Langt den største del af lønmodtagernes opsparing er til pension, og det er såvel den lovmæssige og overenskomstmæssige pensionsopsparing som den individuelle pensionsopsparing. Disse opsparinger har efterhånden fået et omfang, som har gjort ATP og LD samt de mange pensionsinstitutter til en medspiller på et globalt finansielt marked, hvor opsparingerne investeres i aktier hos alt fra store multinationale virksomheder til små afrikanske sukkerrørsplantager. Pensionsinstitutterne investerer på vegne af en meget stor del af befolkningen og træffer dagligt valg, som er afgørende for udviklingen i nationale såvel som internationale erhvervsvirksomheder.
Tidligere var gevinstmaksimering det eneste anvendte parameter ved valg af aktier, men over de senere år er andre forhold inddraget i investeringsstrategierne. Det er især etiske krav til virksomhederne, som er kommet i fokus, men også begreber som overholdelse af menneskerettigheder, miljøkrav, social ansvarlighed og ledelsesforhold medtages i stadig stigende grad ved udvælgelse af aktier, der skal investeres i.
Det er så nærliggende at spørge, om størrelse af afkast og krav til etik, er modsatrettede elementer? Ifølge en rapport fra Pensionsmarkedsrådet viser en række undersøgelser, at afkastet af investeringer med en etisk profil generelt er mindst lige så højt som afkastet af investeringer, hvor etikken ikke er medtaget.
Begrebet Etik i investeringer er ikke et statisk og veldefineret begreb. Det er en ramme, som defineres af det enkelte institut og som ofte er til debat på institutternes generalforsamling – det er noget, som medlemmerne bekymrer sig om, og har en holdning til.
Etisk investering kan defineres som investering, der ligger indenfor et givent moralkodeks. Det betyder også, at hvad der er etisk korrekt, kan variere fra kultur til kultur, samt ændre sig over tid. I 2006 indførte FN (Forenede Nationer), en standard under navnet ”Principles for Responsible Investments” – forkortet til UNI-PRI, som er en ramme for bæredygtige og ansvarlige investeringer. Alle større investeringsforeninger har i dag skrevet under på at følge denne standard.
I starten opererede denne standard primært med en negativliste, hvor man frasorterede virksomheder, der opererede indenfor f.eks. våben, spil, tobak, alkohol og fossile brændstoffer. Senere er også andre elementer kommet i fokus, og der opereres nu med en ESG faktor:
- Environment (miljø) har fokus på blandt andet CO2-udledning, spildevand, affald og energiforbrug
- Sustainability (bæredygtighed) på menneskerettigheder, arbejdsmarkedsforhold, sundhed og sikkerhed
- Governance (ledelse) på korruption, bestikkelse, regnskabsaflæggelse, skat, socialt ansvar og corporate governance.
I praksis måles virksomheder på alle tre faktorer, hvilket vejes sammen til et samlet indekstal, som udtrykker i hvor høj grad den pågældende virksomhed lever op til de etiske krav. Hermed kan man blandt andet sammenligne virksomheder indenfor samme brancher.
Selv om et pensionsinstitut har underskrevet FN standarden, er der ingen sikkerhed for, at der ikke findes aktier indenfor for eksempel våben, spil og tobak i porteføljen, men det er i så fald med til at trække det samlede indekstal ned.
Individuel pensionsopsparing
Mange lønmodtagere har også en privat pensionsopsparing, og så melder spørgsmålet sig, om man skal lade beløbet stå på en i dag uforrentet konto i banken, eller om man skal se sig om efter placering i værdipapirer, som kan være obligationer eller aktier.
Det er altid en god idé at drøfte et eventuelt køb af værdipapirer med banken. Oftest vil rådet være at investere gennem en investeringsforening, som banken har samarbejde med. Men også her er det en overvejelse, om størst muligt afkast af investeringen er højeste prioritet, eller om der skal stilles etiske krav til investeringen.
En international undersøgelse påviste i 2016, at for unge investorer (mellem 18 og 35 år), er spørgsmålet om miljø, sociale forhold og ledelse tilsyneladende lige så vigtige parametre som størrelsen på afkastet. For investorer ældre end 35 år, er afkastet fortsat primæret, men udviklingen viser dog, at der også for de private investorer er en stigende efterspørgsel på værdipapirer, som har en etisk profil.
På samme måde, som pensionsinstitutternes stigende interesse for etiske investeringer påvirker virksomhederne til at agere stadig mere etisk, vil en tilsvarende efterspørgsel fra private pensionsopsparer påvirke investeringsforeningernes udbud af etiske værdipapirer og dermed øge udbuddet.