Visioner ved JAK’s start i 1931

Landsforeningen JAK (Jord-Arbejde-Kapital) blev oprettet i februar måned 1931, og har siden haft aktivitet i større eller mindre omfang. Det er nu mere end 85 år siden, at tanker og drømme om et andet og bedre samfund blev formuleret, og det kan være interessant at gå tilbage i tiden og se på, hvad der drev de mennesker, som startede foreningen.

Ved JAK’s oprettelse blev visionerne med foreningens arbejde beskrevet i vedtægterne, som stort set er uændret til i dag, hvor formålet defineres således:

Foreningens formål er gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse, samt at arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til fremme af for­ målet.

Der er to væsentlige elementer i formålet:

  1. At gennemføre folkets menneskelige og økonomiske frigørelse
  2. At arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til fremme af formålet

Praktiske funktioner

Oprettelse og drift af praktiske funktioner har gennem årene været det dominerende element i foreningen – måske fordi en praktisk aktivitet er mere håndgribelig og synlig end arbejdet med drømme og visioner om et bedre samfund. Det er også de praktiske funktioner, som JAK har været kendt for i offentligheden. Først med udstedelse af egne pengesedler – Andelspenge – som var lovligt indtil 1933, hvor Danmarks Nationalbank fik eneret på at udstede betalingsmidler. Derefter blev der oprettet forskellige spareog låneformer, hvor medlemmerne kunne finansiere hinanden på rentefri basis udenom de almindelige banker og kreditforeninger. JAK Banken blev startet i 1958 og var i funktion i 15 år. Fra midten af 70’erne blev der oprettet talrige små lokale fælleskasser over hele landet, og de blev senere omdannet til andelskasser. I dag er den praktiske funktion koncentreret omkring Folkesparekassen.

Menneskelig frigørelse

De praktiske funktioner skulle fremme det egentlige formål: ”at gennemføre folkets menneskelige og økonomiske frigørelse”. Men hvad var så meningen med denne frigørelse, hvad bestod den af, og hvad var det for et samfund, som JAK ønskede?

For at få en forståelse af formålet må vi se tilbage på verden, som den så ud i starten af 30’erne, hvor de væsentligste forhold var:

  • Danmarks hovederhverv var landbrug og produktion af fødevarer
  • Afslutningen af 1. verdenskrig pålagde Tyskland store krigsskadeerstatninger.
  • Nordens største bank – Den Danske Landmandsbank – krakkede i 20’erne og genskabtes med statsmidler.
  • Som følge af en helt urealistisk stigning i aktiekurser i USA, brød aktiemarkedet sammen i 1929 med krakket i Wall Street, og efterfølgende økonomisk krise i den vestlige verden.
  • Faldende afsætning af danske produkter med stor arbejdsløshed til følge.

Der var i 1930 stor økonomisk krise, som kunne mærkes overalt i landet og påvirkede alle familier. Der var ikke mangel på varer til at dække befolkningens basale behov, som hovedsageligt blev produceret i landbruget, men der var mangel på betalingsmidler til at formidle varerne videre ud til forbrugerne. Frustrationen var stor i befolkningen, og der blev efterlyst politiske tiltag for at dæmme op for krisen. Da disse tiltag udeblev, så mange sig om efter andre måder at løse problemet på.

JAK agiterede for, at årsagen til krisen var et fejlagtigt økonomisk system, hvor der ikke var tilstrækkeligt med betalingsmidler til at omsætte de nødvendige varer, og hvor uligheden mellem rig og fattig blev stadig større igennem renten på penge. Løsningen var ifølge JAK at indføre et nyt pengesystem, hvor betalingsmidlerne blev frigjort fra private interesser, og hvor ingen kunne tjene penge på penge.

Derfor startede JAK op med at udvikle et pengesystem – Andelspenge – hvor sikkerheden bag de udstedte penge var fast ejendom, og hvor ingen skulle tjene på pengesystemet. Penge skulle være et omsætningsmiddel og ikke en vare i sig selv. Det var et budskab, som skabte forståelse hos især mange i landdistrikterne, og udstedelsen af Andelspenge fik en forholdsvis stor udbredelse. Udbredelsen blev så stor, at politikerne blev bange for konsekvenserne og indførte i 1933 en lov, som forbød andre end Nationalbanken at udstede landets betalingsmidler.

Men tankerne om et andet og mere demokratisk økonomisk system var kun en del af JAK. De store visioner handlede om mere – nemlig folkets menneskelige frigørelse, eller som det blev formuleret i de oprindelige vedtægter: ”Åndelig frigørelse”. Hvad forstod man så med denne frigørelse? Det er ikke konkret defineret, men ved at læse JAK bladene, som er udgivet i alle årene lige siden starten, kan man danne sig nogle tanker om de drømme, der var for fremtidens samfund. I det følgende vil jeg nævne nogle af disse emner, og i realiteten er det ikke væsentligt fra de emner, som diskuteres i dag.

Finansiering af fællesskabet

Selv om skattetrykket i 30’erne var langt lavere end i dag, var debatten om finansiering af samfundets institutioner og fælles behov et stort emne. Mange af de mennesker, som bakkede op om JAK havde også stor sympati for det politiske parti Retsforbundet, som gik ind for afskaffelse af skat på indkomst og i stedet beskatte fast ejendom i form af en grundskat, og at denne skat skulle finansiere samfundets behov. Holdningen var, at alle skulle have lige ret til vores fælles jord, og at de borgere, som anvendte jorden til opdyrkning eller til opførelse af ejendomme, skulle betale en afgift til samfundet for denne brugsrettighed. Dermed blev jorden samtidig frigjort som grundlag for spekulation.

Demokrati og folkestyre

Måden at træffe beslutninger om samfundets fælles anliggender har fyldt meget i JAK. Der var allerede ved JAK’s start en kritik af valg til Folketing og lokale råd. Påstanden var, at den eksisterende afstemningsmåde er udtryk for flertalsdiktatur, hvor mindretallet ikke bliver hørt i tilstrækkelig grad. En del af de personer, som startede JAK, var allerede i 20’erne aktive i en arbejdsgruppe, som drøftede et demokratisk system, der fik navnet ”Det rette styre”, og principperne bag dette system har været en del af JAK i mange år.

Forhåbningen ved JAK’s start var, at ændring af det økonomiske system var så oplagt og logisk, at det ikke kunne tage lang tid, og når det var på plads, blev der tid og ressourcer til at arbejde med alle de andre og langt væsentli­gere elementer i samfundet.

 

Sund ernæring og levevis

Der blev i 30’erne talt meget om ”En sund sjæl i et sundt legeme”, og at rigtig kost er afgørende for sundhed og forebyggelse af sygdomme.

Mange i JAK spiste ikke kød, og ved de mange store kurser, der blev afholdt, var vegetarisk kost det foretrukne.

Giftfrit landbrug

Som en konsekvens af den sunde ernæring var der også fokus på, hvordan fødevarerne blev fremstillet. En del landmænd, som tilsluttede sig JAK, omlagde deres bedrifter til giftfrit landbrug. Dengang talte man ikke om økologisk landbrug, men om Biodynamisk drift efter forskrift fra Rudolf Steiner, hvilket blev grundlaget for det udbredte økologiske landbrug, som vi har i dag.

Militær og våbenproduktion

Få år efter JAK’s start begyndte oprustningen i Tyskland, og mange frygtede konsekvensen.

Minderne fra 1. verdenskrig var stadig klare, og tankerne om en ny krig nærliggende. Men også den økonomiske spekulation omkring oprustning og våbenproduktion, blev diskuteret meget i JAK gennem 30’erne. Mange af JAK’s støtter tog afstand fra militæret og bekendte sig til pacifismen og var militærnægtere.

Mekanisering og teknikkens indførelse

Spørgsmålet om, hvorvidt den tiltagende mekanisering og teknikkens udbredelse var positiv eller negativ for samfundet var også i fokus.

Den udbredte holdning i JAK var, at de arbejdsopgaver, som kunne løses med mekanisering og udvikling af tekniske løsninger, oftest var det fysisk hårde arbejde, som sled mennesker op. Derfor var der en meget positiv holdning til mekaniseringen og en ny måde at fordele arbejdet på.

Dette var emner, som blev drøftet meget i JAK, og som bar drømme og visioner hos de mennesker, som startede foreningen. Der var ikke nogen fastsat klar holdning eller løsning, men mere et ønske om i fællesskab at udvikle samfundet i en positiv og demokratisk retning. Debatten var væsentlig, og emnerne blev drøftet både i JAK Bladet og på møder og kurser overalt i landet. Man overvejede også i nogle år at starte en JAK Højskole for at have mulighed for endnu mere debat og i større omfang inddrage unge mennesker i de tanker, som fyldte i JAK.

Spørgsmålet om en anden økonomi forblev det centrale omdrejningspunkt i JAK. Ud fra forståelsen af, at en åndelig frigørelse forudsætter en økonomisk frigørelse, blev arbejdet for et nyt pengesystem prioriteret først. Forhåbningen ved JAK’s start var, at ændring af det økonomiske system var så oplagt og logisk, at det ikke kunne tage lang tid, og når det var på plads, blev der tid og ressourcer til at arbejde med alle de andre og langt væsentligere elementer i samfundet.

Sådan gik det som bekendt ikke. Renten er måske fjernet – i hvert fald set som en procentsats – men er så i stedet afløst af en stadig større spekulation i valuta, værdipapirer og ejendomme, og derigennem koncentreres værdierne fortsat på stadig færre hænder. Der er fortsat behov for at arbejde med den økonomiske frigørelse, og JAK’s visioner er mindst lige så aktuelle i dag som i 1931.