Referat fra seminaret ”Gentænk Fællesskabet”

I JAK har vi en vision om et retfærdigt og bæredygtigt samfund. Det kan vi kun nå, hvis vi arbejder sammen og med tillid udvikler tiltag, som er nyttige for mennesker lokalt og globalt. Derfor er jeg meget glad for, at jeg kunne deltage i dette seminar i Laugesens Have med de smukke stensætninger i haven og med delikat mad. Allermest glæder jeg mig til mødet med så mange gode og interessante mennesker og de inspirerende foredrag.

Jeg beskriver normalt JAK som et levende individ, som går fremad på to ben. Det ene er banken – fælleskasserne, det andet er JAK foreningen.

Med armene rækker vi ud til samarbejde med organisationer, som er på vej mod samme mål som vi.

Hovedet med den rentefrie ideologi søger kundskab og er åben for nye tanker og ideer.

Hjertet har etiske vurderinger, solidaritet og tolerance.

Seminarets program berørte alle disse elementer af organisationen, og gav også inspiration til vores egne tanker, følelser og handlingsvilje.

JAKs visioner og forhold til spekulation

Af Uffe Madsen fik vi et indblik i, hvordan JAK startede i 1931, da man besluttede ”gennem

oplysning at starte en bevægelse for menneskelig og økonomisk frigørelse, og oprette praktiske funktioner til at understøtte formålet.” De største problemer om økonomien var skabelsen af penge og renten. Den praktiske løsning var at udstede egne penge – JAK Andelspenge – og låne ud uden renter.

I dag arbejder JAK for en økonomi uden rente og spekulation og for et samfund med et retfærdigt økonomisk system.

Selv om renten i 2017 er lav, især på lån til fast ejendom, er gælden øget, så at det man betaler i rente er lige så meget som tidligere.

Hvad er spekulation? Det er når man køber noget, for eksempel værdipapirer med det eneste formål at tjene penge. Ved spekulation tilføres ikke noget af værdi, kun overførsel af værdier. Den ene part i handelen vinder, og den anden taber. Der findes individuel spekulation og fælles spekulation som for eksempel pensionsfonde. Det er et etisk dilemma, at vi får vores pensioner gennem spekulation og investeringer i miljøfarlig produktion.

Den nyliberale kapitalistiske markedsøkonomi tåler at blive diskuteret. Er prissætningsmekanismen tilfredsstillende? Udnyttes markedet så konsekvensen bliver prisbobler og økonomisk krise? Leder gældsætningen i samfundet til større ulighed og krav på vækst?

I JAK ønsker vi ikke renter. Har vi opnået målet, når rentesatsen er 0? Desværre – der findes mange flere måder at spekulere på end at tjene penge på en konto i et pengeinstitut. De mest almindelige objekter for spekulation i dag er:

  • Jord, ejendomme, lejligheder
  • Aktier og obligationer
  • Valuta
  • Råvarer og madvarer
  • Kunst
  • Finansielle produkter som terminshandel, optioner, futures og swapaftaler.

Hvis man køber et hus for selv at bo i det, regnes det ikke som spekulation. Produktionsjorden burde det ikke kunne spekuleres med. Den er alle vi mennesker afhængig af til produktion af fødevarer og overlevelse. Sammenlignet med indianerkulturens respekt for moder jord – den er ingen handelsvare.

Uffe gav os et godt historisk overblik og en øget indsigt i, hvad der foregår i den økonomiske verden lige nu. Jeg kunne have ønsket, at han også havde fået mulighed til at give os

fremtidsvisionen af en rentefri pengeudstedelse gennem Nationalbanken, som ville forandre de økonomiske spilleregler.

I JAK Danmark har I netop arbejdet med en realistisk model for et retfærdigt banksystem med spekulationsfrie lokale samfundsbanker.

Moral og følelser om spekulation

Jens Thordal-Christensens foredrag fokuserede på moral og følelsesliv. Der findes en moralsk intuition – vi kan have en mavefornemmelse for, hvad der er rigtigt. Både budister og de gamle grækere taler om det åndelige i tarmsystemet. I alle mennesker findes der ifølge græsk filosofi: det gode, det sande, det retfærdige og det skønne.

Et persisk sagn beskriver, hvordan en smuk malet væg spejledes i kongens palads.

I overført betydning kan man tale om et kongespejl i samspillet mellem mennesker, når vi med interesse og kærlighed lytter og lokker det bedste frem hos den, vi taler med.

Vi skal være bevidste om, hvad der giver vores liv mening: næstekærlighed, lighed, sammenhæng, accept, respekt og tolerance.

I Aristoteles model af det græske samfund var selverkendelse vigtigt.

Denne bevidsthed – spejlingen i sig selv var en af grundpillerne. De andre var etikken, politikken og poetikken. For at skabe et bedre samfund behøver vi også forandre os selv.

Timebanking

Martin Simon, forfatter og grundlægger af Timebanking bevægelsen i England, gav os både teorien bag systemet og praktiske eksempler som viser, hvordan man kan skabe økonomisk udvikling og samarbejde i et lokalsamfund.

Sektorer i samfundet er

  1. Statslig og offentlig sektor
  2. Privat sektor
  3. Frivillig velgørenhedssektor
  4. Community fællesskabs sektor

Denne fjerde sektor er meget vigtig og bygger på, at den folkelige organisation er på plads  og kan ikke styres oppefra. Et eksempel er, når beboerne i bydelen Corydon i London selv tog initiativ til at gå ud på gaderne og hjælpes ad med oprydningen efter en protestdemonstration med ødelæggelser til følge.

For at udvikle et lokalsamfund kan man tage udgangspunkt i mangler og spørge folk: Hvad er problemet? Hvad har du brug for? Hvilke forhindringer er der? Dette er den almindelige tilgang til spørgsmålet.

Man kan i stedet fokusere på stærke sider og konfrontere folk med deres egen frihed: Hvad vil du? Hvad kan du gøre? Hvad er muligt?

Hvem er med dig? Hvad har du at vinde? Søg kompetencerne i eget lokale samfund.

Vi lavede et eksperiment i grupper på 8-10 personer.

På et bord lå papirsedler med oplysninger og færdigheder, som kan tænkes der er behov for i forskellige lokale arrangementer. F.eks. male, skrive en indbydelse, passe børn, gøre rent, tømrerarbejde, datakundskab og holde tale.

Sedlerne blev derefter fordelt i tre bunker:

1)Vi kan

2)Vi kender nogen som kan

3)Vi kan ikke.

Næsten alle sedlerne havnede i bunken ”Vi kan”.

Når man udfører noget, som efterspørges, indsætter man den forbrugte tid i tidsbanken, og dermed har man modsvarende tid til gode, til at få hjælp af en anden, når man har brug for det. Penge er ikke nødvendige.

Crowfunding

Crowfunding er på samme måde som Timebanking en bevægelse, som JAK sympatiserer med. Henrik Vad fra Flexfunding fortalte om sin virksomhed, som er en platform i stedet for en bank. Bankerne med aktionærer, som kræver afkast, kontrollerer samfundsudviklingen på godt og ondt. De bestemmer hvem der skal have lån.

For at blive uafhængig af banker kan man gøre brug af Flexfunding. De hjælper låntagere og investorer med at komme i forbindelse med hinanden, de foretager en risikovurdering af alle virksomheder, som ønsker at optage lån. Långivere og investorer vælger selv, hvem de vil låne ud til, og de tager selv risikoen. Renten er 7,5% med 1% marginal til Flexfunding for administration. Alt er helt transparent.

I JAK Bladet nummer 4 kan man læse mere om Crowfunding, Timebanking og den lokale valuta Djurs.

Djurs

”Betal med Djurs” er et eksempel på feminin økonomi.

Doris Elisabeth Fischer indledte med at påpege, at vi har mistet forbindelsen med jorden. Vi har i 6.000 år levet i et patriarkat, hvor de mandlige principper dominerer helt og det kvindelige nedvurderes. Kvindeligheden står nærmere naturen gennem, at vi føder og tager omsorg om barnet og passer de gamle.

Der findes både positive og negative sider hos det kvindelige.

Positivt er bl.a.: Tættere kontakt til følelser og intuition, medfølelse, omsorg, følelse for

timing, kunne hvile i sig selv, tage pauser og ser helheden.

Negativt er: Offer følelsen, indadvendthed, svaghed, kan blive manipuleret og snuhed.

Negative mandlige sider er: Udadvendthed, dømmende, kontrollerende, fragmenterende, ofte følelsesmæssig og intellektuel aggressiv.

Positive mandlige sider: Målrettet, fokuserende, opmærksom og vise handlingskraft.

Disse gode sider bør vi alle tage vare på og udvikle. Naturligvis har mennesker ikke alene en enkelt opsætning af egenskaber, men hvis en kvinde skal gøre karriere i dagens materielle, konkurrencedygtige verden, behøver hun at være sej og arbejde på mændenes vilkår.

Vi har brug for at få kvindeligheden ind i samfundet og skabe en økonomi, som ikke præmierer grådighed og spekulation. Vi har brug for et andet syn på penge.

Djurs er et sådant ikke-egoistisk lokalt byttemiddel. I 2015 havde man en markedsdag, hvor foreninger kunne købe 1.000 Djurs for 750 dkk. Det gavner både foreningslivet og den lokale handel. Vi skaber et netværk, hvor vi er sammen i ligeværdighed. Fremtidsspørgsmålet er, om Djurs skal være sedler eller digitalt.

Et vigtigt indslag i seminaret var sang og dans. Dramatiker Katrine Faber ledede os gennem improviserede lydog bevægelsesøvelser. Med toner forsøgte vi at udtrykke og formidle de ønsker, som fandtes i gruppen.

Under aftenpausen var der fortælling og sang, som var meget populært.

Som afslutning så vi en kort videofilm af Poul Hawkins, som viser hvor mange organisationer og grupper, der arbejder for en bedre verden en oversigt over millioner Civil rights and social and environmental movements.

Tak for et fantastisk interessant og berigende seminar.

Artiklen er oversat fra svensk af redaktionen.