Af Niels Storm Stenbæk, underdirektør, cheføkonom i Finansrådet
JAK argumenterer for et samfund uden renter. Et samfund uden renter kan ikke fungere optimalt – hvis overhovedet.
Produktprisen er afgørende for efterspørgslen
Udlån fra kreditinstitutter er som andre produkter drevet af udbud og efterspørgsel. Der produceres derfor ikke flere penge i kreditinstitutterne end, hvad der efterspørges.
Alle produkter har en pris, varer, tjenester, penge. Hvis ikke de havde en pris, ville det pågældende marked bryde sammen. Det er svært at forestille sig et velfungerende marked uden incitamenter i form af produktpriser. Uden velfungerende markeder vil økonomien ikke fungere smidigt, og det vil få alvorlige konsekvenser for samfundet. Uden renter ville vi i sidste instans se faldende økonomisk vækst og velfærd.
Renten er prisen på penge. Det kan være prisen på penge i dag kontra om en uge, eller om 10 år. Renterne afspejler derfor også tidsværdien af penge. Uden en pris på penge vil de enkelte økonomiske agenter ikke kunne foretage en hensigtsmæssig allokering af deres ressourcer og kapital over tid. Forbrugere og virksomheder vil således ikke kunne træffe beslutninger om forbrug og investeringer i dag kontra forbrug og investeringer om ét år. Det samme gælder selvfølgelig for valg af opsparing.
Udbuddet af penge
Skulle Nationalbanken vha. skøn bestemme over pengemængden i samfundet, er det svært at forestille sig andet, end at efterspørgslen og udbuddet på ’markedet for penge’ det meste af tiden ikke ville matche hinanden. Det vil få prisen på penge til at svinge voldsomt. Ved at lade kreditinstitutterne beslutte, om der skal lånes flere eller færre penge ud, sikres det, at markedskræfterne virker.
I en situation med utilstrækkelig pengemængde vil låntagere med uopfyldte lånebehov søge mod andre finansieringskilder. Indenlandske som udenlandske, regulerede som uregulerede.
I dag fastsætter Nationalbanken prisen på (korte) penge, så den skaber en incitamentsstruktur, der matcher den ønskede økonomiske situation i Danmark. Tilsynsmyndighederne sikrer, at kreditinstitutterne ikke låner for mange penge ud.
Kreditinstitutterne kan derfor kun skabe en vis mængde udlån. Nemlig i forhold til den mængde kapital de har på kistebunden.
Renten har flere vigtige roller
At der er en pris på penge sikrer, at pengene bevæger sig i den retning, hvor de er mest efterspurgt og giver mest værdi. Renten spiller altså en meget vigtig fordelingsmæssig rolle i at allokere kapitalen derhen, hvor den bidrager mest til skabe værdi for den enkelte forbruger eller en virksomhed – og er til gavn for samfundet.
Renten giver også kreditinstitutterne muligheder for at skabe en rentabel forretning via forskellen på udlåns- og indlånsrenter. Det styrker bankens kapitalgrundlag. Og dermed leve op til en af de roller, de er sat i verden for, nemlig at kunne allokere opsparing til produktivt brug og lave korte indlån om til længere løbende udlån.
I udlånsrenten er der også indlejret en pris for kreditrisiko, dvs. risikoen for at tabe penge på udlånet som afspejler såvel kundens kreditværdighed som sikkerhedsstillelse. Hvis ikke der er en præmie for at tage risiko vil der ikke være noget udbud af kredit. Alternativt skulle kreditinstitutter forlange en præmie ved udbetaling af lånet, som modsvarede risikoen på lånet svarende til en underkurs ved udbetaling. Det er således et spørgsmål om betaling up front i modsætning til løbende betaling over lånets løbetid.
Renten dækker også andre omkostninger hos kreditinstitutterne, fx reguleringskrav. Krav om mere og bedre likviditet osv. er ikke gratis for dækkes omkostningen ikke, vil ydelsen ikke blive produceret.
Økonomisk vækst
Endelig fremhæves det af JAK, at rentekravet implicit indebærer et behov for økonomisk vækst. Finansrådet ser ikke dette som et problem. Økonomisk vækst er med til at løfte verdens fattige ud af fattigdom. Verdensbanken forventer, at antallet af ekstremt fattige ved årsskiftet er 200 mio. lavere end i 2012. Det er det laveste antal fattige målt nogensinde, og det skyldes ifølge Verdensbanken blandt andet den økonomiske vækst. Et samfund med økonomisk vækst kan således sagtens harmonere med et samfund i balance.
mail@finansraadet.dk
www.finansraadet.dk