JAK Danmark på vådt Folkemøde

Onsdag den 16. juni drog en lille delegation fra JAK Danmarks bestyrelse til årets Folkemøde på Bornholm.

 

Efter sidste års succes havde vi besluttet at udvide vores deltagelse, ved at have egen stand. Den blev delt med foreningen Gode Penge, foreningen Frie Bønder Levende Land og desuden var protestbevægelsen Fair bidragssats inviteret med ind i teltet.

fm2

Der var knapt 20 arrangementer i teltet med både begavede og kendte mennesker, og hen over de fire dages Folkemøde blev det desuden til en masse møder med nysgerrige gæster og også en god håndfuld nye tilmeldinger til vores nyhedsmail.

Fredag var regnfuld og lidt mindre besøgt, men af små anekdoter kan nævnes Reimar Bo, som vejledte Marianne i, hvor hun skulle sætte JAK plakaten op, Lasse og Chresten stødte på Johanne Schmidt Nielsens nye kæreste, Mads. På fagbladet Kommunens stort opslåede debat med

Merkur Andelskasses Lars Pehrson, Gode Penges Rasmus Hougaard Nielsen, Omstilling Nu’s Marie Kiersgaard Espersen, Samsøs borgmester Marcel Meier og juridisk direktør fra Finansrådet Jakob Leegård Jakobsen deltog også Jens Thordal-Christensen fra betalmeddjurs og JAK Danmark. Debatten handlede om, at skabe en lokal valuta på Bornholm. Her foreslog Jens, at man startede med at skabe en lokal valuta på næste års Folkemøde, altså en ny betaling på Folkemødet 2017.

fm3

Med på mødet var formand Eloneh Klit Malm, Lasse Fonager Hansen, Jens Thordal-Christensen, Marianne Laursen og Chresten Heesgård Ibsen.