Endelig forår! Den kolde og mørke vinter slipper så småt sit greb, og livet begynder atter at blomstre frem. Vækstsæsonen står for døren, havesæsonen er skudt i gang.
Krokus, vintergækker, erantis og påskeliljer er oftest de første, der bryder den bare jord. De er en fryd for øjet, men er ganske ubrugelige i forhold til de sultne bier, der forgæves prøver at finde nektar i de farverige blomster. Heldigvis er der hjælp på vej til de små bier. På trods af mange års intensiv bekæmpelse, dukker der igen tidsler, kløverblomster og mælkebøtter op på den ellers så øde græsplæne, og inden længe er der en summen af liv i haven. Men det kan vi ikke have – der skal være orden og lige linjer! Hvad tænker naboen dog ikke? En græsplæne skal jo være grøn og tætklippet, vi må gøre noget! Men at luge en græsplæne for tusindfryd og kløver er ikke nemt, hvilket får nogle til at sprede plænerens, der er et giftstof til bekæmpelse af urter.
Ude i forhaven pryder en gråsort ødemark af knust granit den velholdte have. Her er mindst lige så spændende som på en parkeringsplads foran det lokale supermarked. Små giftiggule græsstrå stikker op mellem skærverne som et vidnesbyrd om, at ideen ikke var helt så tidsbesparende og idyllisk som først antaget. Her kommer ukrudtsmidlet RoundUp, der for mange er lige så uundværlig som græsslåmaskinen, ofte i brug.
Plantegifte omtales ofte som plantebeskyttelse, planteværn, plænerens og ukrudtsmiddel, hvilket måske kan få nogle til at tro, at de nærmest gør naturen en tjeneste ved at bruge det. Det gør de ikke! Gift er per definition et stof, der ødelægger eller forstyrrer en organismes funktioner. Stofferne er ofte aktive og kan derfor danne nye forbindelser med andre stoffer – forbindelser som vi ikke kender konsekvenserne af.
For at undgå at børnene optager giftstofferne, der kan forårsage nyreskader, anbefales det at man venter 14 dage med at lade børnene lege på en græsplæne, der netop har fået plænerens, men hvor mange følger den anbefaling? Det sætter den gode gamle børneleg ”jorden er giftig” i et helt nyt perspektiv.
Vi lever i en travl hverdag, og det kan være svært at finde tid til det hele, men haven skal se pæn ud, så vi kan se naboen i øjnene. Derfor ser man flere og flere haver, der er designet, så de nemt kan holdes ”pæne”. Her er ingen tidskrævende blomsterbede, men bare hæk, græs og granitskærver.
I denne ødemark er der ikke mange dyr, som kan leve, og vi skaber ubevidst det perfekte levested for skadedyr. Bladlus, kållarver, spinde- mider og dræbersnegle nyder godt af manglen på rovdyr og boltrer sig i de forsvarsløse roser og tulipaner. De får bare noget gift.
For at undgå at børnene optager giftstofferne, der kan forårsage nyreskader, anbefales det at man venter 14 dage med at lade børnene lege på en græsplæne, der netop har fået plænerens, men hvor mange følger den anbefaling?
Det sætter den gode gamle børneleg ”jorden er giftig” i et helt nyt perspektiv.
Nede over grænsen kan man købe sneglegift med metaldehyd, det er meget effektivt, men det rammer meget andet end snegle. Metaldehyd er meget giftigt for pattedyr, og har man først set pindsvin blive indleveret skrigende og døende på plejecentre, forbander man det stads, og dem der kan finde på at bruge det.
Kampen mod naturen er hård og uretfærdig. Det er en kamp vi aldrig kan vinde. Vi er alle afhængige af rent drikkevand, og når vi bekæmper uønskede planter og dyr med gift, udsætter vi os selv og vores drikkevand for disse stoffer. Vi saver med andre ord den gren over vi sidder på.
Hvorfor ikke gå den anden vej? Hvorfor ikke ændre normen?
Min egen have er vild og uregerlig. Her vokser vilde danske planter tilfældigt op i en ustruktureret harmoni med vilde bier og sommerfugle. Grene og træ køres ikke bort til forbrænding, men samles i et hjørne af haven, hvor skadedyrsbekæmpende biller lægger æg og tiltrækker insektædende fugle. Pindsvinet får her sine unger og sover her om vinteren. I stedet for en algefyldt havedam med guldfisk og springvand, er der klarvandede havevandhuller uden fisk og pumper – kun til ære for guldsmede, padder og fugle. Kombinationen af vand, dødt træ og vilde blomster giver et vidunderligt virvar af forskelligt liv i haven. De mange naturlige rovdyr gør livet surt for snegle og bladlus, mens det samtidig er en fryd at følge gærdesmuttens jagt på insekter og sommerfuglenes elegante ballet mellem tidsler og snerler.
Det er som om, at det er blevet normen, at intet må vokse tilfældigt i en have. Mine naboer kigger skævt på min grønne indkørsel, den skiller sig ud fra de andre, der er grå. Man er altså en særling, hvis man ikke sprøjter gift på sine fliser. Hvorfor er det socialt uacceptabelt at have græs mellem fliserne, mens det er helt i orden at nedsprøjte det med gift? En gift der dels på grund af haveejernes store forbrug, men også landbrugets, nu er at finde i alt for høje mængder i vores drikkevand. Der lukkes jævnligt drikkevandsboringer i Danmark. Problemet er stort og mere omfattende, end de fleste er klar over.
Skader vi naturen, skader vi den verden vi lever i og den verden vores efterkommere skal vokse op i – det er ikke raketvidenskab!
Heldigvis begynder vi at se en forandring. Fænomenet Vild Med Vilje, der lanceres gennem organisationen Habitats, begynder at vinde frem. Det er enormt tidsbesparende og kan forklares med et lille skilt i forhaven, der fortæller naboerne, hvorfor der her er højt græs og vilde planter. Samtidig stiger salget af økologiske fødevarer, og producenterne har svært ved at følge med efterspørgslen.
Forbrugerne er begyndt at blive bevidste om problematikken med konventionelt producerede fødevarer, hvor antibiotikaresistente bakterier og lukkede grundvandsboringer er prisen, vi må betale for at spare et par kroner nede ved køledisken.
Naturen har ikke brug for os
Naturen er alt, hvad vi mennesker ikke har skabt. Naturen er overalt og har altid været der. Naturen er det vand vi drikker, den ilt vi indånder og den jord vi dyrker.
Naturen tilhører ikke nogen. Den er ikke en ting, man kan tøjle. Naturen er en kraft i konstant forandring og udvikling. Som menneske kan man have en positiv eller en negativ indflydelse på den udvikling. Her skal selvfølgelig forstås, at det er set ud fra et menneskes synspunkt. Naturen er i bund og grund ligeglad. Masseudryddelse af arter er ikke et ukendt fænomen i naturen, og som altid vil der komme nye til. Men hvor er det ærgerligt at se arter, der har eksisteret i millioner af år, uddø på grund af en enkelt arts hensynsløse adfærd.
Når jeg håber, at folk vil begynde at behandle naturen med respekt, er det ikke for naturens skyld, men for vores egen. Jo bedre vi er til at sameksistere med naturen, jo længere får vi lov til at være i den. Skader vi naturen, skader vi den verden vi lever i og den verden vores efterkommere skal vokse op i – det er ikke raketvidenskab!
En mælkebøtte udgør ingen trussel mod hverken grundvandet eller folkesundheden, så næste gang du møder en mælkebøtte og overvejer at finde giftsprøjten frem, så spørg dig selv, hvad der vil gavne dine børns fremtid bedst – du kender sikkert allerede svaret.