Allerede på færgen mellem Ystad og Bornholm var Folkemødet i gang onsdag morgen. Hurtig faldt vi i snak med Solveig Bjørnestad fra Finans på P1 Business. Hun spurgte, om JAK var i krise, afledt af de lukninger der havde været i andelskasserne. Vi forsikrede om, at vi stadig levede og havde vores berettigelse. Hun blev interesseret i historien, og spurgte om vi eventuelt ville medvirke i et interview om JAK og værdier. Det gav anledning til eftertanke om berettigelse, værdier og synlighed. Personligt er jeg draget af JAKs grundlæggende værdier, hvor stifteren K. E. Kristiansen så økonomien som noget småt i forhold til arbejdet med frigørelsen af mennesket. En frigørelse af mennesket gennem åndslivet, statslivet og broderlighed i det økonomiske.
Mine eftertanker, beror på en kort historie i bestyrelsen, og jeg vil i den forbindelse inddrage Hans Melgaards mangeårige erfaring med JAK bevægelsen. Han var med til at starte repræsentantskabet i fælleskassen i 1985. Hans Melgaard udtaler i et interview lavet af fælleskassen:
”Den ideologi, vi startede under, er under pres, og jeg frygter, at andelstanken bliver udvandet, fordi de mennesker der overtager, ikke har den hellige ild, vi havde. Alle ligner hinanden i dag, og de, som studerer til de er 25 år for så at sidde bag en skærm, aner absolut intet om, hvad der foregår blandt almindeligt arbejdende mennesker i samfundet. Det er uhyggeligt”.
Venligst gengivet i JAK bladet juli 2017
Hans Melgaard taler om den hellige ild. Han ser uhyggen i, hvordan vi ligner hinanden i dag, og at teknologien har frataget os sammenhængen.
Hvordan det står til med sammenhængen, prøvede vi at spore i Allinge. Igen i år var en del af Danmarks befolkning gået ned i et gear, hvor venligheden var det mest fremtrædende på årets folkemøde. En alvor var også at spore.
I en debat om folkeskolens fremtid kom jeg til at tænke på bogen Momo af den tyske forfatter Michael Ende. Momo foregår i en tid, hvor menneskene bliver frarøvet deres tid af grå mænd i gråt tøj. Tidsrøveriet og frygten foregår i et særegent drømmende univers. Pigen Momo lærer menneskene at lytte indad og give sig tid til deres drømme og fortællinger. Dette univers havde på sælsom måde blandet sig i oplæg
og debatter rundt på mødets stande. Om det var i debatter om filmstøtte og implementering af IT i folkeskolen, inddragelse af droner i transport og svar på de økologiske problemer, forholdt man sig til teknologi nærmest som et ekstra grundstof i det periodiske system. Noget guddommeliggjort. Det chokerende var stemningen af menneskets relativering over for egen opfindelse.
I et telt med overskriften ”Skal skolen fortsat digitaliseres?”, stod tre kvinder og en mand, alle fire var fra skolevæsenet. De tre kvinder advokerede for IT´s berettigelse og udbredelse. Manden svarede derimod på spørgsmålet med et klart Nej. Hans indslag begyndte med, at han udtalte ordet ”mor” meget langsomt, samtidig med at han skrev i luften med hånden. Dette var ment som et billede af, at børn lærer langsomt og skal have tid. Tid, tid, tid nævnte han igen i den langsomme version. Han påpegede vigtigheden af en tavle, kridt, indlæring ved at føre hånden over papiret med en blyant.
Han afsluttede med at sige, at nu ville han give bolden videre til disse tre herrer. Der lød stille grin, da han mente disse tre her. Et indspark til #Metoo debatten måske? En af de tre kvinder svarede tilbage. Du mente mor og ikke mord, ikke? På trods af humoren var der noget gråt, distanceret i oplægget. Hvor var den hellige ild, evnen til at mødes? Den burde være der, i folkeskolen, hvor barnet skal mødes i hjertet, i øjenhøjde.
Fredag eftermiddag stod organisationen Code og Care (organisation der arbejder for at 15 % af alle ansatte er mennesker på kanten, (se JAK bladet juli 2017) for en debat om socialt ansvarlighed med Steen Hildebrandt, der er professor i ledelse, Peter Nørgaard grundlæggeren af Code of Care og den unge Simon Vesterø, identitetsudvikler fra People Like us, et bryggeri der samarbejder med autister. Simon tog opmærksomheden og fortalte om, hvordan det var at være autist og ung i de danske institutioner. Med skarphed og humor berettede han om, hvordan det var, ikke at blive mødt med de kvalifikationer han havde. På et tidspunkt fik han spørgsmålet fra publikum. Hvor vil du være om 10 år? Efter et tiltrængt suk og en konstatering af, at det havde hans uddannelsescoach spurgt om før, svarede han, at det ville han helst ikke vide. Det reflekterede også spørgsmålet hos os lyttere. Vil vi selv vide det, er det overhovedet interessant? Er det ikke vigtigere at være præsent? Simon viste i hvert fald en vågenhed og bragte ild i den fredag eftermiddag.
Spillestedet Gæstgiveren gav scenen fri til Rapolitics (1) sidst på lørdagen. Rapolitics diskuterer og udfolder hiphoppens politiske potentiale gennem talks. På trods af fodboldkamp, var der et oplagt smilende og hujende publikum. Det kan ikke undre efter at have oplevet deres optræden, der bestod af DJ og to rappere: Thorbjørn Bech (Den Lange) og Pelle Møller. De to rappere rappede over emner publikum tematiserede, hovedsageligt aktuelle politiske emner. Hylende morsomt og igen med kant. Hellig ild er måske ikke det rette udtryk og alligevel måske, hvis det er helligt at være nærværende, samfundsrevsende og kærlig på samme tid.
For at slutte, hvor det hele begyndte, var Uffe Elbæk en af åbningstalerne. Centralt var for ham, at et af de store valg menneskeheden står over for, er valget mellem Håbet og Frygten. Begge var tilstede på årets folkemøde, og samtidig var der meget liv og lys at spore i folks øjne, særligt hos de unge.
Som repræsentanter for JAK havde vi i år ikke en stand. Det gav mulighed for mere opsøgende arbejde og dialog. Det blev os klart, at værdierne bag JAK er aktuel, måske mere end nogensinde. Men lige så klart, at en nytolkning er nødvendig for at budskabet skal nå ud til befolkningen.
Doris Elisabeth Fischer, initiativtager og bestyrelsesmedlem af Betalmeddjurs var en del af repræsentationen af JAK på folkemødet.
(1.) We are a non-profit organisation based in Denmark. We promote youth empowerment through a creative and constructive focus on urban artistic expressions, raptivism, dialogue & democratic awareness-raising. Our vision is to empower youth to express themselves & take action.