Af Eloneh Klit Malm, formand for JAK Danmark
En alternativ valuta er kun så god som intentionen bag
Man kan spørge sig selv, hvad meningen med at opfinde et system, hvor man bruger en anden valuta end den gængse, egentlig er. Og meningen kan jo være forskellig, afhængig af formålet med denne valuta.
Helt tilbage i JAK-stifternes unge dage, forud for at foreningen JAK overhovedet var blevet stiftet, puslede de (K. E. Kristiansen og Fr. Karl Kristiansen) med ideer om at skabe et retfærdigt og sundt pengesystem, hvilket lykkedes en del år senere. Synkront dukkede den samme idé op flere steder i Europa, så tanker om alternative valutaer eller komplementær valuta er slet ikke ny. JAKs tanke med den alternative valuta var at tage rentebyrden af folks skuldre og gøre det muligt at gå sammen i mindre enheder og i fuld tillid låne penge ud, til dem der havde behovet, uden at pålægge folk den ekstra byrde renten ellers gav.
I 30’erne, hvor der var krise, var der en enorm motivation for at deltage i denne alternative JAK-økonomi, specielt da der oven i de rentefri lånemuligheder var en stor lokal gevinst ved systemet – at man nu pludselig kunne få gang i handlen igen på basis af tillid til de forretninger, håndværkere og landmænd man kendte fra lokalområdet.
Så det vi ved, var at systemet var udtænkt med et højere formål for øje, der handlede om menneskelig og økonomisk frigørelse – men det var først da en stor mængde mennesker kunne se en personlig gevinst ved systemet, at det for alvor fik vind i sejlene. I årene efter 30’ernes krise og frem til i dag svandt interessen ind. Først i de seneste år er der genopstået en ægte interesse for JAK og tankerne bag, som ikke er drevet af muligheden for en personlig gevinst, men ud fra en intention om et økonomisk system, der fungerer til fællesskabets bedste.
Der er rigtig meget gang i forsøg med lokal valuta rundt omkring i verden. Nogle steder er der allerede mange års erfaring, andre steder er man startet op for ganske nylig. Det er et broget, men særdeles lovende landskab at se på. I Danmark er der også masser af energi på at forsøge sig med alternativ valuta, det understøttes bare ikke af vores nationale lovgivning, selv om der kunne være god grund til at gøre netop dette. Faktisk er der i andre europæiske lande eksempler på lokal valuta, hvor muligheder og tilladelser understøttes fra offentligt hold, fordi man ser, hvordan det giver en ægte værditilvækst i lokalområder, som ikke umiddelbart kan opnås lige så effektivt på anden vis.
JAK Danmark har fået lov at bruge udpluk fra en længere artikel om erfaringer med lokal valuta, som er skrevet i 2013 af Tommy Falkeøje, København:
”Lokale fællesskaber og lokal valuta er noget, som har fundet sted mange steder gennem tiden. Det opstår ofte, når der er økonomisk krise – og forsvinder så igen, når krisen er ovre.
Der er steder, hvor lokalt fællesskab og lokal valuta har overlevet – og er blevet til noget, der er med til at ændre samfundet i en god retning. Her er grundlaget, at der er en inderkreds, som har skiftet livsstil, idet de har forladt det traditionelle arbejdsmarked og er begyndt at producere alternativt. De laver økologiske grønsager, bygger økologiske huse, laver deres egen musik osv. Og de laver det for hinanden. Ofte består gruppen af nogle, der har et par landbrug, et par værksteder og måske en butik. De har lavet en arbejdsdeling mellem sig, sådan at de producerer med og for hinanden.
Denne inderkreds vokser så, idet der er andre, der skifter til kun at arbejde deltids på det almindelige marked. Og de finder så en opgave i det nye fællesskab, hvor de yder noget til andre. Til gengæld køber de ikke længere varer i almindelige butikker, men får det af fællesskabet – hvor de selvfølgelig skal bidrage økonomisk på den ene eller anden måde.
Fællesskabet vokser yderligere, idet flere mennesker tilslutter sig. Overfladisk set kan det se ud, som om de bare køber varer af fællesskabet – og måske også deltager i arbejdsdage og arrangementer. Men det vigtigste er, at de ændrer livsstil, sådan at de skifter fra noget markedsorienteret til et forpligtende fællesskab. De skal finde en eller flere arbejdsopgaver, som de dygtiggør sig i, indtil de bliver professionelle. Det kan for eksempel være, at de laver fersk ost. Eller laver et lille mølleri og bageri. Eller indgår i en tøjproduktion, hvor nogle laver hør på marken, andre spinder det til tråd, nogle væver stof, og andre syr bukser og skjorter, nogle passer får og klipper dem, andre karter ulden, og nogle laver sokker og trøjer, huer og vanter, tæpper og sengetøj. Der er også nogle, der på markerne producerer byggemateriale (pil, hamp, rug, krat). Og i fællesskab bygger man huse til hinanden. Andre laver genbrugsstationer og samler byggematerialer. Og man reparerer og vedligeholder hinandens boliger.
Nogle vil mene, at alt det her jo foregår i kapitalistisk og kommunalt regi. Så hvorfor skal man gøre det selv. Sagen er, at det, som produceres i dag, ødelægger naturen, er fuld af gift og ødelægger mennesker, og at det er produkter, der passer til fortravlede mennesker, der skal bruge det, når de kommer træt hjem fra arbejde. I stedet skal vi producere i harmoni med naturen. Og vi skal lave helt andre produkter. Noget helt andet ost, helt andet mel, helt andet tøj, helt andre huse. Vi skal producere kvaliteter, som almindelige mennesker i dag intet kender til. Det er først, når de oplever det, at de opdager, at alt kan være anderledes. Man kan derfor heller ikke overbevise dem om noget via skrift og tale. De skal opleve det i praksis.
Når man går i gang, er der rigtig meget af bevidstheden, der skal forvandles. Arbejdsbevidsthed og familiebevidsthed skal forenes. Og man skal ikke have sin identitet i hovedet, hvor man opfatter sig som arbejdskraft. Man skal udvikle en kropslig identitet, hvor man oplever sig selv som en del af et konkret fællesskab, og hvor man identificerer sig med praktiske handlinger, som man yder for fællesskabet.
Min vigtigste erfaring fik jeg, da jeg boede i Christiania i 1975-76. Der var mange intellektuelle venstreorienterede, der havde en masse perfekte teorier. Men ingen af dem kunne omsætte til den sociale virkelighed. Der var internt i Christiania stormøder, hvor man traf beslutninger. Og det kom der heller ikke noget ud af. Men så var der nogle enkeltpersoner, som hver for sig dygtiggjorde sig og blev professionelle på hvert deres område. Og der kom en smedje, en gartnergruppe, en genbrugshal, en grønsagsforretning, nogle caféer, et musik spillested mm. Og helt uafhængig af, hvad det store fællesskab besluttede, begyndte disse projekter at koordinere sig med hinanden. Og de blev til det skelet, som hele Christiania siden udviklede sig omkring.
Når jeg skal overføre denne erfaring til det, der er konkluderet ovenfor, går det ud på, at man ikke skal have én gruppe eller ét projekt, hvor man skal klare det hele. Man skal begynde med sig selv og nogle andre. Dygtiggøre sig og blive professionel med det, som man laver. Og så skal sørge for, at ens projekt er formet sådan, at det egner sig til at blive en del af en større sammenhæng. Og hen ad vejen skal man så koordinere sig med andre projekter.
Det handler om, at man skal have en klar teori om, hvad slutmålet skal være – og nogle planer for at nå det. Og så skal man udføre det i praksis.
Det er helt i modsætning til, hvad de fleste gør. De har fede teorier og planer. Og så udfører de noget i praksis, der er noget helt andet.
Det vigtigste er, at man gør det, som man snakker om.” Tommy Falkeøje, 2013
Erfaringer opsamlet af Guy Dauncey i bogen “After the Crash. The Emergence of the Rainbow Economy. The Merlin Press 1989.”
Bogen blev brugt i England til at igangsætte mange lokale fællesskaber.
Formålet er dannelse af lykkelige, balancerede, værdifulde, økologiske, bæredygtige lokale fællesskaber med brug af lokal valuta. De skal dække folks behov, støtte deres håb og drømme, opildne dem til at udtrykke og udfolde deres højeste potentialer. Samtidig skal de skabe permakulturelle forhold, hvor samfund og natur genforenes, og klodens forhold forbedres, så der opstår harmoni mellem alt levende.
Der skal være balance mellem spiritualitet, global vedvarende brug af ressourcer, økonomi, økologi, kreativitet og livsfuldbyrdelse, lokalt fællesskab og medmenneskelighed.
Lokal valuta har 7 kvaliteter:
1. Let at bruge. Man går bare ind på hjemmesiden og overfører et beløb fra egen konto til en anden konto.
2. Det er en simpel bankfunktion. Lokal valuta er blot en information. Det er tal på konti. Valutaen kan ikke glemmes, devalueres/revalueres, stjæles, mistes, spares op, investeres osv. Der kan ikke lånes. Der er ingen renter.
3. Decentralisering. Der er ingen administration. Der er ikke nogen, der skal trykke penge. Heller ikke tildele eller indkræve penge. Valutaen er bare tal, hvor der er et startbeløb, når man opretter en konto. Valutaen har kun en funktion, når der foregår et bytte mellem en sælger og en køber.
4. Venskab. Enhver transaktion er også et personligt bytte mellem to personer, eller mellem en person og en lokalgruppe, eller mellem 2 lokalgrupper.
5. Personlig udvikling. Enhver transaktion fremmer initiativ, kreativitet, selvværd, selvtillid – både til sig selv og hinanden.
6. Valutaen kan kun bruges lokalt. Man kan kun købe varer, der er produceret lokalt. Det styrker lokal produktion og opbygger lokale ressourcer. Fordi der er en direkte indsigt i produktionens kilder, fremmer det også økologi og vedvarende energi.
7. Bytteøkonomi. Valutaen fremmer lokalt bytte, hvor man opbygger tillid til fællesskabet. Fokus flytter fra ”jeg” til ”vi”.
Det handler ikke om jobs i virksomheder, der fungerer på det globale marked – men om arbejde, der fungerer lokalt. Sådanne jobs bliver man normalt ikke uddannet til. Og derfor skal man selv skabe sig nogle færdigheder, som kan bruges lokalt. Idéen er, at disse færdigheder skal være ens naturlige evner. De er ofte undertrykt i skolen og ungdommen, og skal så genopdages.
People powered money
I EU-regi er der netop afsluttet et projekt til 23 mio. kr., hvor der bl.a. er lavet 6 pilotforsøg med alternativ valuta. (www.communitycurrenciesinaction.eu). På denne hjemmeside ligger en gratis håndbog ”People powered money” om, hvordan man designer, udvikler og håndterer lokal valuta.
På projektets hjemmeside kan man læse om de forskellige valutaer, og der er masser af links til andre lokale valutaer i England, Holland, Frankrig og Tyskland (www.communitycurrenciesinaction.eu/online-resources).
Man skal være opmærksom på, at det at lave lokal/komplementær valuta i dag anses for at blive så stort, at det for nogle allerede spottes som Big Business, og det kan nemt ende med at give os mere af det vi allerede har i vores konventionelle økonomiske system.
Så jeg anser det for rigtig, rigtig vigtigt at være klar i intentionen, både sin egen og dem man vælger at arbejde sammen med, når man udvikler lokal valuta – men så vil der også være en masse godt i vente til os.