Hvad er kapital?
Kapital er skabte realværdier udtrykt ved penge. Realværdier kan opstå ved, at smeden forarbejder jern til en hammer, eller at bageren bager et brød af hvede fra marken. Jo flere realværdier – jo mere kapital. Kapital udtrykkes ved værdien af penge. Så længe pengenes værdi modsvarer de skabte realværdier én til én, giver det ingen problemer. Pengene er på den måde alene et værdiopbevaringsmiddel. Bageren slipper for at gå direkte til smeden og bytte et brød for en hammer. Han kan i stedet sælge brødet og få penge for det, som han kan bruge senere.
Rente- og afkastskruen
Problemerne opstår i vores moderne økonomiske samfundssystem. Her kan man nemlig tjene penge på bare at have penge. Altså få rente og afkast uden at have tilført samfundet nye realværdier. Imidlertid kan man ikke bare trykke en ekstra pengeseddel. Der må skabes ekstra realværdi, der modsvarer renterne, ellers falder pengenes værdi. Det er i sig selv en udfordring, men den bliver større af rentes-rente-effekten. Det vil sige, at kapitalejeren uden selv at tilføre nye realværdier får flere og flere penge. I eksemplet får han 33 kr. mere. Hvem skal så sørge for de 33 kr.? Det skal smeden og bageren, det vil sige dem, der står for produktionen. De skal løbe stadigt stærkere og forbruge naturressourcer i et stigende omfang. Der skal bruges mere jernmalm og mere hvede, der nu dyrkes med sprøjtegifte og stråforkortere. Rentes-rente-effekten stopper ikke. Det er skruen uden ende.
Eksempel:
100 kroner lånes ud til 10 % i rente.
Kapitalejeren får dermed 110 kroner tilbage
110 kroner lånes ud til 10 % i rente.
Kapitalejeren får dermed 121 kroner tilbage
121 kroner lånes ud til 10 % i rente.
Kapitalejeren får dermed 133 kroner tilbage
etc.
Problemet bliver endnu større af, at kapitalejerne i higen på renter og afkast også spekulerer i fremtidens afkast. Der skal derfor løbes endnu stærkere. Smeden og bageren presses yderligere. Det betyder mindre og mindre plads til miljøhensyn og større og større forbrug af naturens ressourcer. Da realværdier først opstår, når varerne omsættes, er også smedens og bagernes kunder en del af spillet. De tilskyndes til overforbrug.
Har du tænkt over, hvorfor din printer går i stykker efter 2 år, eller hvorfor sidste års model kan være ”yt”, selvom den er fuldt funktionsdygtig?
Kapitalen stiger eksplosivt – men koncentreres på stadig færre hænder
Rentes-rente-effekten og spekulation i fremtidens afkast har fået den samlede kapital i verden til at stige eksplosivt og samtidig blive koncentreret på færre og færre hænder. Der kan desuden trækkes en lige linje til den voldsomme rovdrift, vi driver på naturen. Kapitalejerne går kun efter ét. Det er afkast. Afkast kan kun opstå ved, at der skabes realværdier med en el- ler anden form for ressourceforbrug, og naturens ressourcer er endelig størrelse. Derfor vil stigningen i verdens samlede kapital også have en absolut grænse. Man kan undre sig over, at eneste målsætning for kapitalejerne er at skaffe endnu mere kapital. Mon de selv er bevidste om, hvad det reelt er, de går efter. De går efter at samle mest muligt af verdens samlede naturressourcer tilsat menneskelig arbejdskraft og konverteret til penge. Med hvilket formål?
Mennesket i pagt med naturen
Menneskeheden, som vi kender den i dag, går ca. 2,5 millioner år tilbage. Så langt tilbage har man kunnet datere de ældste stenredskaber. I de første mere end 2 millioner år har mennesket levet i pagt med naturen. Ikke taget mere end der var behov for og givet tilbage, så der også var noget at hente i morgen. De sidste folkeslag i vor tid, der er vokset op med den visdom, er nu også ved at blive en del af det moderne samfund. Det gælder blandt andet naturfolkene i Borneos regnskov, eskimoerne i Grønland og indianerne i Mellemamerika. De er blevet forbrugere med mobiltelefoner, lædersofaer og adgang til indkøbscentre.
Naturen slår tilbage
Jagten på stadig mere kapital og det efterfølgende økonomiske pres, der er på dem, der skal levere produktivitet, har store omkostninger. Det drejer sig om rovdrift på naturens ressourcer, forurening og klimaforandringer, plastik, der flyder alle vegne, forurenet luft og drikkevand samt tungmetaller i den mad, vi skal spise, for blot at nævne nogle eksempler. Vi er ved at blive kvalt. Den udvikling, der er en direkte konsekvens af vores økonomiske system, er ved at ramme os alle – hele menneskeheden – som en boomerang. Det er naturens knock-back.
Nyt økonomisk system
Løsningen er snublende nær. Vi skal ændre det økonomiske system. Vi skal afskaffe renter, afkastkrav og spekulation. Man skal ikke kunne tjene penge på bare at have penge. Kapitalen skal være udtryk for den mængde af realværdier, der tilgodeser reelle behov. Der skal kun produceres varer, som vi mennesker har brug for. En printer skal kunne holde 20 – 30 år, og det skal være smart at bruge sidste års model.
Du har et valg
Hvornår kommer det nye økonomiske system, vil du sikkert spørge? Det er et faktum, at det vil ske den dag, hvor naturens ressourcer er endegyldigt opbrugte. Det skulle dog gerne ske inden. Den største magtfaktor er forbrugerne. Dig og mig. Når vi siger stop og gennem adfærd holder op med at understøtte kapitalens krav, kan vi forandre verden. Og vi kan starte i dag.