Kom til årsmøde i JAK Danmark og hør om Piketty

Kom med til JAK Danmarks årsmøde, der i år bliver holdt i Ringe på Fyn. Her kan du høre om JAK Danmarks arbejde i det forløbne år, og også lidt om Thomas Pikettys storværk.

Vi kan uden tvivl lære meget af Thomas Pikettys bestseller ”Kapitalen i det enogtyvende århundrede”. Men hvordan skal man som medlem af JAK Danmark forholde sig til værket? Hvad siger Piketty overhovedet om rentens og pengeskabelsens effekt på økonomien?

Kom med til JAK Danmarks årsmøde den 14. marts i Ringe og lær lidt mere om begge. Tune Revsgaard fra Gode Penge er inviteret til JAK Danmarks årsmøde i Ringe på Fyn. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til næstformand, Lis Poulsen, på landsforeningen@jak.dk. Du skal være medlem af JAK Danmark – det kan du blive her.

Årsmødet begynder klokken 10 med kaffe, der afholdes generalforsamling med regnskab og beretning fra klokken 10:30. Efter Tune Revsgaards indlæg bliver der rig mulighed for at debattere Piketty indtil vi siger farvel klokken 16. Du kan se hele dagsordnen her.