Fusioner skaber ofte frustrationer 
– en kommentar til fusionen mellem Danske Bank og BG Bank
Af Finn Bentzen   

De gode gamle vise ord "Den enes død, den andens brød" blev til virkelighed, da Danske Banks aktionærer fik åbenbaringen om bankens fusion med Realkredit Danmark. Kendsgerningen er nemlig den, at aktierne er steget med ikke mindre end 20% - en rigtig god forrentning – eller med ca. 14,5 mia. kr. Samtidig vurderer bl.a. bankeksperten Bjarne Jensen Consult – har selv tidligere været ansat i samme bank – at synergierne/afsmitningerne er åbenbare og store fra start, og samme vurderer sammen med andre aktiespecialister, at aktien "kører" videre.
Den opmærksomme læser kan måske erindre sig mine artikler i dette blad og mange store dagblade under titlen:

FrUStratIONER

hvor jeg advarede mod denne monopollignende udvikling.
Det kan selvklart ikke modbevises, at aktionærerne får/har mulighed for at få store gevinster uden den store arbejdsindsats og uden arbejdssved på panden, men er det ikke lige så klart, at den krone, aktionæren tjener, skal betales af en anden? Så enkel er den sandhed.
Det er også indlysende klart, at den store bankfusion kun er god for "dygtige" kunder, for der er ingen tvivl om, at den store fusion vil forringe konkurrencen og ikke mindst gennemsigtigheden på det finansielle marked. Hvem er det så til skade for?? Alene for den almindelige forbruger!

Risikoen ved koncentrationer
Man kan frygte – hvis man ser tilbage på, hvad andre store koncentrationer har medført – at kun særligt dygtige kunder med professionelle rådgivere vil være i stand til at forhandle sig til fordelagtige renter og gebyrer, medens det store antal privatkunder, som storbanken ikke mener at tjene penge på, får deres vilkår forringet betydeligt.
Man bør også stadig være opmærksom på den konkurrenceforvridende aftale, som den "gamle" BG Bank indgik med Post Danmark, og som har betydet, at der er blevet drevet "bankforretninger", som andre banker ikke har haft mulighed for.
Forhåbentlig vil forbrugerombudsmanden – Hagen Jørgensen – se alvorligt på den monopollignende tilstand, forbrugerne udsættes for via den store fusion, hvor "bankdirektøren" eller "Danmarks bankkonge nummer eet", som Dagbladet valgte at kalde Peter Straarup, der har udtalt, at de to banker – Danske Bank og BG Bank – også efter fusionen vil beholde hvert sit varemærke og logo. Dette kunne let give den almindelige forbruger indtryk af, at der stadig er tale om to banker, der konkurrerer med hinanden.
Når så det videre oplyses, at 20-25% af de to pengeinstitutters filialer (ca. 150 af ca. 600 filialer) skal lukkes i forbindelse med fusionen, så dokumenterer det efter min bedste mening, at her er mere tale om "storprofit" end bedre "kundepleje". Personalepleje kan der vel heller ikke blive tale om, når det oplyses, at der skal skæres ca. 2.500 arbejdspladser/medarbejdere væk via "naturlig" afgang.
"Naturlig" afgang er efter min opfattelse en narresut, idet "naturlig" afgang normalt medfører "naturlig" tilgang, men det er jo ikke det, der er tale om her. 

Det gælder virkelig om at bruge det danske sprog med omhu og omtanke! 

Man skal heller ikke glemme at være opmærksom på, hvor dominerende en magt den nye "storbank" vil få i andre sammenhænge.

Lad mig blot her nævne eksempler som Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen.
Efter fusionen vil Danske Bank eksempelvis komme til at eje ikke mindre end 25% af Københavns Fondsbørs, og ved et lidt større regnestykke vil Danske Bank sammen med Unibank, Nykredit og Jyske Bank have mere end 50% af ejerskabet. Skaber dette tryghed for kampen mod monopolet?
Man kunne også frygte, at det kunne blive et endeligt for PBS (Pengeinstitutternes Betalings Service). Både Folkesparekassens direktør Uffe Madsen og undertegnede har da også tilskrevet enkelte af Folketingets partier for at gøre opmærksom på, at PBS, som næsten alle pengeinstitutter er afhængige af, nu får en uhyggelig slagside i form af den nye storbanks magt.
Jeg mener heller ikke, det kræver særlig stor kreativitet eller tankevirksomhed at forestille sig en skærpelse af "tonen" og "indflydelsen" fra banken med næsten 50% af den samlede kundemasse. Man kan med rette frygte, at samme banks indflydelse kan medføre så store stigninger i betalingsgebyrer for brug af PBS systemerne, at nogle "normale" banker virkelig kan mærke det – og hvem kommer så til at betale i sidste ende?
Det er min helt klare fornemmelse, at bankernes brancheorganisation – Finansrådet – ikke vil komme til orde med disse betænkeligheder og bekymringer, fordi Danske Bank (efter fusionen) også her sidder solidt plantet for bordenden i dette forum. 

Måske man kunne spørge – i den forbindelse – om Økonomiministeriet ikke kunne have skabt bedre forbrugerbeskyttelse og gennemskuelighed i den finansielle sektor, eller er det for meget forlangt af et ministerium, der har den finansielle sektor under sig?

Bliver der plads til konkurrenter?
Samtidig med denne "nye" bankfusion – man skal nemlig heller ikke glemme, hvad Unibank med succes gennemførte for ikke så lang tid siden – kan man for eksempel i Børsen læse, at småbanker er på vej mod afgrunden. 
Det er måske sat lidt hårdt op, men realiteten er vel den, at en række mindre pengeinstitutter kan se sorte skyer i horisonten. Dette skyldes ikke alene dårlig indtjening, men også større forretningsomfang og svage afkast til aktionærerne. Støder vi hovederne mod en lavkonjunktur, kan dette risikere at medføre, at støttebenene vil blive slået væk under flere mindre pengeinstitutter. Finanstilsynets solvenskrav vil simpelthen sætter grænser for disse bankers formåen.
Dette kan være ensbetydende med, hvis indtjeningen ikke stiger, at der vil blive etableret flere nødvendige, forpligtende samarbejder eller flere fusioner.
Man kan heller ikke lade være med at knytte forbindelsen mellem resultatet af EU-afstemningen og bankfusionen, men det skal artiklens forfatter holde for sig selv. Blot henlede opmærksomheden på, at bankfusionen langt overskrider EU's bagatelgrænse. Det ordnes dog via det lille fikse kunstindgreb, at da fusionens parter har mere end to tredjedele af omsætningen i Danmark, bliver kontrollen alene afgjort efter danske regler.
Henvisende til ovenstående er det måske værd her at nævne, at den store fusionerede bank siges at komme til at sidde på bl.a. 33% af udlånene og 37% af indlånene på detailbankmarkedet og på 35% af realkreditlånene. Samtidig skal man bemærke sig, at fusionens andel af større erhvervskunder og institutionelle kunder har en markedsandel på 50%. 

Det bliver ikke helt let at bide skeer med så stor en koncentration!

Bliver der så plads til de mellemstore og små banker?
Ifølge "konkurrenterne" regner de alle med at tage markedsandele fra den nye bankgigant. En af de mellemstore banker budgetterer således med at kunne hente 50-60.000 kunder over de næste 10 år fra dels Unibanks forårsfusion og dels fra Danske Banks efterårsfusion. En anden af de betydelige mellemstore banker mener heller ikke at få problemer med at opretholde markedsandel, snarere tværtimod. Ligeledes er vi nogle, der glæder os over, at de lokale pengeinstitutters medlemskreds er støt voksende og således har fået mere end 100 flere filialer og mere end 1.400 flere ansatte over en 10-årig periode.
Disse nævnte mellemstore banker og lokale pengeinstitutter har allerede mærket søgningen efter nyt pengeinstitut, hvor det personlige forhold stadig mellem pengeinstitut og kunde er det afgørende. Morsomt må det være for de kunder, der både har benyttet Danske Bank og BG Bank som løftestang for både rente og gebyrer. Hvordan mon det vil gå i fremtiden? Man har allerede hørt om, at en kunde i et af de to fusionerede pengeinstitutter fik et varslet tilbud fra den anden fusionspart trukket tilbage. Jo, der handles hurtigt, når det drejer sig om "guldkalven". 

Insider-handel
At der kan og blev/bliver spekuleret i fusionsaktier har vi også fået tydeligt dokumenteret. RealDanmarks aktier steg allerede meget i kurs, inden fusionen blev offentliggjort. Jamen, hvordan kunne det da lade sig gøre?
Rygterne svirrede, men ingen havde som sædvanlig gjort noget, hverken rigtigt eller forkert, indtil man opdagede, at kursstigningerne skyldtes insider-handel fra den personkreds, der også var/er involveret i den finansielle verden til daglig (Finansforbundet). Hvor er det betryggende som kunde at konstatere, at heller ikke de "ansatte" kan holde fingrene fra "klejnekassen". 

Hvor er det dejligt at vide, at den fuldkomne lykkelige skæbne nås ikke ved troen på pengenes magt! 

Fremtiden for J.A.K. pengeinstitutterne?
Hvor er så J.A.K. pengeinstitutterne henne i hele denne finansomvæltning og bølgeskvulpet fra bankfusionerne? Er vi vågne? – er vi åbne? – og er vi klar til at modtage en stigende søgning?

Forhåbentlig er vi mange, der forstår den egentlige hensigt med det arbejde, som bevægelsen forsøger at udføre for at fremme helheden, eller?

Allerede da fusionsbølgen for 10 år siden "hærgede" landet, mærkede selv de mindste andelskasser en øget tilstrømning af kunder. Det vil ske igen – og det sker allerede! Her vil jeg tillade mig igen at henvise til mange af mine tidligere artikler, hvor jeg af mit ganske hjerte "bønfalder" om, at J.A.K. andelskasserne selv med en mulig skærpelse på priserne ikke henfalder til konkurrencemæssig volumen-epidemi, men holder fast i IDEALET, som er J.A.K.s bedste redskab.
Hvis andelskasserne så stadig kan krydre vort særkende med en god personlig betjening og ikke kun et "museklik", så er det hele ikke så ringe endda.

NB!
Mange af os husker den forliste fusion mellem Carlsberg og Albani, hvor Konkurrencestyrelsen havde visse betænkeligheder.
Afgørende bliver vel Konkurrencestyrelsens vurdering af de kontakter, Styrelsen får via kontakten til myndighederne, konkurrenterne og bankkunderne. Styrelsens vurdering vil så senere blive forelagt Konkurrencerådet (det øverste organ) til afgørelse. I princippet og med den nye lov kan Konkurrencerådet forbyde fusionen, men jeg tvivler på, at det bliver resultatet. De "rigtige" plejer at spise sammen på de "rigtige" tidspunkter. 

Efter dette NB har Konkurrencerådet godkendt den endelige fusion, men dog med adskillige begrænsninger.
Her kan blandt andet nævnes, at i det omfang fusionen nedlægger bankfilialer, skal disse tilbydes de øvrige pengeinstitutter til videreførelse. Man kan håbe, at de mindre og mellemstore banker vil/kan benytte sig af denne beskedne indrømmelse.
Også fusionens engagement med PostDanmark skal afvikles over en periode, hvilket heller ikke vil være til skade for de mange “små” forbrugere.
Mine bekymringer omkring PBS og andre “råd”, hvor fusionen i øjeblikket har majoriteten, bliver der også lagt begrænsninger på; men lad nu tiden tale for de faktiske resultater.
Fusionen er en realitet. Danske Bank sætter sig tungt på magten i finansfusionen, medarbejderne i Realkredit Danmark frygter allerede dårlig stemning i fusionen, og personalefordelingen incl. “Chefer” sker også med fordel til Danske Bank.
De menneskelige konsekvenser viser sig vel hen ad vejen. Nu må vi se, hvad prisen er herfor.

J.A.K. bladet