Af Jakob Mikkelsen
Du står og kigger ind i et spejl og ser dig selv. Der-efter vender du dig om, og du ser et andet menneske. Det kræver ikke den store mentale kapacitet at se, at du og den anden ikke er ens. På den anden side er du også ganske klar over, at du og den anden har rigtig meget tilfælles; stort set samme behov for eksempel. Er det en person, som du kender rigtig godt, din kæreste, et nært familiemedlem eller et andet menneske accepterer du sædvanligvis umiddelbart dette medmenneskes behov og forsøger at møde det. Men vi er også meget forskellige og har forskellige temperamenter og behov. Det er vi også helt klar over!
Du tænker nu: ”Hvorfor indleder jeg med disse banaliteter”? Det gør jeg, fordi det er værd at tænke over!
Jeg tænker, at vi, i det man kalder ”Dagens Danmark”, oplever en tendens til at pege fingre ad hinanden. Vi søger sammen i grupper, hvor vi føler os trygge. Vi søger sammen med nogen, vi kender, nogen som os selv. På den måde definerer vi os selv som ”os” og alle de andre som ”dem”. Der er mange grupper af ”dem”, og disse karakteriseres ofte ved, at vi ikke kender dem og ikke forstår dem. Vi tager som udgangspunkt, at de er meget anderledes end vi selv. Derfor kan vi pege fingre ad dem og skubbe dem fra os. Men det er for nemt: Vi både ligner hinanden rigtig meget og er utroligt forskellige, hvilket i sidste ende betyder, at vi er helt forskellige med forskellige behov. Og hvad kan vi så bruge det til? Jo, vi kan gøre os klart, at vi alle ligner hinanden, og at vi alle er meget forskellige. Igen: hvorfor siger jeg det? Det pointerer jeg, fordi vi på den måde fjerner ethvert argument for at snakke om mennesker som store grupper. Mit ønske er, at vi forstår, at vi ligner hinanden så meget, at det måske er det, der giver os trangen til at skabe ”fjendebilleder”.
I JAK Danmark arbejder vi med at udbrede kendskabet til vort nuværende pengesystem og kendskabet til et nyt og mere retfærdigt system. Vi ønsker ikke at bekæmpe noget, men at opstille et mere retfærdigt alternativ og ad den vej få folk til at forstå, at det er bedre. Vi lægger vægt på, at det er systemet, der er forkert, ikke de mennesker der arbejder indenfor det. Og jo: jeg ved godt, at der findes eksempler til overflod på griskhed, spekulation og kynisme i den bankverden, som vi ønsker at ændre, men det er uhyre vigtigt ikke at dæmonisere de mennesker, der arbejder i det og er blevet præget af det. Ligesom du og jeg er medlem af en bevægelse, der ønsker at ændre verden – ikke ved vold, ikke ved kunstgreb, men ved jævn sund fornuft, er andre medlemmer af en bevægelse eller en virksomhed med en kultur, der har præget dem i anden retning. Den bedste sammenligning, jeg kan tænke på, er tilskuere til en hektisk sportskamp, hvor man i den grad er præget af, hvem der gør noget, når vi vurderer en situation. Vore øjne er farvede. På samme måde må vi forstå, at det langt hen ad vejen kunne være os selv, der var endt som dem, vi betegner som griske osv. De er præget af systemet, og det er systemet, der er galt, fordi det fremmer de forkerte egenskaber i de mennesker, der virker indenfor det. ”Vi har alle en rem af huden”, tænker jeg. Vi ligner hinanden rigtig meget, men er mere eller mindre tilfældigt endt, hvor vi er og med de værdier, vi har, så vi ikke er endt som spekulanter. Vi arbejder for noget andet og bedre.
Derfor tænker jeg, at det er vigtigt at forsøge at forstå. Hvis vi dømmer andre, skubber vi dem fra os, og vi mister muligheden for at blive klogere ved at lære dem at kende. Vi behøver ikke acceptere næs-tens handling for at forsøge at forstå ham, men ved at forsøge at forstå, kan vi måske blive klogere, ikke bare på næsten, hans tanker, følelser og motiver, men måske endnu mere på os selv. For som sagt, ligner vi måske hinanden mere, end vi bryder os om at tænke på. Måske er det derfor den nemmeste sag i verden at pege fingre ad ulykkelige mennesker og kalde dem for både det ene og det andet. Jeg synes, det er værd at huske på, at det kunne være dig selv eller din bror, du på den måde fordømmer!
Foråret er muligheden for en ny begyndelse! Tilgivelsen er det største og vejen til tilgivelsen går via forståelsen.