Fra markedsøkonomi til symbiotisk økonomi

Af Martin Büchert Beck, Almende – samfundsnyttig landbrug (www.Almende.dk)

IMG_3396Et nu-billede af vores økonomiske verden

Klassisk økonomisk teori betragter mennesket som homo-oeconomicus, et oprindeligt af Adam Smith i 1777 beskrevet menneskebillede – en model, hvor menneskers handling tolkes ud fra en stræben efter egen nyttemaksimering. Denne model er siden hen brugt og lagt til grund for al mikro- men også makroøkonomi og har udviklet sig til den økonomiske liberalisme vi i dag kender på godt og ondt.

Kapitalisme og vækst bygger på konvertering af ressourcer til penge. Pengene er pålagt renter, derfor kræver markedsøkonomien, at denne konvertering foregår i takt med renterne og rentes rente, hvilket har ført til den umættelige væksttvang og dermed rovdriften på ressourcerne. Lehmann brødrene fik skylden for den såkaldte finanskrise, men i bund og grund beror det vi oplever på, at der næsten ikke er noget socialt, kulturelt, naturligt eller spirituelt kapital tilbage, som kan forvandles til penge. Århundreder lang konstant pengeskabelse har gjort os så fattige, at vi ikke har flere værdier at sælge. Vores miljø og klima er ugenopretteligt skadet, vor jordbund er udpint, vores fiskeforekomster udtømt og naturens regenerationskraft, som skal uskadeliggøre det affald og giftstoffer vi udsætter den for, har nået sin øvre grænse. Vor kulturelle skat af sange og historier, af billeder og symboler er blevet plyndret og sat under ophavsret. Enhver tænkelig klog sætning er allerede blevet beskyttet som reklame slogan. Selv vores mellemmenneskelige forhold og evner er taget fra os og bliver igen solgt til os (facebook, google, m.fl.). Nu er vi afhængiggjort af penge. Der er snart ikke mere vi ikke betaler for, som vi førhen ikke har betalt for: mad, husly, tøj, underholdning, børnepasning og madlavning. Livet i sig selv er blevet et konsumgode. Vi sælger for tiden ud af de sidste goder vi er i besiddelse af, vores sundhed, biosfæren ja selv genomet på planter, dyr og mennesker bliver patenteret. Var det sådan vi havde forestillet os velfærdssamfundet? Tror vi stadig på at kapitalisme og markedsøkonomi vil hjælpe os til at opnå frihed og velfærd til alle?

Vi må konstatere at, markedsøkonomi i traditionel forstand, ikke formår at tilgodese en bæredygtig, økologisk og fair samfunds- eller verdensudvikling. Tværtimod er den i stigende grad årsag til udpining af ressourcer, jord, dyr, biodiversitet og mennesker. Forskellen på rig og fattig er stigende i Danmark, i Europa og på verdensplan. Samtidig er spekulation blevet årsag til at mange mennesker sulter verden over. Det er i høj grad den kapitalistiske markedsøkonomi, som tvinger os til at gå en ikke-bæredygtig vej – i landbruget tvinger den økonomiske realitet os til at effektivisere, som oftest indebærer en konventionalisering af det økologiske landbrug, altså på bekostning af husdyrs velfærd, fødevarernes sundhed og menneskers velfærd. Som de finansielle strukturer er skruet sammen i dag har det ingen interesse i at tilgodese økologi, bæredygtighed og menneskers egentlige behov. Det er illusorisk at tro, at markedsøkonomien vil tilgodese en økologisk udvikling – det svarer til at overlade økologien til kemiindustrien.

 

Den sociale tre-grening

Rudolf Steiner beskriver i 1917 et nyt menneskebillede, som impuls og grundlag for en ny økonomisk, politisk og social handling. Den sociale tre-grening kalder han de tanker omkring en ny-ordning af politik og samfund. Denne impuls har adskillige mennesker med mange forskellige erhverv grebet og omsat til f.eks. det vi i dag kender som CSA (Community Supported agriculture) men også f.eks. de mange eksempler på dannelse af komplementær mønter verden over, tanker omkring basisindkomst m.v.

Steiner talte om ”den sociale organisme”, bestående af økonomi-, rets- og åndslivet.

  1. Økonomi-livet (Wirtschaftsleben) omfatter alt fra produktion, cirkulation og konsum inkl. måden hvorpå vi handler med hinanden.
  2. Retslivet regulerer de mellemmenneskelige forhold i form af overenskomster, kontrakter, love og aftaler.
  3. Det trejde led er åndslivet, dvs. den åndelige kultur, som beror på det individuelle menneskes naturlige begavelse og tilegnede evner. Her handler det om at skabe en basis, hvorpå det individuelle menneske kan udfolde sine evner og ad denne vej komme til social fællesnytte.

En central tanke i denne model er, at det handler om et samfund, hvori der ikke er noget herskende centrum i form af en koordinerende stat og heller ikke nogen overordnet åndelig førerelite, således at de tre led, økonomi-, rets- og åndsliv balancerer hinanden relativt autonomt. Disse tanker har sine rødder i den franske revolution som fandt sted i slutningen af 1700-tallet. Lighed, frihed og broderskab var idealet.

Umuligheden i af nå dette mål dengang, sådan skriver Steiner, at man forsøgte at samle idealsamfundet i en abstrakt, teoretisk central enhed. Tværtimod kan en stabil social organisme kun opstå ud fra et levende sammenspil mellem de tre led. Således vil man nå idealet om en levende social organisme, hvis man evner at omsætte dette sammenspil med hensyntagen til lighed, frihed og broderskab.

 Print

Åndslivet bør således skabes du fra frihedskræfter, da enhver form for fremmedbestemmelse på sigt hæmmer individuel udfoldelse.

I retslivet skal menneskene styre sin respektive ret og pligt ud fra kræfterne om lighed, da alle mennesker er lige og enhver form for magtudfoldelse må ses som en diskriminering og forårsager privilegier.

Økonomi-livet bør skabes ud fra kraften af broderskab og dække virkeligt tilstedeværende behov. Orienteringen mod egen nyttemaksimering skaber økonomi-livets sundhed. I den forbindelse taler Steiner om nødvendigheden for dannelsen af symbioser (”Assoziationen” på tysk).

 

Symbiotisk økonomi („Assoziatives wirtschaften“)

Det symbiotiske princip i „broderlig“ handlen med hinanden står i modsætning til det konkurrenceprægede princip i nutidens markedsøkonomi, som drives af egois-tisk profitmaksimering. Også socialistisk planøkonomi strider imod princippet om broderskab når det enkelte menneske tvinges til opfyldelse af planmålet.

I symbioser slutter producenter, forhandlere og konsumenter sig sammen om at skabe en ”udligning af interesser” på broderlig basis. De tjener som kommunikations- og bevidsthedsdannende organer i forbindelse med udviklingen af partnerskaber i måden man omgås hinanden på. Det er ikke love som regulerer fremstilling, cirkulation og forbrug af goder, men menneskene selv ud fra egen erkendelse og interesse. Der er altså tale om selvstyrende organer. For at træffe de rette fælles beslutninger indenfor disse organer, forudsættes at mennesket handler med fornuft og ud fra dets erfaring i det pågældende arbejdsfelt. Dertil kræves en ny indre orientering væk fra egenyttig gevinstmaksimering til fælles handling, hvilket dog ikke er noget der kan påtvinges.

 

Prisdannelse

Prisen er ikke længere kun resultat af udbud og efterspørgsel, prisen står ikke til disposition. De i symbiosen involverede parter må foreslå hvilket tiltag der bør gøres og hvilken omkostning det vil have. I sidste ende må der findes en udligning af de reale omkostninger og den målpris som er man har fundet frem til gennem social erfaring og fornuft for at på den måde at tilgodese fælles og individuelle behov og under hensyntagen til broderskabelig eksistenssikring. Den reale pris kan sammenlignes med driftsomkostningerne. Målprisen findes via fælles dialog indenfor symbiosen ud fra de rent faktiske erfaringer, produktions-, og livbetingelser.

 

Tilgang til kapital

Mennesker med evner skal gives råderum til frie initiativer for at evnerne kan komme i brug og dermed egentlig værdiskabelse kan finde sted til gavn for samfund og individ. Dertil bør begavede og evnende mennesker eller menneskegrupper have adgang til kapital for at kunne producere hensigtsmæssige goder til gavn for den sociale organisme (samfundet). Derfor må ejerskabsformer gentænkes og virksomheder og jord må af-kapitaliseres.

 

Værdien af arbejde

Den aktuelle udvikling i økonomien går i en arbejdsfjendtlig retning, fordi lønninger ses som omkostning. Egentligt burde arbejde ses som en del af udbyttet. Det mennesker yder sammen af arbejde i en virksomhed, bliver solgt på markedet og danner således virksomhedens fortjeneste (når øvrige udgifter er fratrukket) og burde igen fordeles mellem dem der har ydet arbejdet, dvs. skabt værdien. Det er dog imidlertid ikke meget brugt at dele hele virksomhedens fortjeneste mellem medarbejderne. Der findes jo eksempler på at medarbejdere kan erhverve andele i virksomheden, disse er dog skabt af rent økonomiske overvejelser med henblik på at stimulere motivationen blandt medarbejderne. Da lønnen og prisen på produktet hænger så tæt sammen, burde dette ikke kun være et internt anliggende i virksomheden, men derimod en social proces mellem producent og konsument. Dermed burde hele diskussionen omkring løn være en samfundsmæssig diskussion.

 

Skat

Med henblik på inddragelse af skat burde indkomstskatten gentænkes. I en symbiotisk økonomi, hvor der søges at skabe en tre-leddet social organisme, vil de groveste uretfærdigheder i indkomstdannelsen automatisk søges at blive fjernet. En høj indkomst vil således være udtryk for et intensivt og udbytterigt socialt virke. Den egentlige udfordring opstår dog først i anvendelsen af pengene, dvs. når man bruger pengene lægges beslag på/kræves ydelser og dermed socialt arbejde af andre. I en symbiotisk økonomi passer en udgiftskat derfor bedre end en indkomstskat. Forskelle i afkrævning af socialt arbejde vil meget bedre kunne udlignes og uhensigtsmæssig brug af ressourcer begrænses. Man bør altså ikke straffes for at yde mere, men må afgive mere når man kræver mere.

I nedenstående tabel er der forsøgt at skitsere forskellene mellem 1) den fremherskende model markedsøkonomien, 2) planøkonomien, som jo også var udviklet som svar på social uretfærdighed og 3) den symbiotiske økonomi.

 

 

Markedsøkonomi Socialistisk planøkonomi Symbiotisk økonomi
Menneske-
billede
Man kan ikke stole på menneskets sociale færdigheder. Mennesket handler ikke fornuftigt, men egennyttigt. I markedsøkonomien kan mennesket få lov til at udfolde sin egoisme. Mennesket har ikke tilstrækkelige sociale færdigheder. Fornuften er udgangspunktet, men ikke det fornuftige menneske selv. Mennesket udfylder og tjener en plan.  

Menneskets myndighed beror på dets evne til selvstændigt at kunne skelne mellem ret og forkert, godt og ondt og evnen til at finde indsigt og erkendelse. Handling ud fra social indsigt og fælles bedste baserer på fornuft, hvilket er det frie menneskes maksime

 

Grundlaget for økonomisk liv Personlig egoisme er drivkraften for økonomien. Individuel og social bevidsthed er ikke ønskeligt, da det fører til en svækkelse af denne drivkraft. En gruppe mennesker – som regel et parti – planlægger fremtiden ud fra en rationel tænkning og udstikker retningslinjer for den enkelte.  

At tage ansvar og sørge for andres velfærd hører til ansvarsområdet for hvert enkelt menneske. For at kunne fælde en omfattende social afgørelse, må sammenhængen mellem de enkelte dele i produktionen og konsumptionen analyseres.

 

Afstemme mellem enkelt- og fælles-interesser Mekanismen af det afpersonaliserede abstrakte marked overtager opgaven at afstemme enkelt- og fællesinteresser med hinanden. Den kollektive plan overtager denne afstemning, hvorved man går ud fra fællesinteresser, men resultatet bliver pligter for den enkelte. I symbioser mødes producenter, forhandlere, konsumenter m.fl. regionalt eller i branchemæssig sammenhæng. Aftaler, associationer, samarbejdsaftaler m.v. danner grundlag for individuelle beslutninger.
Prisdannelse Prisen dannes du fra udbud og efterspørgsel, samt konkurrenceforhold. Den enkelte må ikke have indflydelse på en retfærdig prisdannelse. Den endelige pris er den politisk fastsatte og administrativt omsatte. Hvis ikke der indtræder væsentlige ændringer, er den nye pris ligesom den gamle. Dog eksisterer der parallelt også et sort marked. Prisen selv står ikke til disposition. Der må findes en udligning mellem de faktisk opståede omkostninger og hvad der kan socialt og fornuftsmæssigt forsvares.
Konsekvenser Det forlanges, at den enkelte underkaster sig markedets love. Disse gælder som rammebetingelser – nærmest som naturlov. Der opstår et forfalsket billede af frihed. Det forlanges, at man underkaster sig den fastsatte plan, som bestemmer hvad der skal gøres. Dette opleves som direkte tvang. Social retfærdighed opnås via aktiv medskabelse. Forbrugere betragtes ikke kun som brikker i økonomien, men ligeberettigede partnere. Mennesker bliver medansvarlige for forsyningssikkerheden, fødevarekvaliteten, bæredygtighed og udvikling af et ægte velfærdssamfund.