Folkemødet på Bornholm

Paneldebatten »Vækst – på godt og ondt«

Det bornholmske folkemøde er stort – meget stort! JAK Danmark havde valgt at deltage med 4 personer i et teltfællesskab med Frie Bønder – Levende Land og NOAH. Alt det evaluerer vi på senere. Men vi var der, og vi mødte mange mennesker. Der er mange niveauer i et Folkemøde: Først og fremmest er der Folket – tilskuerne, der nysgerrigt går rundt i virvaret af udstillinger, events og taler. De fleste har noget, som de interesserer sig særligt for, og de prøver at finde det i et program med noget over 2000 programsatte tilbud. Det er faktisk noget af et projekt først at danne sig et overblik over, hvad der sker på hvilke tidspunkter, og dernæst hvor det foregår og ikke mindst at prioritere og planlægge. Gør man ikke det, går det galt.

JAK Danmark havde valgt sammen med de øvrige i teltet at afvikle ét arrangement og derudover at snakke med de interesserede, der kom forbi vor stand. Det virkede meget godt og dertil kom, at man, når man færdedes rundt på området, jo også kom i snak med andre. Det var også en god anledning til en snak.

Vort arrangement var en paneldebat med repræsentanter for de tre foreninger. Kjeld Hansen og Frank Erichsen (alias Bonderøven) repræsenterede Frie Bønder i panelet – Nanna Clifforth, NOAH – og JAK var repræsenteret ved formanden.

Debatten var styret på glimrende vis af Toke fra NOAH, der indledte med at sætte en ramme om debatten. Vækst er ved at blive et dominerende tema, næsten uanset hvad man diskuterer. Det synes at være en nødvendighed! På den anden side er der mange, der er bekymrede over væksten og dens konsekvenser. Derfor var temaet for debatten ”Vækst – på godt og ondt”.

Kjeld Hansen lagde for med en bredside mod landbruget, der lider af væksthysteri, som han kaldte det. Dansk landbrug er det mest effektive i verden, og alligevel taler de om vækst hele tiden. Antallet af ansatte i landbruget er faldet, og hver fjerde ansatte er en udlænding. Reglen om 400 ha brakjord er ophævet. Produktionen af svin er øget, og samtidig er gælden i landbruget steget til i 2012 at være omkring 360 mia. ”Der er ikke mere at hente”, understregede han, inden ordet gik videre.

Frank Erichsen mener ikke, at al vækst er af det onde, og han valgte derefter en lidt anden vinkel og talte om det gode liv. Det gode liv er 100 % betinget af jorden! Det er vigtigt at have en god forbindelse til det, der vokser og gror, om det er dyr eller planter. At arbejde med jord, håndværk og dyr er en måde at forstå verden på, og så er væksten ikke af det dårlige, men han medgav også, at nogle landmænd måske er blevet lige vel grådige. Frank Erichsen lagde dog ikke skylden på landmandens skuldre, men pegede også på landbrugets rådgivere, der hele tiden insisterer på vækst og strukturel udvikling. Frank Erichsen nævnte et eksempel på en landmand, der havde bygget sig én stald for meget, hvorved han havde mistet sin handlefrihed, og han er jo nok ikke den eneste?

Nanna Clifforth konstaterede, at den økonomiske vækst har en bagside, nemlig miljøbelastningen. Vi bruger en masse ressourcer på at producere ting, vi ikke har brug for, sagde hun. Vækst i økonomien på den måde er ikke bæredygtig, og Nanna vil gerne have os til at forstå, at vækst ikke nødvendigvis bidrager til højere livskvalitet.

Så var det JAK Danmarks tur, og Jakob Mikkelsen lagde ud med at konstatere, at mange gode kræfter kæmper for en ny og bedre verden gennem et stort og krævende arbejde. ”Det er dog også vigtigt at forstå, at væksten ikke er noget, vi vælger, men noget der er helt nødvendigt”! Stabiliteten, hvis man kan tale om en sådan i vort nuværende økonomiske system, afhænger af væksten, da der jo til stadighed tilskrives renter til den pengemængde, som cirkulerer som gæld, og at den jo stiger konstant, om vi har vækst eller ej – og har vi ikke væksten, bryder systemet sammen. Det kan måske godt se ud til, at vi kan tjene pengene og holde gang i væksten, men der bliver altid en ubalance et eller andet sted. Renten trækker penge til kapitalcentrene fra udkantsområderne, både lokalt, regionalt, nationalt og globalt. På den måde skabes udkantsområderne.

Herefter var der en god debat, og det var ikke de store uenigheder, der prægede panelet, men snarere et ønske om at forstå hinanden og arbejde sig ind i problematikken. Der var flere gode spørgsmål fra de små 50 tilhørere til debatten, bl. a. konkrete spørgsmål til, hvordan man kunne gennemføre en økonomisk reform, som JAK ønsker det.

Kjeld Hansen sluttede af med at understrege, at det nu er tid til handling og ikke mere snak, hvortil Jakob Mikkelsen kunne replicere, at handlingen kun virker, hvis vi fjerner de barrierer, der umuliggør de resultater af vore handlinger, som vi ønsker. Økonomi behøver ikke være så svært. Det er kun noget, det er blevet til, afsluttede Jakob Mikkelsen!

Der var blandt tilhørerne og deltagere i debatten flere kendte navne fra det økologiske miljø. Bl. a. ægteparret IngeLis og Åge Dissing, Lars Myrthu, og fra Gode Penge så vi Ole Bjerg og Rasmus Hougaard Nielsen. Alt i alt en glimrende eftermiddag, der giver os mod på mere. Både på dagen og senere fik vi gode tilbagemeldinger på arrangementet.

Indtryk fra Folkemødet
Af Lone Klit Malm, medlem af bestyrelsen JAK Danmark

Med en delegation på fire bestyrelsesmedlemmer drog vi til Folkemødet på Bornholm.

Vores stand “Jorden – et fælles ansvar” blev delt af JAK Danmark, Miljøbevægelsen NOAH og Frie bønder – Levende land.
Det viste sig hurtigt at være en fordel at stå tre organisationer sammen, da en stor del af dem, der interesserer sig for miljø og levende landbrug, også er åbne for at snakke om et bæredygtigt økonomisk system uden rente og spekulation. Så budskabet blev delt i stor stil, og især de helt unge var lydhøre.

På folkemødets sidste dag inviterede vi Erik Christian Sigaard Christensen fra BIEN (Basisindkomst.dk) til en samtale i vores telt. Snakken gik, og der er/kan være sund fornuft i at kigge på de muligheder, basisindkomst giver for menneskelig frigørelse, samtidig med at vi arbejder for et sundt pengesystem uden spekulation og rente.

Mit Folkemøde 2014
Af Lis Poulsen, næstformand i JAK Danmark

Det var med stor spænding, jeg torsdag aften den 12. juni med henholdsvis tog og båd drog af sted til mit første Folkemøde på Bornholm. Både i toget og på båden emmede det af Folkemøde-stemning. Vi var ”næsten” alle på vej mod samme mål, og vi var rigtig mange.
Det viste sig også, at Folkemødet igen slog besøgsrekord – der var meldinger om 80.000 deltagere. Vejret var super fint til arrangementet, og placeringen med udsigt over Østersøen kunne ikke være bedre.
JAK Danmark delte telt med Noah og Frie bønder – Levende land, hvilket alle parter kunne høste fordel af. Vi havde dog fået en placering i yderste hjørne, men mange fandt alligevel vej til os.
Deltagelsen blev da også en rigtig stor og god oplevelse. Jeg fik talt med en masse, og alle var dejlig positive og lyttede interesseret til, hvad jeg havde at fortælle om JAK Danmark og vore pengeinstitutter. Især var det en god oplevelse, at rigtig mange unge mennesker syntes godt om JAKs ideer. En ung pige kom med kommentaren ”Super sympatisk tanke” – og det er nok meget rammende for måden, de fleste unge modtog oplysninger om JAK på.
Jeg fik også en snak med nogle, der mødte med kommentaren ”Eksisterer JAK endnu”, og dem kunne jeg så fortælle, at JAK lever i bedste velgående.
Jeg forlod den skønne ø Bornholm igen søndag ind under aften sammen med Jakob Mikkelsen, Lone Klit Malm og Kurt Poulsen – en stor oplevelse rigere og med følelsen af, at det nytter, vi bruger vores fritid på et sådant arrangement – og med håb og tro på, at der er en vej frem for JAK.

Møde med øko­nomi- og indenrigs­ministeren
Af Kurt Poulsen, næstformand i Folkesparekassen

Margrethe Vestager havde inviteret til personligt møde på Folkemødet Bornholm, hvilket jeg benyttede mig af. Jeg havde to punkter, jeg gerne ville drøfte med ministeren.
For det første, om man i pengeinstitutterne kan påregne, at værdiansættelsen af realkreditforeningsobligationer i forbindelse med opgørelse af likviditet ville blive på mindst 70 %, når den endelige vedtagelse af et nyt EU regulativ sker. Margrethe Vestager tilkendegav, at hun forventede, det ville ende med, at de kunne medregnes med minimum 70 %.
For det andet spurgte jeg hende, om ikke det er muligt at få lempet administrationsbyrden over for de mindre pengeinstitutter, som har en fornuftig drift og solvensprocent. Jeg orienterede hende om, at det er en stor administrativ og dermed økonomisk belastning, at de mindre pengeinstitutter skal opfylde de samme krav til indberetninger som de større. Om ikke det er muligt at graduere indberetningspligt mv. i forhold til størrelsen af pengeinstituttet.
Jeg gjorde hende opmærksom på, at jeg syntes, det er et stort samfundsmæssig problem, såfremt de mindre lokale pengeinstitutter ikke kan servicere kunder og virksomheder i lokalområderne. Dette var Margrethe Vestager positivt stemt for og kunne godt se problemstillingen og ville føre det videre til ministeriet.