Som denne forenings navn hentyder til, så findes der tre produktionsfaktorer. Jord, arbejde og kapital. Her vil jeg kigge lidt nærmere på førstnævnte og den dertilhørende jordrente.
Jord er en knap ressource. Vi kan ikke producere ny jord, som vi kan producere nye møbler eller nye malerier. Ligesom med andre knappe ressourcer opstår der derved en knaphedsrente, også kaldet ressourcerente eller economic rent på engelsk. Denne ressourcerente er enten naturskabt eller samfundsskabt – altså af os alle i fællesskab. I takt med at befolkningstallet i verden vokser, vil jord også blive mere attraktivt og dermed stige i pris, da udbuddet er konstant. Det resulterer i dag i en situation, hvor nogle jordejere taber og andre jordejere vinder.
Dem der har købt på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt kan i de store byer tage store arbejdsfri indtægter hjem. Dette vil gøre boligmarkedet til et lotteri, for i en sådan situation vil spekulation opstå. Det gør ikke alle jordejere til spekulanter, men de bliver automatisk trukket med i det. Langt de fleste jordejere er almindelige husejere, der i højeste grad vil høste fordelene af et stabiliseret boligmarked uden spekulation – et sådant marked fandtes i Danmark under Trekantsregeringen med Socialdemokratiet, De Radikale og Retsforbundet fra 1957 til 1960.
Man indkrævede løbende de arbejdsfrie indtægter og satte indkomstskatten ned, som anbefalet af mange økonomiske huse. Med udsigten til mindre gevinst flyttede spekulanterne deres penge væk fra boligmarkedet. Pengene blev omsat til aktive investeringer i reel produktion i stedet for passive investeringer i jord. Kan vi gøre det igen, så kan vi stabilisere boligmarkedet og samtidig fjerne det konstante behov for højere lønninger til at betale den voksende gæld.
Modsat så vi i 00’erne, hvordan man pustede boligbobler op gennem den modsatte politik. Friværdierne eksploderede, fordi beskatningen blev reduceret, man fik attraktive låneordninger og et velfungerende decentralt vurderingssystem blev smadret.
Jord- og dermed ejendomspriserne eksploderede og kombineret med bankernes grådighed resulterede det i en boligkrise og finanskrise, hvis menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, vi husker alt for godt. Alligevel kan politikerne ikke finde ud af at gribe ind nu, så vi kan undgå at løbe ind i de næste prisstigninger, spekulationer, bobler og endnu en dyb krise.
Et stabilseret boligmarkedet vil, udover at fjerne spekulation, modvirke boligbobler og gøre det lettere for førstegangskøbere at komme ind på markedet. Det vil også give mulighed for at sætte indkomstskatten ned, så man får mere ud af sin arbejdsindsats. I Retsforbundet tror vi på, at enhver har ret til sit. Det betyder at den, der frembringer en værdi har ret til udbyttet deraf. Det vil sige, hvis du frembringer en værdi med din egen arbejdskraft, har du retten til udbyttet deraf. Etableres der en metrostation i nærheden eller foretages der anden forbedring af infrastrukturen, er det en samfundsskabt værdi og derfor bør udbyttet også tilfalde samfundet.
Den samfundsskabte værdi er et andet ord for jordrente. Det er jordrenten, der opkræves gennem grundskyld. Jordrenten opstår hvad enten staten eller privatpersoner har ejendomsretten til deres jord. Det er ejendomsretten til jordrenten, der er vigtig. I det billede har Retsforbundet, i forlængelse af retsliberalismen valgt, at der skal gælde privat og ikke statslig ejendomsret til jord.