Staten reddede i juni måned Vestjysk bank fra konkurs. Det skete ved, at staten solgte sine aktier til et konsortium bestående af bl.a. Nykredit og Novo. De fik banken for 1 kr. pr aktie mod at stille 700 mio. kr. til rådighed i risikovillig kapital. Straks efter steg aktieværdien til det 10-dobbelte.
Dermed tabte staten et milliardbeløb, men Folketing og regering kan selvfølgelig ikke se passivt til, når en bank styrer mod konkurs. Til gengæld kunne vi i Fair Bidragssats godt tænke os, at politikerne lærte af de tidligere erfaringer med bankredninger.
Undgå bobler
Liikanen-rapporten fra 2012 dokumenterede, at der er behov for opsplitning af banker, så den almindelige bankdrift adskilles fra den spekulative. De mange pyramidespilslignende produkter, som finanssektoren sælger til sig selv (swaps, risikoforsikringer m.v.) er med til at opbygge bobler. Når boblerne brister er det til stor skade for samfundet.
https://en.wikipedia.org/wiki/Liikanen_report
Boligejerne i Fair Bidragssats har en stor interesse i en bæredygtig finanssektor, da bankernes og kreditforeningernes tab væltes over på kunderne i form af højere gebyrer og bidragssatser.
Den finansielle sektor må indrettes på en mere ansvarlig måde, hvis vi skal undgå en ny finanskrise, der ligner krisen, som ramte den vestlige verden i 2007 – 2008. Vi må afskærme den nødvendige klassiske finansielle virksomhed (udlån, boligfinansiering, erhvervslån) fra spekulation i swaps mv.
Bedre lovgivning
Vi ønsker både bedre lovgivning i fremtiden og straks-løsninger her og nu, i form af banker og kreditforeninger, der ikke er involveret i spekulation og risikable investeringer.
Har Danmark lært at redde banker? Nej ikke endnu. Den strategiske mulighed for at gøre banksektoren mere stabil blev ikke udnyttet af det store folketingsflertal i juni måned.
Vi håber, det sker næste gang
Desværre misbruger Nykredit kravene fra Basel IV om polstring til at vokse en koncern. Samtidig sker redningen af Vestjysk bank uden, at det sikrer en opsplitning af spekulativ bankdrift fra den økonomiske infrastruktur. Nykredit har institutionelt ikke lært af koncernens swapskandale. Det har staten heller ikke, fordi Folketinget ikke lægger strategiske linjer for bankredninger med et klart ikke-spekulativt sigte.
Vi så helst, at bankernes spekulative investeringsaktiviteter blev adskilt fra den samfundsnødvendige økonomiske infrastruktur. Herunder den, som angår vores boliger og finansieringen af dem.
For i dag ser vi igen og igen, at de gebyrer og indtægter, som realkreditinstitutterne opkræver af deres kunder, i virkeligheden sendes videre til aktionærer og ejere og ikke benyttes til den polstring, som man oprindeligt begrundede opkrævningerne med.
Brug bankpakkerne til at forhandle struktur
Det er ikke gratis at kræve opsplitning af bankerne, så de finansielle supermarkeder nedlægges. For 17-18 år siden fandt Nyrup regeringen ud af, at det ville koste staten mellem 150 og 200 mia. kr. i erstatning – og det er ikke blevet mindre i dag. Markedsværdien af alene Nordea og Danske Bank er ca. 600 mia. kr. og en opsplitning vil sænke værdien betydeligt. Derfor er det vigtigt at handle strategisk i forbindelse med statens redningsaktioner (bankpakkerne). Her er bankernes værdi i bund og staten (læs: samfundet) har forhandlingsretten.