Af Jesper Mørkenborg Kjær, marketingansvarlig i Folkesparekassen
Danskerne deler bolig og biler, bytter tøj og udlejer deres værktøj som aldrig før. Deleøkonomien vinder indpas og mange spår, at den kan blive en af løsningerne hen imod omstillingen til et bæredygtigt samfund. På sigt vil den måske endda ændre verdensøkonomien. Deleøkonomien gør to ting på samme tid. Den nedsætter forbruget af resurser og åbner samtidig op for forbruget af uudnyttede resurser. Ved for eksempel at deles om én bo- remaskine, undgår brugerne at skulle købe en hver. Samtidig borer den fælles boremaskine flere huller i sin levetid og bliver dermed langt bedre udnyttet. Det er til gavn for både brugernes økonomi og for miljøet. Men man kan da ikke lave deleøkonomi med penge. Eller kan man?
En oprindelig tanke bag bankdrift er at få penge til at flyde i samfundet, så borgerne nemmere kan udveksle de værdier, de skaber. Dem med flere penge, end de umiddelbart skal bruge, kan med pengeinstituttet som formidlingscentral låne dem til folk med et behov. I ud gangspunktet både en gavnlig og resurseeffektiv ordning. Desværre har de fleste banker i dag lagt det samfundsnyttige sigte i baggrunden og er blevet til profitmaksimerende virksomheder med krav fra aktionærer og andre kapitalinteresser om stadigt større afkast. Det har ikke meget med deleøkonomi at gøre.
For i sin rene form er deleøkonomi et system, hvor alle brugere kan få gavn af det fælles bidrag, uden at nogen opnår en økonomisk gevinst på de andres bekostning. Årskronekonceptet i Folkesparekassen er et bud på sådan et delefællesskab. Brugerne, der bidrager med indlån uden at få renter, er også dem, der senere kan nyde godt af et billigt lån. Pengene flyder mellem brugerne i fællesskabet, uden unødvendige omkostninger for den enkelte, og uden at nogen sidder udenfor fællesskabet og skummer fløden. Det er deleøkonomi i en nøddeskal.
Årskroner – sådan fungerer de
Folkesparekassens Årskroner er ret unikke. Konceptet går ud på, at man i første omgang bidrager med indlån uden at få rente for det. ”Ikke særligt unikt,” tænker du måske, for ”sådan er det jo i alle pengeinstitutter.” Men der er mere. For i stedet for renter, samler man Årskroner sam- men i forhold til, hvor meget man i gennemsnit har stående på alle sine indlånskonti til sammen. Det gælder for såvel opsparingskonti, som for ens løn- og budgetkonto. Med 1.000 kroner på en rentefri indlånskonto i et år tilskriver sparekassen 1.000 Årskroner på ens Årskronesaldo. Årskroner er ikke rede penge, men et tal for, hvor meget indlån de enkelte brugere i fællesskabet har bidraget med over tid. Til gengæld kan de anvendes til lån af rede penge. Til et Lavrentelån i Folkesparekassen.
Lavrentelån
Et lån baseret på Årskroner er, som navnet antyder, et lån til en lavere rente end den, man kan opnå i Folkesparekassen uden Årskroner. Men det er ikke helt rentefrit. For Folkesparekassen skal have dækket omkostningerne ved at administrere lånet og lagt lidt til side til egenkapitalen, den økonomiske stødpude. Til gengæld skal der ikke tjenes noget derudover, for der skal ikke skabes afkast til aktionærer eller andre kapitalinteresser. Renten, man betaler for lånet, er altså i praksis et løbende ’administrationsgebyr’, som delefællesskabet betaler til sparekassen for at holde styr på ind- og udlånene indenfor Årskronekonceptet.
Har man sparet 100.000 Årskroner sammen på sin saldo, kan de for eksempel give mulighed for at låne 100.000 kroner med afvikling over 2 år, 50.000 kroner over 4 år eller 20.000 kroner over 10 år. Jo kortere tid, man kan afdrage lånet over, jo større kan lånebeløbet være. Man betaler lånet tilbage med en fast månedlig ydelse og renten er variabel. Folkesparekassen tilbyder lånet på sædvanlige vilkår efter en almindelig kreditvurdering. Akkurat som på ethvert andet lån. Har man ikke nok Årskroner til at dække hele lånebehovet, kan man eventuelt supplere med et andet lån.
Årskronerne kan du give videre
Har man Årskroner, som man ikke har behov for at bruge, kan man give dem videre til en anden. Det kan være til børn eller børnebørn, en ven eller andre, der har behov for et billigt lån. Det bestemmer man selv. Til gengæld er det et krav, at modtageren også skal være kunde i Folke- sparekassen. Og også her tilbyder Folkesparekassen lånet på sædvanlige vilkår efter en almindelig kreditvurdering