Category: Studiegruppe Studiegruppe Aarhus

Studiegruppe Aarhus


25. februar 2015

JAK Danmarks bud på en fremtidig økonomi

JAK Danmark indbyder til deltagelse i en studiegruppe om økonomi. Uffe Madsen, Silkeborg, medlem af JAK Danmark, medlem af Syntesetanken og tidligere direktør i Folkesparekassen gennem 28 år.
Vi vil belyse forskellige aktuelle veje ud af den nuværende økonomiske situation - set ud fra JAKs idé om et rentefrit økonomisk system.

I efteråret 2014 har der kørt en studiegruppe om rentefri økonomi og pengeskabelse. Det har været en rigtig spændende og interessant studiegruppe med tidligere sparekassedirektør i Folkesparekassen, Uffe Madsen som den teoretiske tovholder.

Unge og ældre har sammen udviklet tanker om problemerne i det nuværende økonomiske system og er på vej ind i fasen med løsninger. Vort udgangspunkt er, at det er muligt at opstille et realistisk alternativ, og vi vil nu fordybe os i dette emne. Udfordringen er at skabe en positiv begrebsverden omkring et nyt og bedre økonomisk system.

Med udgangspunkt i JAKs ideer om en rentefri økonomi vil vi forsøge at udvikle en model, som vi kan arbejde hen imod. Hvordan løser vi problemet med de private bankers pengeskabelse, og hvordan kan et rentefrit system indrettes? Vi har et ideal om et mere retfærdigt økonomisk system i et mere retfærdigt samfund. Hvordan gør vi?

Vi begynder på en frisk i det nye år, og inviterer alle interesserede til at deltage. Nye kan sagtens være med, så kom og vær med. Faglige forudsætninger er ikke nødvendige, blot du er interesseret i at bidrage til udviklingen af et retfærdigt samfund.

 

Finlandsgade 4
Aarhus N, 8200
27217853

View full calendar