Af Josephine Fock, Økonomi- og finansordfører for Alternativet
Økonomien bør være et middel til at opnå det bæredygtige samfund, der er indrettet efter menneskets behov og naturens begrænsninger. Det er umiddelbart en banal erklæring, men ikke desto mindre er det kontroversielt at handle efter i et samfund, hvor økonomisk vækst er et mål i sig selv.
I Alternativet vil vi ændre de grundlæggende præmisser for, hvordan vi taler om og tænker økonomi i samfundet. Det vil vi i erkendelsen af, at vores nuværende økonomiske system ikke kan løse de kriser, vi som samfund og klode står overfor: En systemkrise, hvor uligheden mellem og inden for de enkelte lande bestandigt vokser, og hvor vi som globalt samfund endnu ikke har formået at etablere retfærdige handels-, finans- og markedssystemer, der fremmer en bæredygtig udvikling.
En empatikrise, hvor vi er blevet dårligere til at sætte os i hinandens sted, hvor mistillid graver grøfter, og hvor borgere bliver til cost-benefit-maskiner i et økonomisk statsregnskab frem for et fællesskab, hvor menneskerne er i centrum. Og endelig, en ressource- og klimakrise, som gør det ubetvivleligt, at det hidtidige økonomiske paradigme baseret på materiel vækst ikke kan fungere som en bæredygtig økonomisk model for fremtiden.
Det er Alternativets overbevisning, at den hidtidige neoliberale økonomiske tænkning har været en central udløser for disse sammenhængende kriser, og at økonomien generelt har opnået forrang som mål for fremgang og udvikling. De seneste 30 år er det økonomiske paradigme blevet ophævet til sandhed, hvor der er en implicit forståelse af, at hvis økonomien vokser, får alle det bedre. Men det passer desværre ikke. Økonomi kan være et godt middel til at forbedre levevilkår, men det er vigtigt altid at have for øje, at målet er det gode liv i et bæredygtigt samfund, ikke økonomien i sig selv. Ensidig økonomisk tankegang fører os ud i krise efter krise, nedbryder ligheden i Danmark og resten af verden. Kort sagt sker væksten på bekostning af mennesker og miljø. Alligevel er vækst og økonomisk velstand til stadighed det centrale pejlemærke for en sund og fornuftig samfundsudvikling.
Det faktum, at vi vurderer vores evne som samfund til at skabe fremgang gennem ét enkelt tal for økonomisk vækst gennem øget produktion – nemlig BNP – er i Alternativets øjne absurd. Absurd fordi enhver stigning i forbrug vil resultere i et plus i BNP og derfor er et udtryk for fremgang. Det gælder altså også forbruget af antidepressiv medicin, flere fængselsindsatte, mere krigsførelse og større terrorberedskab, så længe vi betaler for det. På den anden side gælder det ikke for frivilligt arbejde, renere luft eller mere omsorg. Absurd fordi vækst uden forbedring af velvære – både for dyr, mennesker, og miljø – er nyttesløst. Absurd fordi de seneste årtiers vækst ikke har ført til nævneværdige forbedringer af vores lykke, men derimod eskaleret en nedbrydning af naturen og ligheden.
Derfor ønsker vi i Alternativet at gå grundlæggende til værks for at skabe en ny bæredygtig økonomisk tænkning. Vi vil have et opgør med den økonomiske bundlinjes dominans og et opgør med dogmet om, at økonomisk vækst er grundpillen for velfærdssamfundet. Det er ikke alt, der kan tælles, der i virkeligheden tæller. I det gode samfund er både social velfærd, miljømæssig balance og en stabil økonomi vigtige. Derfor er vejen til et bæredygtigt samfund ikke kendetegnet ved et fokus på én enkelt bundlinje, men på tre: den økonomiske-, sociale og miljømæssige bundlinje.
En central del af Alternativets svar på systemkrisen, empatikrisen og ressource- og klimakrisen er en økonomisk tænkning, hvor alle tre bundlinjer er ligeværdige. Det gælder i finansloven, og i ethvert politisk initiativ der skal bidrage til en seriøs bæredygtig omstilling.
Helt konkret arbejder vi for en øget økonomisk lighed gennem en skattereform, der sætter skatten ned på arbejde og op på fast ejendom, formuer og finansielle transaktioner. Den voksende ulighed skyldes primært store afkast på kapital, ikke forskel i lønninger. Desuden er der behov for at understøtte den reelle økonomis bidrag til samfundsøkonomien, ikke den spekulatives. Finans- og banksektoren har i Alternativets øjne vokset sig for stor og magtfuld i forhold til helt almindelige produktionsvirksomheder. Det er ikke kun et problem for virksomhederne, men også et problem for samfundsøkonomien i sin helhed.
I forhold til en nytænkning af forbrug- og produktionsformer skal vi bruge en skatte- og afgiftsreform til at understøtte en cirkulær økonomi, der sikrer høj livskvalitet og velfærd, uden at det sker på bekostning af klima og miljø. Cirkulær økonomi er en måde at tænke produktion og forbrug på, der er udarbejdet med inspiration fra naturens cyklus. Grundideen er, at alle ressourcer fungerer i et netværk for at reducere spild, og står dermed i stor kontrast til den nuværende forbrug-og-smid-væk-kultur, der afspejler et samfund hvor ressourcerne er uendelige.
I stedet afspejler cirkulær økonomi erkendelsen af, at verdens ressourcer er knappe, og at vi derfor er nødt til at tænke i alternative forbrugs- og produktionsformer, hvis vi skal imødegå den stigende efterspørgsel, som følger den globale befolkningstilvækst. For Alternativet er en cirkulær økonomi derfor central for at kunne opretholde en høj levestandard samtidig med, at vi forbruger mindre af jordens samlede ressourcer.
En bæredygtig skattereform, indskrænkning af på bank- og finanssektorens spekulationsvirksomhed og en cirkulær økonomi er blot nogle af buddene på en økonomisk politik, der understøtter en bæredygtig samfundsudvikling. Ingen har alle svarene, og en grundlæggende forandring af vores økonomiske tænkning kræver mod. De ovennævnte kriser understreger, at business as usual ikke er en mulighed. De vidner om behovet for, at vi er modige, vender den økonomiske tænkning på hovedet og tager ansvar for en udvikling, der både sikrer en stabil økonomi og er indrettet efter menneskets behov og naturens begrænsninger.