Af Doris Elisabeth Fischer, Systemisk Familieopstiller og Forstanderfrue på Væksthøjskolen i Ginnerup, Grenaa
Det er 2 år siden, at jeg var på en Kongres i Sydtyskland ”Tiefenpsychologische Tagung in Lindau” sammen med 800 andre deltagere. Arkitekten og økonomen Professor Dr. Margrit Kennedy skulle holde foredrag om pengesystemet, og var blevet syg. Jeg husker ikke, hvorfor jeg sad til det foredrag, fordi det var ikke et tema, som kom mig ved, tænkte jeg. Økonomi, det var ikke noget, jeg havde forstand på, og var ikke noget, der interesserede mig. Jeg har den største del af mit liv arbejdet på skoler, institutioner og med familier, gået i mange forløb indenfor selvudvikling, har mediteret og er i dag selvstændig som systemisk Familieopstiller.
Mit kald er at få familier og organisationer til at fungere og til at få kærligheden til at flyde. Det der bekymrer mig er, at der i de senere år er flere og flere nedbrudte og stressede mennesker og mindre nærvær i familierne. Det er derfor, jeg er taget på kongressen. Men jeg tog til foredraget om penge og blev klogere.
Christian Kreiß, tidligere bankdirektør i München og Investment banker, kom i stedet for Margrit Kennedy. Og sikke et foredrag! Det gik op for mig, hvilket system vi er underlagt, hvordan renter og især renters rente påvirker vores samfund, vores jord og hele jordklodens befolkning.
Christian Kreiß, som i dag arbejder som professor for Økonomi og Teknik i Ålen, startede ud med eksemplet om Josefpfennig for at forklare, hvordan renters rente fungerer.
Havde Josef sat en Pfennig i banken for sin søn med 4 % renter, så havde den formeret sig i dag til en værdi af guld, som vil dække hele jordkloden. Der vil altså ikke være noget tilbage for andre. Renters rente giver en vækst af uanede dimensioner. Tal vi ikke længere kan forestille os.
Vi står altså med et system, der giver afkast til 10 % af befolkningen – til dem, der har nok penge i banken til at lukrere på, at man kan tjene penge med penge. Dem der mener, at deres penge arbejder for dem. Christian Kreiß spurgte i salen, om der var nogen der nogensinde havde set penge, som arbejder. Der var ingen respons, men en træt latter. Vi begyndte at forstå.
Jeg begyndte at ane, hvilken katastrofe vi var ved at være med til. En illusion, som får os alle til at løbe hurtigere.
Her har vi troet på et system, som det eneste rigtige. Det var sådan, det var med penge.
Men penge er noget, der er skabt af os mennesker som et byttemiddel og et redskab til handel.
I dag bliver det brugt til spekulation, og det er det, der tager livet af os, og som får os til at udnytte vores jord og resurser uhæmmet. Fordi det nugældende pengesystem har overtaget magten og styrer alt, hvad vi foretager os. Det er ikke penge, der arbejder for verdens rigeste, men alle de andre der betaler renter til hver enkel vare, vi køber. Og fordi der skal så meget til, at de rigeste kan få deres penge til at vokse, løber vi andre hurtigere, bliver effektive, virksomheder bliver flyttet til udlandet, pauserne bliver kortere, små virksomheder overlever ikke.
På foredraget fortalte Christian Kreiß om løsninger i hele verden. Regionale valutaer, bytteringe, timebanking som udveksling af tjenester og meget andet.
Og så nævnte han, at den eneste bank han kender, som tør at undgå det rentesystem er JAK, en bank i Skandinavien. Her hoppede jeg højt på stolen, fordi det er min bank – Folkesparekassen i Silkeborg.
Jeg er stadig ikke økonom, men er siden vågnet op og brænder for at gøre en forskel. Jeg er betaget af ideen af en komplementær valuta som Chiemgauer, der florerer i Tyskland i nærheden af München. Regionale penge – bliver de også kaldt. Et svar og en løsning for udkantsområder til at få handlen i gang og til at støtte de små virksomheder til at skabe arbejdspladser i området. Et system, der bruger penge til at cirkulere mellem de lokales hænder.
Kort forklaret fungerer Chiemgauer på den måde, at den kun kan bruges i regionen Chiemgau i de butikker, der modtager valutaen. I dag er det knap 1000 butikker og virksomheder.
Valutaen bliver byttet af organisationer, institutioner, foreninger fra Euro til Chiemgauer: 100 C til 97 C.
Organisationerne sælger til kunderne 100 Euro til 100 C, og får på den måde en gevinst på 3 % til deres forening, organisation. Kunderne køber ind, og mister ikke noget med mindre de beholder pengene i lommen.
Chiemgauer bliver nemlig mindre og mindre værd og mister en værdi på 8 % i løbet af et år. Det betyder at pengene kommer i omløb.
Butikkerne bytter pengene tilbage med 5 % tab, altså 100 C til 95 Euro. Her bliver der et overskud på 2 % til servicecentralen udover det beløb, der kommer ind i forhold til de 8 % af de ikke brugte Chiemgauer hvert år. Penge der bruges til produktion, service og til kunst, kultur og sociale projekter i området. Systemet har fungeret siden 2003 og vokser. Folk i Chiemgau støtter med stolthed deres område og handler lokalt. Bankerne i Chiemgau har udstedt Chiemgau kreditkort, og systemet er nu også digitaliseret.
Jeg drømmer om at få liv tilbage til Djursland, og de mange huse der står tomme som kunne være til unge familier med børn. Familier som gerne vil leve et liv i kontakt med naturen, og de smukke omgivelser vi har her i området. Jeg drømmer om en by som Grenaa fuld af liv i de butikker, der lige nu står og er tomme og ser så triste ud. En befolkning der er stolt og bevidst handler i sin by i stedet for at køre 2 timer i bil for at købe billigt ind i Århus. En by der får de små butikker til at trives, og hvor vi kan handle kvalitet og finde kontakt og nærvær, når vi er ude at handle.
Jeg har løftet tanken om regionale penge mange gange uden meget genklang. Et velment smil og en kommentar som: ”Nå, skal vi så trykke vores egne penge. Nej, her kan der ikke gøres noget. ” Sådan var det i de sidste 2 år.
Min mand Jens Thordal er blevet forstander på en spirituel højskole på Djursland, Væksthøjskolen i Ginnerup, og jeg støtter ham i hans nye virke. Et af vores mål er at bringe spiritualiteten ned på jorden. Vi er inspireret af et fælleskab i Skotland, som hedder Findhorn, og som har bestået i 53 år. Et sted, hvor der kommer 40.000 besøgende hvert år for at lære nye leveformer. Et Økosamfund med meget nytænkning til en bæredygtig verden. Blandt andet også med regional valuta.
Derfra blev vi inspireret til at lave have, tænke i permakultur som noget nyt, og er ved at forberede et marked, hvor vi vil bruge lånebeviser, som en slags regionale penge. Det gør vi for at sætte et frø til et stort projekt her på Djursland – komplementære valutaer i form af lånebeviser på Djursland. Vi er klar over, at det ikke er lovligt at udstede mønt og penge her i Danmark. Retten til det er forbeholdt kongen. Derfor kalder vi vores sedler for lånebeviser.
Vi håber på en lovændring på sigt. Komplementær valuta er lovlig og endda støttet i flere lande. Der findes i dag hundredvis af regionale penge i verden. Komplementær, fordi de samtidig kører med det gængse pengesystem, som et slags reservehjul og holder, når det andet system krakker.
I det sidste JAK blad var der en artikel om Margrit Kennedy og komplementær valuta. Den artikel blev en åbning for vores projekt. Pludselig blev det hele mere tilgængelig for dem, der før var tøvende og kritiske. Når en dansk bank kan stå inde for det tema, så hvorfor ikke alligevel sætte sig lidt grundigere ind i tanken.
I sidste uge inviterede vi Martha Petersen, direktør fra Folkesparekassen til at holde foredrag på Væksthøjskolen. Allerede i telefonen mødte jeg en meget åben og interesseret kvinde. Jeg fortalte om regionale penge og Chiemgauer, der inspirerer os, og hun reagerede begejstret og lovede at informere sig nærmere.
Marthas foredrag var klart og forståeligt for os ”ikke – økonomer”. I hendes PowerPoint præsentation tydeliggjorde hun den katastrofe renters rente medfører i verden, naturen, i vores alles liv.
”Sikke en bankdirektør! Fantastisk at det findes. Hold da op, det er vildt, når man først forstår de sammenhænge.” – sådan var kommentarerne. Og at flere nu vil skifte bank, og er ved at vågne.
Det er gået op for mig og flere andre her på stedet, hvor vigtig det er, at forstå hvad penge er for en størrelse, og at vi skal vågne op for ikke at blive slaver af et system, der bygger på en kæmpe illusion. Det er gået op for os her på Væksthøjskolen, at spiritualitet og bevidsthedsudvikling i den grad har med vågenhed, nærvær og handling at gøre. Vi kan ikke sidde på vores puder og bagefter gå søvnig ud i vores hverdag.
Vi er i gang med at etablere lånebeviser, som en slags komplementær valuta til Djursland, og glæder os over, at Folkesparekassen har en filial i Ebeltoft. Hvem ved, måske bliver der mulighed for et fremtidig samarbejde. Vi her på Væksthøjskolen er klar!
Læs evt. mere under Bernard Lietaer og Margrit Kennedy