Af Uffe Madsen
Historie
Med inspiration fra JAK Danmark, blev JAK Sverige grundlagt i 1965, og kan dermed fejre 50 års jubilæum i år. Det overordnede mål for JAK i Sverige var at sprede kendskabet om rentens skadevirkninger i samfundet og at fremme økonomisk samarbejde for gennemførelse af rentefri finansiering. Med dette mål for øje, udvikledes en spare-låne virksomhed i form af en økonomisk forening.
Den almindelige interesse i Sverige for JAK blev kraftigt forøget under finanskrisen i begyndelsen af 1990’erne og i løbet af nogle år blev medlemsantallet i foreningen flerdoblet. Af lovmæssige årsager blev den økonomiske forening i 1998 omdannet til en bank, som siden har forøget interessen for JAK i Sverige. Banken blev etableret som en ”Medlemsbank”, hvilket er en svensk organisationsform, der nærmest kan sammenlignes med de danske andelskasser. I lighed med andre banker, drives en Medlemsbank under lovgivningen for banker og er under tilsyn af Finansinspektionen. JAK Medlemsbank har geografisk hjemsted i den midtsvenske by Skövde, hvor omkring 35 medarbejdere servicerer bankens kunder og medlemskredsen i JAK.
I Danmark har vi en opdeling af den ideologiske og praktiske aktivitet, idet foreningen JAK Danmark varetager den ideologiske del, og JAK pengeinstitutterne udfører den praktiske funktion med at modtage indlån fra kunder og igen låne pengene ud på rentefri basis. I Sverige er disse to funktioner samlet i JAK Medlemsbank, som dermed både har en ideologisk og en praktisk funktion.
Siden 2012 har jeg haft fornøjelsen af at være medlem af bestyrelsen i JAK Medlemsbank i Sverige, og dermed dels fået en indsigt i den generelle økonomiske situation i Sverige og dels hvordan JAK i Sverige fungerer.
JAK Sverige har uden tvivl været en fantastisk succes, som vi i Danmark kan lære meget af. De har i dag omkring 38.000 medlemmer over hele landet. Selve banken ligger placeret ét sted, men der er lokalafdelinger spredt ud over hele landet, som på lokal plan udbreder kendskabet til JAK.
Udvikling af JAK Medlemsbank
Hidtil har bankens praktiske aktivitet bestået af at modtage indskud uden rente og låne pengene ud til medlemmerne igen uden rente – dvs. en ren opsparings og låne bank. Der har ikke været de sædvanlige bankmæssige aktiviteter med konti til indbetaling af løn og løbende hævninger med kort, netbank m.v. Til de formål har medlemmerne været nødt til at anvende de normale banker, som også har været benyttet til finansiering af medlemmernes kortsigtede lånebehov som kassekredit, billån og forbrugslån.
Medlemmerne har ikke hidtil betragtet JAK Medlemsbank som deres normale bankforbindelse, som vi kender det fra Danmark, hvor alle bankforretninger kan klares i vores JAK pengeinstitutter.
For nogle år siden besluttede man i Sverige, at JAK Medlemsbank skal udvikles til at varetage alle bankfunk-tioner for medlemmerne – man startede projekt ”Helbank” og målet er, at banken i 2017 kan tilbyde alle de væsentligste bankaktiviteter til medlemmerne. På nuværende tidspunkt er man i gang med at tilpasse bankens IT systemer til de mange nye tiltag, og første generation af et hævekort er indført. Der arbejdes på at blive koblet op på hele det clearingsystem, som kæder bankerne i Sverige sammen med hensyn til ind- og udbetalinger fra bank til bank. Hele denne proces er en meget stor mundfuld, hvilket bl.a. skyldes at JAK Medlemsbank ikke køber IT systemer gennem datacentral, men har valgt at udbygge sit eget system.
Lån i JAK Medlemsbank
Samtidig med udviklingen af Helbank opstår der i JAK Medlemsbank en anden udfordring, som skyldes den faldende rente. På samme måde som i Danmark, er renten faldet væsentligt, og dermed er renten på lån i andre banker blevet så lav, at låneomkostningerne i JAK er blevet højere end i de normale banker.
I Sverige kender man ikke det realkreditsystem, som vi i Danmark anvender til belåning af fast ejendom. Al ejendomsbelåning i Sverige sker gennem bankerne. Langt den største del af udlån i JAK Medlemsbank er også ydet til finansiering af fast ejendom – omkring 80 % af bankens udlån er ydet som ejendomslån med løbetid på helt op til 30 år.
For at kunne optage et lån i JAK skal låntager have præsteret en opsparing på rentefri konto i Banken. Opsparingen skal altid balancere med lånet. Såfremt låntager har foretaget hele den nødvendige opsparing inden lånet optages, er der ikke krav om yderligere opsparing. Er der ikke foretaget tilstrækkelig opsparing, skal låntager i lånets afviklingsperiode indsætte den nødvendige opsparing på en spærret konto, som frigives ved lånets indfrielse. Den bundne opsparing indgår som en del af den månedlige ydelse på lånet. Langt de fleste lån gives uden en forudgående opsparing, og dermed binder låntager sig til at indbetale betydelige midler på en opsparingskonto, samtidig med at der skal betales ydelse på lånet. Det kræver en stor likviditet fra låntagers side, men så længe der er en væsentlig forskel på låneomkostningerne i en normal bank og i JAK, så kan det være tillokkende at gøre brug af et lån i JAK, og dermed få udbetalt en stor opsparing, når lånet er indfriet.
Renteudviklingen i samfundet har nu overhalet låneomkostningerne i JAK, idet omkostningerne på et lån i JAK for tiden er fastsat til 3,00 % p.a., som er fast i hele lånets løbetid. Et tilsvarende lån i en almindelig bank er nu nede på omkring 2,50 % p.a. med en rentefastsættelse hvert 5 år. Denne udligning af renteforskellen mellem JAK og de almindelige banker bevirker, at der ikke er stor efterspørgsel efter nye lån, samtidig med at der sker afvikling og ekstraordinær indfrielse af de eksisterende lån. Det samlede udlån er dermed stagnerende og til tider faldende i JAK. Samtidig placerer medlemmerne stadig flere penge på deres opsparingskonti i banken, og resultatet er en stor stigning i bankens likviditet, der må placeres i andre banker eller i værdipapirer, hvilket stort set ikke giver noget afkast i dag.
Udviklingen med det stigende indlånsoverskud ses tydeligt i følgende regnskabstal fra JAK Medlemsbanks årsrapporter.
Konsekvensen med faldende indtægter som følge af manglende udlån samt stigende omkostninger til udvikling af banken ses her:
JAK Medlemsbank får dermed ikke de indtægter, som kræves for at finansiere investeringen i Helbank-projektet.
Besluttede tiltag
Denne udvikling kan naturligvis ikke være tilfredsstillende, og problematikken har været drøftet mange gange i bestyrelsen. For det kommende år er der også taget en række tiltag, som kan medvirke til at ændre udviklingen.
Hidtil har JAK Medlemsbank anvendt omkring 2,0 mill. kr. årligt på medlemskurser, hvor der over en weekend samles 60 – 80 deltagere på en højskole for at diskutere JAK relaterede emner og give nye medlemmer et indblik i de tanker, som banken er bygget op omkring. Især mange unge mennesker deltager i disse kurser, der afholdes 3-4 gange årligt. Disse kurser har været en hjørnesten i JAK Sverige, men er nu skåret væk for en periode på 2 år. Samtidig er de medarbejdere, som understøtter kursusarbejdet flyttet til anden aktivitet eller opsagt.
Med hensyn til at stoppe nedgangen i udlån, er der taget flere tiltag. Bl.a. er der oprettet lånepuljer, hvor der uden krav til forudgående eller efterfølgende opsparing kan lånes ud til grønne og bæredygtige formål. Dette er taget godt imod, og især lån til investeringer i solceller har vist sig at være interessant. Der er også taget initiativ til tiltag, hvor JAK Medlemsbank kan dække en større del af medlemmernes lånebehov til forbrug og andre kortere lånebehov. Endelig er det besluttet, at hele konceptet med sparelånesystemet, der fungerer godt i periode med høj rente men ikke i en lavrente tid, skal tages op til vurdering.
Sammenligning mellem JAK i Danmark og Sverige
Med det kendskab, jeg efterhånden har fået til JAK arbejdet i både Danmark og Sverige, kan jeg se mange lighedspunkter i de udfordringer, vi arbejder med i begge lande.
I begge lande har vi samme renteudvikling, som påvirker med stigende indlånsoverskud, og manglende indtægt på overskudslikviditeten. Begge steder er det en økonomisk fordel, hver eneste gang en kunde / medlem henvender sig for at optage et lån. At låne pengene ud til 3,00 % er alt andet lige bedre, end at have dem liggende i kassen uden at give indtægt – naturligvis under forudsætning af, at låntager er kreditværdig. I både Danmark og Sverige skal vi passe på med, at vores egne opbyggede systemer med krav til kunders opsparing ikke står i vejen for en udvikling. Disse systemer har deres berettigelse i tider med en normal eller høj rente, men i disse år, hvor vi endda taler om en negativ rente, hvor vi skal betale for at komme af med likviditet, passer systemerne ikke. Vi har i både Danmark og Sverige behov for en gentænkning af modellerne, som anvendes i vore pengeinstitutter.
I Danmark har vi siden opstarten af Folkesparekassen og andelskasserne satset på Helbank, hvor alle gængse bankfunktioner er medtaget, og hvor kunden kun har brug for ét pengeinstitut. En sådan omstilling er Sverige i gang med, og det er forbundet med betydelige investeringer. At dette så sker samtidig med faldende indtægter gør ikke situationen lettere, og det vil helt sikkert være et stort debatemne på den kommende generalforsamling, der afholdes i april måned.
Et andet spørgsmål, som er relevant at tage op er, hvorvidt en organisation med adskilt ideologisk og praktisk arbejde som i Danmark, er en fordel frem for den samlede organisation som i Sverige. Begge organisationsformer har fordele og ulemper. Måske vil myndighederne i Sverige være dem, som presser mest på for at adskille organisationen, idet der er et stigende krav fra myndighederne i begge lande om stadig større kompetencer i bankernes bestyrelser. Bestyrelsen i JAK Medlemsbank skal varetage både ideologiske og praktiske forhold, og dermed kan der ikke være fuld fokus på bankvirksomheden. Det vil ikke undre mig, såfremt den svenske Finansinspektion på et tidspunkt inden for en overskuelig fremtid vil kræve dels større kompetence med bankerfaring og dels udelukkende bankvirksomhed i bestyrelsen for JAK Medlemsbank.
En opdeling af JAK Sverige vil ikke nødvendigvis være en ulempe. Det kræver blot, at der laves en kobling mellem de to aktiviteter, således at der altid vil være sikkerhed for, at de arbejder i samme retning.