Status på projektet Betalmeddjurs
På Djursland har en gruppe borgere over en fireårig periode forsøgt at indføre en lokalvaluta med den hensigt at skabe større dynamik lokalt. I februar afholdt gruppen generalforsamling, hvor professor på Århus Arkitektskole, Walter Unterrainer gav et spændende foredrag om nye metoder til at skabe opsving i yderområderne. Han er kendt fra Østrig, hvor han gennem hele sin karriere har arbejdet med bæredygtighed. Walter havde specielt fokus på Langenegg, en landsby i Østrig. Her havde borgerne lavet en lokal valuta, som de havde navngivet Talenter. Vi kender udtrykket fra bibelen, hvor det beskriver et menneskes kompetence og værdier samt ansvaret for at dyrke dem.
Værdierne havde de haft stor brug for i Langenegg, hvor byen gennem generationer havde været delt i en øvre og nedre del. Som hos en del andre landsbyer var denne opdeling også mental, man vidste, hvor man hørte til, og hvem man sympatiserede med. Den største del af jorden omkring Langenegg var ejet af en mand. Da han var alvorligt syg og manglede arvinger, gav han borgerne en mulighed: Hvis de kunne forene de to byhalvdele i fordragelighed og samarbejde, var jorden deres. Hvis ikke overgik den til nabolandsbyen. Man blev påfaldende hurtig enige i øvre og nedre Langenegg om at enes om dette samarbejde.
I løbet af et år blev byen samlet med fælleshus, nye butikker opstod, et osteri samt lokalvalutaen Talenter.
En lokal pengestærk og fremadskuende mand havde bragt byen ud af generationers mørke. Det havde skabt meget glæde for alle. Langenegg blev samlet.
Er det lignende projekter der skal til for at bringe menneskers talenter frem i lyset? Skal der et ydre tryk udefra til i denne proces? Walter ser selv lokal valuta som et sekundært redskab, og der, hvor lokaløkonomien virkelig har lykkedes, har baggrunden været et konkret projekt.
I det nedenstående gør vi status over Betalmeddjurs og prøver at besvare ovenstående spørgsmål. Artiklen her går ikke i dybden med den tekniske side af valutaen, da den allerede er beskrevet i et tidligere JAK blad. (Nummer 4, oktober 2015)
Initiativtageren til Betalmeddjurs, Doris Fischer havde skelet til et tilsvarende projekt i Chiemgau syd for München. Her havde en lærer på en Steinerskole lavet et matematikprojekt, hvor eleverne lavede deres egen valuta. Cirkulationen af valutaen skulle skabe en forståelse af valutaens dynamik, og hvordan den kunne være til gavn for alle. Det blev så stor en succes at valutaen ”Chiemgauer” blev brugt blandt forældrene, og senere blev den en del af den lokale samfundsøkonomi.
Når jeg hører denne historie, tænker jeg på K.E. Kristiansens berømte sætning, ”hvordan kan vi være bundet op af noget så småt som økonomien”. Havde han hørt historien om de sydtyske børn, ville han sikkert have jublet over, at man fra pædagogisk side underviste i et økonomisk system, der satte mennesket først. I 30’erne forudså han, at det ville tage ca. 7 år at bevidstgøre befolkningen om vigtigheden af et renteløst samfund eller rettere et samfund bygget på helhedsforståelse. Vigtigst af alt var det at sætte mennesket i centrum, virkeliggørelse af det at være menneske.
Djursen er en feminin valuta, da den følger en biologisk naturlig rytme. Ligesom en plante taber sin værdi over tid, følger valutaen samme kurve.
Betalmeddjurs er i sin kerne parallel med JAK idéerne, og grundtankerne er som sagt hentet med inspiration fra Chiemgau. Djursen er en feminin valuta, da den følger en biologisk naturlig rytme. Ligesom en plante taber sin værdi over tid, følger valutaen samme kurve.
Dette fordrer flow, og opmærksomheden flyttes fra spekulation hen imod dynamik. Når vi her fire år efter skal gøre status, må vi konstatere, at valutaen ikke er implementeret på Djursland. Der er forskellige faktorer til grund for dette og i det nedenstående er de samlet i indre og ude fra kommende faktorer.
- Betalmeddjurs henter inspiration fra udenlandske projekter fra blandt andet Chiemgau i Sydtyskland og Bristol i England. Begge steder var der en indre nødvendighed til stede jf. et skoleprojekt eller et radikalt behov for lokal økonomisk dynamik. Udfordringen har været både at skulle gøre opmærksom på behovet og på valutaen. I lille skala lykkedes det at lave forskellige events, hvor overskuddet gik til et vandmølleprojekt, men i det større perspektiv lykkedes det ikke at nå ud i den bredde befolkning. Lidt paradoksalt kan man sige, at der var for meget spekulation i selve valutaen end i selve kernen af projektet. Spekulation konkret forstået som for stor tankevirksomhed og ikke økonomisk spekulation. En portugisisk arkitekt kommenterede med et smil på læben: ” Hvorfor vil I indføre en lokal valuta, I har jo allerede én i form af kronen?” Bemærkningen giver anledningen til at kigge på de ydre faktorer.
- Djursprojektet har dog skabt debat lokalt. Det er blevet mediedækket landet over, og alternativets Josephine Fock har bragt spørgsmålet om lovliggørelse af valutaen op i Folketinget. Her blev det afvist, og dette er hovedårsagen til den manglende gennemførelse. Afvisningen kommer med baggrund i JAKloven af 1931 og forskellige holdningsmotiver. Afgørende var, at de ledende politikere stod uforstående over for en valuta, der ikke kunne spekuleres i. Ligeledes var der en blind tiltro til kronen som en stabil faktor. De fleste mennesker i dag inklusive politikere tror, at pengeskabelsen sker i Nationalbanken, og at kronen er bundet til en reel værdi. Den nationale bevidsthed forbinder vores krone med en guldklump, der ligger sikkert i Nationalbanken. Foreningen Gode Penge rammer ind i samme kyniske respons, når den fremlægger bekymringer om vores finansielle stabilitet for fremtidige generationer. Finansminister Kristian Jensen antyder som en af de få, at der er behov for nytænkning, men det ville være ønskeligt, at man fra politisk side ville give plads til de græsrødder, der tør tænke anderledes.
Der er et reelt behov for politikere med et større perspektiv på samme niveau som jordbesidderen i Langenegg. Personer der ser helheder og tør at se at ægte udvikling kommer nedefra og altid funderes der. Græsrødder der på den lange bane kan være med til at skabe reel stabilitet.
Betalmeddjurs i fremtiden
Efter generalforsamlingen i januar måned fortsætter foreningen med en mindre udskiftning af bestyrelsen. Et stort emne er, hvorvidt valutaen skal implementeres som et digitalt eller/og analogt betalingsmiddel. Paradoksalt nok er den største interesse for Betalmeddjurs på det seneste kommet fra andre landsdele. Det har været unge med internetkompetencer og med interesse for at udvikle nye tekniske platforme relateret til komplementære valutaer. Denne orientering rejser spørgsmålet om lokalmiljø. Kan vi måske tale om, at internettet er en form for lokalitet, en global lokalitet? Foreningen samarbejder professionelt på datasiden med Daniel Nielsen om en digital platform.
En platform der skal skabe en klar forbindelse mellem de væsensled, der blandt andet er beskrevet i filosofien bag JAK. Et helhedssyn hvor menneskets eksistens og glæden ved livet er tæt forbundet med bevidstheden. Vi er blevet klar over, at det primære at fokusere på en bæredygtig økonomi også er en form for spekulation og en faldgrube i sig selv. Med den erfaring tager vi det næste skridt.