Af Uffe Madsen, tidligere direktør i Folkesparekassen, medlem af bestyrelsen for JAK Medlemsbank Sverige
I disse år efter starten af den økonomiske krise er der et stigende fokus på den måde, vores pengesystem i den vestlige verden er sammensat på, og de ulemper systemet har på den økonomiske stabilitet og borgernes tillid til at planlægge et økonomisk liv fremover. Emnet drøftes nationalt og internationalt i grupper af engagerede mennesker. I Danmark blev emnet underkastet en kulegravning i tænketanken ”Syntesetanken”, hvor det resulterede i en rapport, som kan hentes på deres hjemmeside. Efterfølgende er der opstået en gruppe ved navn ”Gode Penge” , som på månedlige diskussionsmøder og i debatartikler behandler emnet. I JAK Bladet har der ligeledes været en række artikler om penge og de fejl, som i dag er indbygget i pengesystemet og pengeskabelsen.
Som så ofte før ser vi, at nytænkningen ikke kommer fra universiteternes eller finansverdenens økonomer, men fra engagerede personer, som ikke er styret af fagligt snæversyn. Økonomistuderende på Aarhus Universitet har for nyligt kritiseret undervisningen og efterlyst en bredere tilgang til den økonomiske uddannelse, hvor pengesystemet ikke alene vurderes ud fra måske forældede økonomiske teorier, men også ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv.
I de grupper, som arbejder med pengesystemet, kritiseres de private bankers pengeskabelse og derigennem en privatisering, hvor pengesystemet styres af private indtjeningsmæssige interesser. Kravet fra grupperne er, at pengene skal skabes af den nationale centralbank – i Danmark af Nationalbanken – og ikke af de private banker.
Selv om der er en stigende forståelse for problemet, er der lang vej, indtil økonomer og politikere indser behovet for nytænkning. Skal vi blot afvente dette tidspunkt, eller kan der gøres noget praktisk, indtil en monetær omstilling kan gennemføres? Dette spørgsmål er stillet i alle de vestlige lande, og bl.a. som følge af den økonomiske krise er der taget initiativ til en række eksperimenter med lokale eller komplementære valutaer.
Hensigten med disse eksperimenter er at udvikle lokale aktiviteter uden om det nationale pengesystem – det er ikke tanken, at den nationale valuta skal fjernes, men der er en række uheldige virkninger af pengesystemet, som de lokale valutaer måske kan råde bod på.
Den internationalt anerkendte økonom – professor Bernard Lietaer – har i bogen ”Fremtidens Penge” (udkom ved Borgen i 2002) behandlet emnet og beskriver en række af de eksperimenter på alternative valutaer, som var kendt på daværende tidspunkt. Forfatterens overskrift i bogen er ”Hvordan vi skaber ny velstand, mere arbejde og en bedre verden?” Samme forfatter udgav i 2012 sammen med Margrit Kennedy og John Rogers bogen ”People Money” om samme emne. I begge bøger beskrives indførelse af lokale og regionale valutaer som det muliges kunst og en praktisk måde at undgå nogle af de ulemper, som det traditionelle pengesystem indebærer. Det skal ses som et redskab til på lokalt eller regionalt plan for borgerne at udveksle arbejde og handel med varer og tjenesteydelser på.
Geografisk skævvridning
Hvis vi betragter Danmarks nationale problemer, så er der i de geografiske yderområder en faldende beskæftigelse som følge af flytning af produktion og handel til større byer. Samtidig er der en mangel på penge til at finansiere en række nødvendige lokale behov som fx pasning af børn og ældre, vedligeholdelse af bygninger, pasning af udearealer og en række andre dagligdags behov, som der skæres ned på eller fjernes. De penge, der er mangel på, er national valuta, som flyder hen, hvor der er udvikling – dvs. til de større byer. Konsekvensen er en yderligere polarisering af vores samfund mellem de større byer og landdistrikterne.
Hvis vi ser bort fra problemet med pengene, er der i yderområderne masser af ledig arbejdskraft og en række behov for hjælp, som ikke bliver dækket samt mulighed for at handle lokale varer. Det hele går bare i stå som følge af de manglende penge. Hvad så med at springe de nationale penge over og udveksle arbejdskraft og handel uden om pengesystemet? Det er det, som nu forsøges i en række eksperimenter i de fleste lande i den vestlige verden.
JAK penge som lokal valuta i 1930’erne
Samme situation havde vi under 30’ernes krise. Der var masser af ledige hænder og tilsvarende mange varer, som ikke blev handlet – igen med baggrund i manglende penge. Også dengang blev der taget tiltag til alternative forsøg uden om nationale valutaer, og i Danmark tog JAK initiativ til at indføre JAK penge som en alternativ valuta.
På daværende tidspunkt var det ikke ulovligt at udstede pengesedler, som JAK pengene var. Ligesom med en national valuta er pengesedler ikke af nogen værdi, såfremt de ikke kan anvendes til at købe varer eller tjenesteydelser for – der skal være en tillid til pengene og en forventning om, at de kan anvendes. Sikkerheden bag JAK pengene var i orden, idet de alle var udstedt med god og tinglyst sikkerhed i fast ejendom. Der blev også lokalt gjort et stort arbejde for at få butikker til at acceptere pengene som betalingsmiddel. Det lykkedes så godt, og anvendelsen af JAK penge blev så stort, at regeringen efter et par år gav Nationalbanken eneret til at udstede samfundets penge. Dermed blev JAK’s forsøg med at udstede penge standset. Dette forbud er stadig gældende, men på trods deraf må vi konstatere, at det i dag kun er 6 % af pengene i Danmark, der er udstedt af Nationalbanken – de resterende 94 % udstedes af de private banker i form af digitale penge.
Den polarisering, som vi i Danmark ser mellem byområder og yderområder med deraf følgende beskæftigelses- og sociale problemer, ser vi også i visse EU-lande, hvor fx Grækenland kan sammenlignes med vores yderområder, idet der i Grækenland er mange ledige hænder og stor mulighed for handel og produktion (der mangler blot penge = euro). Også på dette niveau kunne det være af stor økonomisk hjælp for samfundet at gøre anvendelse af en lokal valuta for at skabe beskæftigelse og produktion til hjemmemarkedet.
Principperne bag en lokal valuta
En lokal valuta, også benævnt som komplementær valuta, ligner i princippet den bytteøkonomi, vi kender fra tuskhandel og nabohjælp. Et eksempel kan være følgende:
”Hansen graver Petersens have. Og som modydelse hjælper Petersen sin ven Hansen med at male hans garage”.
I det komplementære valutasystem går man blot et skridt videre:
”Hansen graver Petersens have og bliver registreret for at have 1 point til gode. Petersen bliver til gengæld registreret for at skylde 1 point. Dette bliver registreret centralt hos det komplementære valutasystems administrator på en seddel eller i en computer. Hansen kan nu bruge sit tilgodehavende til at få en klipning hos Olsen, der også er medlem af systemet. Og Petersen kan betale sin gæld ved at hente dagligvarer til fru Jensen, der er gangbesværet og ligeledes er medlem af det komplementære valutasystem.
Hansen og Petersen behøver altså ikke at have et ”gensidigt modsvarende behov”, som det er tilfældet ved en simpel byttehandel, for at aftale en udveksling.
I det komplementære system kan man for sit tilgodehavende købe lige så mange forskellige ydelser og varer, som systemets medlemmer tilsammen stiller til rådighed.
Projekter med anvendelse af lokal valuta
Den lokale valuta er på den måde velegnet til anvendelse i et afgrænset område for at understøtte beskæftigelse og handel. Der findes i dag flere tusinde eksempler på lokale valutaer, og tallet er stigende. Nogle af systemerne er støttet af myndighederne gennem økonomiske bidrag eller skattefrihed for transaktioner med den lokale valuta, hvilket begrundes med de sociale forbedringer, som kan påvises gennem den lokale aktivitet.
I New Zealand har sociale myndigheder støttet igangsættelsen af komplementære valutasystemer, fordi de oplever, at deltagerne bevarer en kontakt til arbejdsmarkedet og ofte tilskyndes til at starte selvstændig virksomhed. Mange mennesker genfinder selvrespekten og oplever, at der er behov for det, de kan. Dette virker motiverende med hensyn til at være socialt velfungerende og at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
I USA har det amerikanske forbundsskattevæsen besluttet, at udvekslinger i det komplementære valutasystem ”Time Dollars” er skattefri. Mere end 30 delstater har finansieret start af komplementære valutasystemer. Time Dollars projekter igangsat på alderdoms- og plejehjem i USA har vist, at deltagere er raskere og lever længere. Den øgede udveksling og sociale aktivitet, der sker på grund af det komplementære pengesystem, betyder, at folk føler et fællesskab og føler sig værdsatte. Helbredsforsikringsselskabet Elderplan har konstateret, at pensionister, der deltager i Time Dollars, har færre helbredsproblemer. Elderplan har besluttet at acceptere 25 % af præmien for en seniorforsikring i Time Dollars.
I England støtter myndighederne også oprettelsen af komplementære valutasystemer, og her tillader myndighederne, at bistandsmodtagere, der er medlemmer af systemet ”Time Banks” (den engelske udgave af det amerikanske Time Dollars), tjener ”Time Dollars”, uden at det modregnes i deres ydelser. Forskning og evaluering af ”Time Banks” har vist, at systemet har meget held med at tiltrække deltagere fra gruppen af de mest socialt udstødte, bl.a. arbejdsløse, handicappede og mennesker fra etniske grupper. Det har samtidig vist sig, at deltagere på grund af den sociale udveksling følte en forbedret livskvalitet, hvilket har haft en gavnlig effekt på underliggende sociale problemer som fx alkoholisme og psykisk sygdom.
EU har finansieret start af projekter med indførelse af komplementære valutaer i Irland, Skotland, Madrid og Amsterdam.
Kan lokal valuta praktiseres i Danmark?
Danmark har, i modsætning til vore europæiske nabolande, ikke haft mange initiativer med hensyn til lokale valutaer, og i dag fungerer kun ganske få projekter i en meget lille skala. Dette forhold kan måske ses i relation til et stramt skattesystem, hvor der ikke tolereres handel og beskæftigelse uden om skattevæsenet, ligesom den holdning, som kom til udtryk i forbuddet mod anvendelse af JAK penge i 1933, stadig kan være gældende.
Med baggrund i og inspiration fra de udenlandske projekter kunne det være interessant at teste anvendelse af lokal valuta i Danmark. Måske kan der findes en åbning og forståelse fra myndighedernes side til at gøre forsøget i et geografisk afgrænset område. JAK Danmark kunne passende være inspirator for et sådant projekt.