Kan kroppens funktioner fortælle os noget om økonomi ?

af Jens Thordal-Christensen, formidler og systemisk akupunktør

 

I år har man i fjernsynet kunnet følge en række programmer omhandlende de rigeste mennesker på vores planet. Et godt valg, da netop denne gruppe, der udgør 1 % af verdens befolkning, ejer 50 % af dens resurser. En kvinde i programmet havde erhvervet sig en guldstøvsuger i fortvivlelse over, hvordan hun skulle anbringe sin rigdom. Jeg sad selv med tanken om, at det guld kunne forvaltes bedre. Jeg formoder, hun fulgte verdens gang. I hvert fald er det svært at undgå nyhedsbilleder af nødstedte bådflygtninge, fattigdom og økonomisk desperation. Besad hun en form for kynisme? Umiddelbart så hun ikke sådan ud. Måske lidt fjern i blikket, ved siden af sig selv.

Det blik havde jeg før set i en periode, hvor jeg underviste i en østgrønlandsk bygd i kreative processer. Det var hos en gruppe børn, jeg havde taget med ud i fjeldet.

Tre af drengene havde ladet den ene bære alle de stokke, vi skulle forkulle og tegne med. Det blev bemærket, ”at den kloge narrer den mindre kloge”. I fjeldet lavede vi en øvelse for at vække den kreative kilde. Enkelt sagt brugte vi vores stemmer, bevægede os rytmisk i en samlet cirkulær bevægelse og tegnede med de stokke vi havde medbragt. Vi tog afsæt i dybere muskelgrupper og paradokssalt nok, var det her i kroppens dybde, stjerner og mønstre viste sig. Ud over de smukke billeder, kom der en afspændthed, i måden børnene var sammen på. De fik øje på hinanden, hjerteligheden fik bedre kår. På hjemturen kom det ikke på tale, ”at den kloge narrer den mindre kloge”, og byrden af vores redskaber blev båret af alle.

børn grønland

Der er en parallel mellem børnenes verden og kvinden med guldstøvsugeren. De er ved siden af sig selv. Oplevelsen af sammenhæng er diffus. Hos børnene er det en udviklingsfase, vi som voksne må hjælpe dem igennem – ofte sker det forbavsende hurtigt, når de lærer at få øje på sig selv i forhold til hinanden. Hos kvinden er det en mangel på modning, en infantilitet. For ikke at pålægge guldstøvsugerkvinden for megen last, vil jeg bruge hende som et generelt billede på de fastlåste forestillinger, vi har af den økonomiske fordeling. Som i bund og grund handler om fordeling af energi. Måske er vores pengesystem et symptom på en global ubevidsthed, og bevidsthedsskiftet er mere ligetil, end vi går og tror. Nyere undersøgelser påviser, at det nu er muligt at brødføde hele verdens befolkning, men fordelingspolitikken mangler. Opgaven er ikke af ressourcemæssig eller ideologisk karakter, men en bevidsthedsudfordring.

 

Fremsynede økonomiske systemer er i højere grad gået væk fra at kigge på ideologier (liberalisme, kapitalisme, socialisme, kommunisme etc.), og i stedet fokuserer de på menneskets bevidsthed. Sammenfaldende er, at de deler udviklingsbevægelser op i tre faser. Vi kunne også kalde dem forankringsprocesser eller strukturer i psyken, der skaber sammenhæng.

Nogle eksempler er:

K. E. Kristiansen fra JAK var dybt inspireret i den persiske visdomslære Mazdaznan, der bl.a. gennem åndedrættet forbandt kroppens hoved med hjertet og maveområdet. Han havde en bred interesse for de spiritistiske bevægelser, der prægede tiden efter første verdenskrig.

Merkur bank er inspireret af Rudolf Steiners sociale tredeling.

Teori U taler om presencing gennem åbent sind, åbent hjerte og åben vilje, som en nødvendig helhed i at møde fremtidens udfordringer. Presencing handler om at slippe fastlåste handlingsmønstre og ud fra nuet kreativt at sanse fremtidens muligheder.

 

Hvorfra kommer denne ide om tredeling ?

Allerede i 1873 udvekslede de to spiritister Henry Ollcott og Helena Balvatsky erfaringer med en buddhistisk menighed på Sri Lanka omhandlende menneskets spirituelle anatomi. Rudolf Steiner grundlagde Teosofisk selskab i 1878 sammen med de to pionerer, og den asiatiske filosofi blev delt i vesten. I 1912 gik han egne veje, og grundlagde Antroposofisk selskab der beskæftigede sig med videnskaben om mennesket. Grundlæggende i hans tanker er at opdele menneskets bevidsthed i:

  1. Tankelegemet, som er dominerende i hoved/hjerne
  2. Følelseslegemet, der er tilknyttet hjertet og
  3. Viljeslegemet, der er tilknyttet den nederste del af krop- pen og

 

Denne opdeling overførte han til en filosofi om samfundets tredeling i:

  1. Økonomi og produktionsdel, strategi (Hoved)
  2. Loven der sikrede menneskeværdien hos ansatte og samfund (Hjerte)
  3. Kulturdelen der indbefattede menneskets kreative po- tential (Dybden af kroppen/stofskifte)

 

Teori U er af nyere dato og er brugt som et ledelsesværktøj i økonomiske organisationer. Systemet er grundlagt af økonomen Otto Scharmer. En væsentlig inspiration for Teori U er den kinesiske Zen mester Huai-Chin Nan, der ser, at det væsentligste problem i verden er, at få reintegreret ånd og materie. Alle tre bevidsthedsdele.

Menneskets udfordring i dag er, at skabe en større balance mellem de tre bevidsthedslegemer og finde tilbage til kilden af den menneskelige kreativitet. Det vil give en større biologisk forankring. Alt for længe har tankelegemet domineret mennesket, hvor strategi, spekulation og ad- skillelse har haft ufordelagtig stor plads. I det traditionsrige Danmark har man solgt ud af andelstanken og den Grundtvigianske forankring, til fordel for en performancekultur der hylder konkurrencestaten. Hvilket resulterer i sammenbrud på den lange bane.

Den Taoistiske Stormester Mantak Chia pointerer vigtigheden af samspillet mellem de tre energilegemer. De spiller sammen som fordøjelsessystemet, når maden går igennem munden, spiserør, mave og til sidst i tarmsystemet og bliver en del af os. Eksempelvis et æbles forvandling gennem fordøjelsen, fra form til juice i maven til assimilation i tarmen. Det befordrende i at sammenligne kropsfunktioner med vores samfundsopbygning er, at få øje på, hvor den egentlige kapital (energi) lagres og udspringer.

  1. Vores tankelegeme (på kinesisk øverste jiao) kan retningsbestemme og lede energien derhen, hvor opmærksomheden Vores evne til at strukturere udfolder sig her. Computere ville eksempelvis ikke være opfundet uden tankelegemet. I det hele taget at kunne orientere  os beror på dette legeme. Vigtigt er, at forstå at dette niveau kan lede energien, men ikke rumme energien. Er en person ensidigt lejret, her vil der ske et energitab med langtidsstress og udbrændthed til følge. Et godt billede af de kulturlidelser vi ser i dag. Vores økonomiske system er hovedsageligt defineret i dette niveau. Vi spekulerer i vores økonomi og kodeordet er mere vækst, hvor mere er centralt i forhold til vækst. Det skyldes niveauets egenart, der netop ikke kan rumme energi og fra det perspektiv er der kun underskud.
  2. Hjerte- og følelseslegemet (på kinesisk mellemste jiao) kan mangedoble vores energi. Moderne lykkeforsk- ning konkluderer, at den største lykkefølelse kommer af evnen til at tage sig af andre. Dernæst af at nogen tager sig af mig. Vi kender det også fra forelskelse, som giver energi. Dette niveau kan heller ikke opbevare eller rumme denne fordoblede energi. Fra en økonomisk synsvinkel begynder man at tale om den sociale kapital. Gevinsten ved menneskelige relationer.
  3. Viljeslegemet (på kinesisk nederste jiao) kan rumme energien jvf. tarmsystemet, hvor føden assimileres. Eksistentielt erfarer vi fra dette niveau sammenhæng. Vi behandler vores medmennesker værdigt. Ikke ud fra ideologi eller overbevisning, men ud fra vilje hinsidiges følelser og tanker. Centralt er, at det er det eneste sted hvor energien rummes og distribueres ud i kroppens organer. Det egentlige kreative flow har sin kilde her. Det er her ånden får ben at gå på. Det er her kultur opstår.

 

Dette er grundlaget i den træning, man ser inden for taoismen. Alting er sammenvævet. En træning og forædling af kroppens niveauer bringer klangtoner ind i familien, samfundet, nationen og den verden man er en del af. Eksempelvis kan man ved fysisk og meditativt at arbejde med hjertet blive mere empatisk inkluderende og derved lade kærligheden og medfølelsen få mere plads.

 

Det ville være svært at forestille sig en person spekulere i erhvervelse af guldstøvsuger samtidig med at være lejret i kærlighed og medfølelse.