Gentænk Landsbyen

Gentænk Landsbyen” er et strategisk projekt i Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

Kommuner i Region Midtjylland er gået sammen med Kulturhovedstaden om at udvikle projektet ”Gentænk Landsbyen”.

 

Formål
Projektets overordnede formål er at GENTÆNKE landsbyen, så den bevares som en del af den danske kulturarv og også fremover er en del af den danske samfundsstruktur.

Kernen i projektet er at belyse landsbyernes udviklingsmuligheder og de muligheder, der ligger i forskellige typer af netværksdannelse og gentænkning.

Projektet tager sit udgangspunkt i landsbyens egne styrker og egne måder at udvikle og gentænke livet i landsbyen på. Hver landsby har eget område, der har potentiale for udvikling.

”Gentænk Landsbyen” skal støtte landsbyerne i at være proaktive over for de problematikker, landdistrikterne står overfor. Projektet skal herudover være en håndsrækning til de landsbyer, der ønsker at styre udviklingen i deres lokalområde, men blot mangler det sidste skub og inspiration.

Med ”Gentænk Landsbyen” sættes der fokus på initiativ, netværksdannelse og branding. For at nå denne målsætning er det nødvendigt, at de landsbyer, der deltager i projektet overvejer, hvilket ståsted og udviklingspotentiale landsbyen har, herunder:

  • Hvad er landsbyens rolle og funktion for de personer, der bor i landsbyen?
  • Hvad kendetegner landsbyen – og hvad skal kendetegne den i morgen?
  • Hvad skal der til, for at landsbyboerne oplever trivsel, også selv om der ikke nødvendigvis er forretninger, skole og forsamlingshus?

Landsbyens ståsted, geografiske placering og tilgang til landsbylivet har betydning for, hvilken strategi en landsby kan vælge for at udvikle sig. Kommunerne og andre offentlige institutioner kan facilitere og stille rammerne for projekt ”Gentænk Landsbyen” til rådighed, men handsken skal tages op af landsbyerne, og det skal være dem, der giver projektet det egentlige indhold.

Baggrund
For mange er bosætning i landsbyerne et tilvalg ud fra ønsket om at være tættere på naturen, på naboen eller noget helt tredje, og såvel kommunalpolitisk som landspolitik er der et ønske om at bevare livet i landdistrikterne. Mediernes og politikernes fokus på landdistrikterne har i overvejende grad omhandlet ”udkanten” og de problemstillinger landsbyerne står overfor. På den baggrund har billedet af den uddøende landsby brændt stærkere igennem end de undersøgelser, der viser en generel tilfredshed med at bo i landdistrikterne, og historierne om de landsbyer, som enten ikke har oplevet et problem eller hvor man faktisk har formået at vende udviklingen og sikre et stabilt indbyggerantal eller endda en stigning.

”Gentænk Landsbyen” vil fokusere på mulighederne og effekten af kendskab til hinandens succeser og samarbejde på tværs. Projektet begrænser sig ikke til landsbyen, men kan også inkludere et landdistrikt, et landområde eller et lokalsamfund. Betegnelsen landsby skal forstås bredt, og kan fx indbefatte lokalområder og bydele, som selv opfatter sig som en landsby eller lokalsamfund.

Spredt ud over landkortet (indenlands og udenlands) ligger der masser af gode historier og inspiration om landsbyer, der blomstrer på baggrund af sammenhold, særlige kunstoplevelser, lokale erhvervssatsninger, bæredygtighed og anden tematisering og ”imagepleje”. Hertil kommer, at netværk – såvel lokalt mellem nabolandsbyer, som regionalt eller globalt – meget vel kan være en vigtig trædesten for landsbyerne. Kendskab til, hvad man gør andre steder kan også være med til, at man får øjnene op for samarbejdsmulighederne med nabolandsbyen. Det lokale netværk kan give en større brugerflade til lokale initiativer og fordele ressourcetrækket mellem flere. De regionale eller globale netværk kan danne grundlag for inspiration, eksponering og interessefællesskab og udvikling.

”Gentænk Landsbyen” er et strategisk projekt, og Aarhus 2017 arbejder med en promovering af projekterne i 2017, med henblik på, at projekterne vil kunne fortsætte efter 2017. Det er vigtigt at præcisere, at ”Gentænk Landsbyen” arbejder med et perspektiv, der strækker sig efter 2017.

Udviklingsperspektiver i 2014-2017
I 2014-2017 bliver ”Gentænk Landsbyen” udfoldet i Region Midtjylland, Danmark, Norden og Europa, gennem udviklingsprojekter i landsbyerne. Det er meningen, at landsbyen skal kunne eksperimentere med forskellige elementer og tematikker. En forudsætning er dog, at projekter eller aktiviteter, der sættes i gang inden for rammerne af ”Gentænk Landsbyen” – og modtager økonomisk støtte på baggrund heraf – skal afrapportere den udvikling projektet har medført. Hvad kom man fra i 2013 og hvad står man med i 2017?

I 2017 vil alle erfaringerne blive samlet som en vidensbase. De positive og vellykkede projekter, som er gennemført i landsbyerne vil være inspiration til andre landsbyer.

Tilknytningen til Aarhus2017 begrænser ikke tidsrummet for udviklingsprojekter. Det er derfor ikke en forudsætning, at alle projekterne vil kunne nå at blive færdige til 2017.

Tiltag, der kan styrke det europæiske perspektiv
”Gentænk Landsbyen” har siden 2014 afholdt et årligt landsbytræf, hvor de forskellige landsbyprojekter præsenteres og debatteres, og hvor der er oplæg fra ind- og udland. I kulturhovedstadsåret 2017 vil landsbytræffet blive afholdt i Favrskov Kommune som en international landsbyfestival. Festivalen skal samle aktørerne i hele regionen og de europæiske netværkspartnere, og med baggrund i de gennemførte projekter inspirere til fortsat udvikling af landsbyen.

Konkrete projekter, der arbejdes med i ”Gentænk Landsbyen”
På nuværende tidspunkt er det besluttet at arbejde videre med følgende konkrete projekter:

  1. Landsbyklynger

Etablering af landsbyklynger handler om at udvikle tættere samarbejde mellem landsbyer, enten ud fra naboskab eller ud fra interessefællesskab. Typen af fællesskab er op til de enkelte klynger. Det kan tage udgangspunkt i en bedre eller koordineret udnyttelse af forsamlingshusene, bedre formidling af lokale arrangementer, fælles arbejde med at genfinde egne og fælles kendetegn mv.

 

  1. Projekter med fokus på samskabelse

Gentænk Landsbyen arbejder med samskabelse i form af borgerdeltagelse, hvor borgerne deltager i politikformuleringen og prioritering af ressourcerne. Tanken er, at borgerdeltagelsen skaber større medejerskab til de lokale indsatser og måske inspirerer en større skare til at være en aktiv del af lokalsamfundet.

 

  1. Bæredygtighed

Hvordan ser en moderne, bæredygtig landsby ud? Hvilken udformning kunne et landsby-bofællesskab for unge eller ældre have? Hvordan kunne en landsby få en ny, fælles udnyttelse af eksisterende ressourcer – fx spildevandet?

 

  1. Spillesteder i landsbyerne

Netværk mellem små spillesteder på landet. Netværket kan bruges som erfagruppe og / eller være en mulighed for at lave en koncertrække for musikerne.

 

  1. Gentænk Forsamlingshuset

Med udgangspunkt i forsamlingshusets oprindelse som formidler af kultur og folkeoplysning er der etableret samarbejde med Aarhus Universitet om streaming af foredrag fra Naturvidenskab. Deltagelse og logistik koordineres direkte mellem forsamlingshus og universitetet. Der arbejdes på at udvide konceptet, så foredrag fra andre fagområder kan tilbydes.