Julehilsen og tanker ved årsskiftet

Tidsånderne iler, og vi har svært ved at følge med. Det er ikke til at forstå, at det nu er 20 år siden, at vi i spænding ventede på årtusindskiftet med en blanding af glæde og håb for fremtiden, samt nervøsitet for om vores digitale verden kunne klare at skifte fra 1999 til 2000. 

Det gik heldigvis godt, men sidenhen er det da gået helt amok med den digitale og virtuelle verden.

De teknologiske fremskridt er imponerende, men det aftryk, som vi samtidig sætter på klima og miljø er skræmmende. Tænk bare på den energi, der forbruges for at bringe informationer verden rundt på internettet og til nedkøling af de store servere, der behandler den store mængde af data, der for en stor del udgøres af billeder og selfies af og til hinanden, samt den enorme trafik på de såkaldte sociale medier. Oveni kommer diverse streaming af Netflix og andet.

Mange andre forhold har indflydelse på de ændringer, som vi nu mærker på vores klima og miljø. Fællesnævneren for årsagen er forskellen på, om vi lader penge og forventning om afkast styre produktionen eller om det er JAK’s målsætning, om at anvende vores fælles ressourcer på et bæredygtigt grundlag uden at forurene naturen – eller sagt på en anden måde, at aflevere Jorden til næste generation i en bedre stand, end da vi modtog den. 

Det er mit håb for det nye år, at man med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål og intentionerne fra det netop afholdte COP25 i Madrid finder viljen til at gøre noget ved og finder forståelse for, at der skal bringes en anden tankegang ind i den måde, som vi producerer og agerer med hinanden på.

Samme håb havde jeg også ved årtusindskiftet for 20 år siden, hvor mit naive håb var båret i Bundtland-rapporten om en bæredygtig udvikling, og som allerede var blevet præsenteret i 1987. Rapporten blev defineret som en udvikling, der ville imødekomme den daværende generations behov uden at skade fremtidige generationers muligheder for at få deres behov tilfredsstillet.

Desværre blev der ikke handlet alvorligt og effektivt fra Verdenssamfundets side. For de daværende NGO-grupper var det et skulderklap, men fra regeringerne var der ikke handling eller forståelse for nødvendigheden af at tage opfordringen til sig.

Hvordan kan jeg så alligevel sætte mit håb til, at Verdenssamfundet nu er villig til at handle?

For det første er FN’s 17 Verdensmål, der tager sit udgangspunkt i Bundtlands-rapporten, vedtaget på FN’s Generalforsamling, den 25. september 2015 og forpligter alle 193 medlemslande til at arbejde for en bedre fremtid for Jorden og dens beboere på tværs af alle befolkningsgrupper.

For det andet er FN’s 17 Verdensmål accepteret og har fået sit tag i den brede del af Verdens befolkninger, og ikke kun i NGO-bevægelserne.  Dette betyder, at regeringerne er nødt til at handle. Et lysende eksempel, som vi kan være stolte af som danskere, er, at Folketinget med bred opbakning netop har vedtaget en nedbringelse af CO2 aftrykket med 70% inden 2030. En beslutning, som har givet genlyd på det netop overståede COP25 i Madrid, som et lysende eksempel på, hvad der skal til for at vende udviklingen.

Da de 17 Verdensmål kan implementeres ind i JAK’s snart 90 årige ideologi, vil vi ikke sidde på hænderne, men løbende gøre opmærksom på, at en god del af løsningerne fremgår af idegrundlaget for stiftelsen af bevægelsen JAK i 1931.  

På vegne bestyrelsen ønsker jeg alle JAK Danmarks medlemmer og de mange følgere på Facebook en Glædelig Jul og et Godt Nytår.  


Erik Boesen,
formand