En rigtig historie om, hvordan penge opstår, skaber omsætning og forgår igen. Fortalt af Ole Nygård Enevoldsen, tidligere amtsformand for JAK Ringkøbing Amt og formand for JAK fordelingssystem.
»…Og så var der manden, som ingen bukser havde, – jo han havde ganske vist et par bukser, men der var faktisk mere huller i bukserne end der var tøj omkring hullerne.
På en måde var det et par tidsvarende bukser han havde, thi der var næsten ikke en dag uden at der var et par huller som fusionerede. Det med fusion er for tiden i rationalismens hellige navn, næsten løsningen på alle økonomiske problemer, men når det gælder huller i bukserne, der fusionerer, stiller sagen sig straks noget anderledes.
Fristelsen
Kun en lappeskrædder ser ikke problemerne i de hullede bukser, han ser dem kun som lyspunkter i hans økonomi, når han holder bukserne op mod lyset.
Men det var ikke lappeskrædderen vor gode mand tænkte på. Han gik helt anderledes til værks. Han havde ingen penge men – havde et checkhæfte og i det checkhæfte var det kun et blanket tilbage og en morgen han skulle på arbejde kunne han ikke modstå fristelsen længere. Han gik ind hos manufakturhandleren og købte et par arbejdsbukser, som kostede 15 kr.- Ja det er længe siden, man kunne købe et par arbejdsbukser for 15 kr., men derom senere.
Lad gå
Han udskriver 15 kr. på sin sidste checkblanket og betaler den til manufakturhandleren. Denne kigger skiftevis på checken og på manden i de hullede bukser og tænker, hvis der ikke er mere dækning for checken end de i de hullede bukser, kunne det godt knibe med at få den indløst. Men på den ene side og på den anden side -, hans hylder var fyldt med jakker og bukser og han stod kun og ventede på kunder og her var endelig en kunde, så han siger ”Lad gå med det”.
God nok
Han var nu sådan en god mand og køberen går med de nye bukser. Manufakturhandleren skal lige til at lægge checken ned i pengeskuffen, da hans kone kommer ind i forretningen. Hun skal have penge med til slagteren efter kød.
”Du kan få den her med” siger manufakturhandleren og skriver sit navn bag på checken.
Hun kommer til slagteren og køber kød for 15 kr. og betaler med den pågældende check. Slagteren ser på bagsiden, men mere på bagsiden, hvor manufakturhandlerends navn står, så den må være god nok.
Sorteper
Konen går med kødet og han skal lige til at lægge den i pengekassen, da hans egen kone kommer ind i butikken og skal have penge til handel hos købmanden. ”Du kan få den her med”, siger han og skriver ligeledes sit navn bag på checken.
Slagterens kone får varer hos købmanden og købmanden kommer af med checken til kartoffelhandleren og kartoffelhandleren kommer af med checken til landmanden o.s.v. Checken vandrede videre fra mand til mand som ”Sorteper” i kortspil fra deltager til deltager. Man undgik sparekassen.
Ingen dækning
Da checken havde cirkuleret 15 gange, var der næsten ikke plads til flere navne bagpå, så nummer 15 i rækken går i sparekassen for at få den vekslet. Der er tale om en lille sparekasse og direktøren er selv tilstede og afviser checken. Der var ingen dækning og kontoen var ophævet.
Nummer 15 i navnerækken på bagsiden af checken river sig i håret og klør sig i nakken. Han havde skam ikke råd til at tabe 15 kr, hvad skulle han dog gøre. Sparekassedirektøren får ondt af manden og siger: ”Så gå tilbage til de andre på navnerækken, de hæfter også ved navns nævnelse på checken, så kan I måske dele tabet”. Nr 15 går tilbage til nr. 14. Han havde heller ingen penge. De to går nu til nr. 13 – heller ikke han havde de penge, som det drejede sig om o.s.v. var det med nr 12.
Alle mødes
De blev nu enige om at kalde sammen til et møde på kroen, også ham den formastelige slyngel, som havde udstedt den dækningsløse check kom med, endskønt han heller ingen penge havde. Han blev sendt hen i skammekrogen, medens de øvrige satte sig ved bordet for at forhandle om hvad de skulle gøre ved ham og checken.
Den første som tager ordet er manufakturhandleren. Han indrømmer at han skulle have afvist checken, da han så på manden i de hullede bukser, men da han mest af tiden stod og ventede på kunder til forretningen – få havde tilsyneladende penge og nu stod der en kunde, man næsten kun kunne få medlidenhed med.
Alle tjente
De bukser han havde solgt havde han tjent ca 3-4 kr på, så han ville lægge 3 kr ind til delvis dækning. Ja – det forholdt sig næppe anderledes for mit vedkommende siger slagteren og lægger ligeledes 3 kr ind.
Det kan næppe være anderledes, hvad mig angår, siger købmanden og lægger også 3 kr ind til delvis dækning. Hov-hov siger nu én af deltagerne med et lyst hoved, hvis vi alle har tjent ca. 3 kr hver især på omsætning af den dækningsløse check og lægger fortjenesten ind – bliver der alt for mange penge. Vi er 15 mand og lægger vi hver 1 kr ind kan vi beholde daleren som fortjeneste.
Alle glade
Ja det var sandelig da en god idé. Nu blev humøret helt anderledes. De som havde indbetalt 3 kr fik de 2 kr tilbage. Så er der en som foreslår, skal vi ikke købe kaffen nu vi er forsamlet. Det var der også penge til. Jo – det blev man enige om og kaldte på værten og bestilte 15 kopper kaffe med brød og man sagde til ham ”Den formastelige slyngel”, der stod i skammekrogen at han godt kunne skrubbe af hjemad. Sagen ordnede de i mindelighed som ansvarsbevidste borgere.
Kaffe til ‘slynglen’
Da den formastelige kom ud i garderoben og ville tage sin gamle hat på hovedet, kommer værten og prikker ham på skulderen. Hov – du – du kan gå ind i ”Slyngelstuen” (skænkestuen, baren) så skal der komme en kop kaffe til dig også. Han havde lyttet ved døren og havde intet imod, hvis slynglen gik ud og lavede samme nummer igen. Værten tjente jo også på de 15 andres kopper kaffe, men til forskel til disse skulle han have sin kaffe i Slyngelstuen, der hørte han hjemme. Han kunne ikke sidde inde i den pæne stue, blandt de pæne folk, der drak kaffe på den fortjeneste de havde haft på den slyngelstreg han havde lavet – nej – nej der er skam forskel på folk.
Virkelighedens sparekassedirektør
Det var en god historie vil mange nok sige – den passer nok ikke. Jo, det meste af historien er sand. Kun mødet på kroen er opdigtet. Det er nemlig selvsamme sparekassedirektør, der afviste checken, som ved en senere lejlighed fik talt med den sidste uheldige omsætter af den dækningsløse check, om hvordan det var gået ham.
Han kunne berette at de fleste deltagere havde haft overskud på omsætningen af den dækningsløse check og hvis de ville afgive ca 1/3 af fortjenesten var checken dækket ind.
Fra Billum til Billund
Den ovennævnte sparekassedirektør som ved et JAK møde har fortalt historien til Jens Riis Jensen som var formand for JAK Billum Lokalkreds. Billum sparekassedirektør var medtaler sammen med en taler fra JAK. Ved kaffebordet i pausen medgav han at penge kun er et omsætningsmiddel og heri havde JAK ret, og så fortalte han historien.
Vi skal helt tilbage til 1930-ernes krise. En gård på Billundegnen var gået på tvangsauktion og gårdmanden var kommet til at sidde til leje i et hus, men var dog så heldig at få arbejde hos en dræningsmester. De bukser han havde med fra gårdmandstiden var nok ikke for gode. Dræningsarbejdets grøftekanter slider hul på bukselårenes yderside. Da han så kommer til efterår med nattefrost og rim på grøftekanterne – ja hvis ikke han var vågen før om morgenen, så blev han det når han næsten med de bare lår skulle tørre rim af kanterne.
Græmmes over ikke at have råd til bukser
En søndag formiddag sidder han og græmmes over den skæbne, der er overgået ham. Han havde i sin tid som gårdmand passet sin gård så godt han kunne, men landbrugskrisen havde tvunget ham og familien fra ejendommen og nu sad han her og syntes ikke han kunne få pengene fra til et par nye arbejdsbukser. Kost og husleje tog hvad han kunne tjene ved det arbejde han havde.
Da konen var i gang med middagsmaden, får han den tanke at han kunne nå at se sine gemmer igennem i håb om at skulle have forlagt en femkroner eller tikronerseddel. Så havde han da i det mindste til en udbetaling på et par bukser, at komme tomhændet til manufakturhandleren gik nok ikke.
‘Nød bryder alle love’
Da han tilsidst i sin søgen kommer i sin skrivebordsskuffe, finder han der sin gamle checkhæfte fra gårdmandstiden, hvori der er én blanket tilbage.
Tanken er fristende. Han ved godt, der er ingen penge på kontoen, men han er derude ”Nød bryder alle love”, går det eller går det ikke. Om han kommer i spjældet for at skrive en dækningsløs check eller han kommer i spjældet for at gå uden bukser kommer ud på ét.
Den efterfølgende mandag morgen tager han ind til manufakturhandleren og sætter den dækningsløse check i gang. Checken vandrer nu med mistroens hellige gøremål fra deltager til deltager som ”Sorteper” i et kortspil af samme navn. Det gælder bare om at komme af med den igen, men det kan man kun ved at gøre en handel.
Riv checken i stykker
Var checken havnet, måske efter flere måneder, hos den landmand som fik drænet sin mark, ville han have betalt den til dræningsmesteren som delvis betaling, som igen ville have betalt arbejderen med hans egen check, som han blot ville have revet i stykker. Han havde jo fået bukserne. Og mellemhandlerne havde tjent 3 kr d.v.s. ca. 15-20% ved at give ham rentefri lån til han fik dem tjent.
Sådan skal den historie fortælles. Krise dengang, krise nu igen. Genbrug er tidens løsen og det er historien også.«
Ole Nygård Enevoldsen
tidligere amtsformand for JAK, Ringkøbing Amt
og formand for JAK fordelingssystem
(født 1932 – død 6/9 2015)
