjeneste i form af spekulation er ifølge JAK ikke acceptabelt, idet det giver arbejdsfrie indtægter, og medvirker til at centralisere kapitalen på stadig færre hænder. Dette har den ansete franske økonom Thomas Piketty dokumenteret på overbevisende måde i hans værk ”Capital in the Twenty-First Century”.
En vurdering af økonomisk spekulation viser, at begrebet ikke kan karakteriseres som sort eller hvidt – der er store gråzoner. Når for eksempel en familie køber en bolig til eget brug, og boligen efter nogle år er steget i værdi, kan det så betragtes som spekulation, når den sælges med fortjeneste?
Begrebet økonomisk spekulation spænder dog bredt, og i realiteten har samfundsudviklingen gjort os til spekulanter alle sammen. Måske spekulerer vi ikke for egne penge, men i form af for eksempel pensionsopsparing og livsforsikringer er vi en del af den kollektive spekulation, idet midlerne placeres til højeste afkast i aktier og obligationer m.v. og indgår dermed i spekulationen.
En aktiekøber investerer i den pågældende aktie i en forventning om, at den med tiden stiger i værdi og kan sælge den videre med fortjeneste. Og en ejendomsinvestor køber ligeledes en ejendom for at opnå en indtjening dels ved udlejning og dels ved videresalg, når prisen er steget. Men for begge gælder det, at forventningerne kan slå fejl, og at markedet udvikler sig negativt med tab til følge.
En vurdering af økonomisk spekulation viser, at begrebet ikke kan karakteriseres som sort eller hvidt – der er store gråzoner. Når for eksempel en familie køber en bolig til eget brug, og boligen efter nogle år er steget i værdi, kan det så betragtes som spekulation, når den sælges med fortjeneste? Og hvad med den virksomhed, som sælger varer til udlandet i for eksempel amerikanske dollars, og for at undgå en kursrisiko, indgår en terminsforretning. Er det valutaspekulation?
Det, som kendetegner spekulation er, at der ikke opstår værdier i forbindelse med aktiviteten. Hver gang, der er en fortjeneste på en spekulativ investering, er der et tilsvarende tab. Når der er pengerigelighed, vil der være en stigende trend i værdierne, og når pengerigeligheden ophører, vil værdierne falde igen – ofte i form af økonomiske bobler, som brister, og som skaber ubalance i samfundet.
JAKs vision om et rentefrit og spekulationsfrit samfund er langt fra opfyldt, selv om vi i dag har en rente tæt på 0 %. Samtidig må vi også erkende, at det samfund, som vi har i dag, har udviklet sig markant siden visionen blev defineret, og derfor har vi et behov for at diskutere begreberne og forholde os til den verden, som vi befinder os i her i 2018.