Fremtidens Penge 
Om det eksisterende pengesystems destruktive virkninger og om udvikling af komplementære valutaer

En bog af Bernard A. Lietaer
Anmeldt af Werner H. Heussinger på holis.org

I skolebøgerne står der, at penge ”fungerer” som regneenhed, som byttemiddel og som værdiopbevaringsmiddel. I sin bog ”Fremtidens Penge” viser Bernard Lietaer, hvordan pengeverdenen i virkeligheden fungerer. Han giver svar på afgørende spørgsmål, fx: hvorfor er der så lidt meningsfuldt arbejde? hvorfor er bæredygtighed ikke en selvfølge for os? hvorfor er penge en besættelse for så mange?
Penge-  og finanssystemet, som vi kender det i dag, betragtes af de fleste som faste størrelser. Bernard Lietaer viser, at det ikke er tilfældet; at der gennem tiderne har været ganske anderledes systemer, og at vor nuværende finansorden udspringer af en stiltiende – ind i mellem højst problematisk – kollektiv overenskomst.

Erfaringer fra finansverdenen
På baggrund af sine mangfoldige erfaringer i topstillinger inden for finansverdenen udvikler Bernard Lietaer en ny måde at anskue vore penges fremtid på. Som ”opfinder” af ECUen, som direktør for det elektroniske betalingssystem i den belgiske centralbank, som medstifter af en af verdens mest succesfulde valutafonde (Hedge-Fond) og som docent ved universiteterne i Berkeley og Louvain/Leeuwen (Belgien), har han haft medindflydelse på og lært vort finanssystems lyse og skyggesider at kende. Underholdende, men også ubønhørligt klart lader han læseren deltage i sin opdagelsesrejse til følgerne af en pengeøkonomi, som på den ene side har bidraget væsentligt til den vestlige verdens teknologiske fremskridt og velstand, men som nu truer hele verden i ufatteligt omfang.

Lietaer giver sig ikke af med at pege på skyldige eller komme med sammensværgelsesteorier. Han tror heller ikke, at det bestående finanssystem kan reformeres. Han ser snarere en fremtid i udviklingen af komplementære valutaer. Der er allerede – stort set ubemærket af den brede offentlighed – etableret en række sådanne valutaer i højst forskellige udformninger, såsom bytteringe, ”Ithaca-Dollars”, eller LETS (Local Exchange & Trading Systems). Komplementære valutaer er efter hans overbevisning allerede ved at bryde de nuværende nationale valutaers monopolstilling.

Som Lietaer forklarer, har vi længe levet i den tro, at knaphed er en forudsætning for at skabe værdier. Med den kvindelige arketypes genopvågnen ser Lietaer en chance for at forandre vort nuværende pengesystem. Mens pengesystemet ligesom alle økonomiske teorier og den vestlige tænkemåde i det hele taget var præget af et mandligt perspektiv, som undertrykkede den kvindelige arketype, begynder det kvindeliges indflydelse nu igen at få betydning. Kvindelig tænkemåde og de kvindelige symbolgestalters genopvækkelse kunne således vise vej til en grundlæggende nyorientering af vort pengesystem. For Lietaer gælder det om at påvise, hvilke penge vi behøver til hvilken opgave, og hvordan vi i fællesskab kan skaffe dem.

Ikke en “lukket” fagbog
For at nå ud til den bredest mulige offentlighed med sine teorier har Bernard Lietaer ikke skrevet en ”lukket” fagbog, men en både spændende og informativ ”afsløringsbog”, som henvender sig til alle – inklusive den engagerede husmor og den nysgerrige bankmand – der er bevidst om pengeproblematikken.
I første kapitel giver Bernard Lietaer en let forståelig indføring i de nuværende penge- og finanssystemers udvikling.
I andet kapitel beskrives de moderne valutasystemers væsentlige kendetegn. Her gennemgår han på en måde, der gør indtryk på læseren, hvordan penge skabes uden dækning, altså ud af ingenting, og hvordan de gives ud som banklån mod betaling af renter. Lietaer skriver her udførligt om rentesystemets tre hovedbivirkninger: Ruinerende konkurrence, nødvendigheden af fortsat vækst og den tiltagende koncentration af samfundets rigdomme.
I kapitel 3 diskuterer Lietaer den virtuelle økonomis mulige udvikling. Cyberspace: ”De ubegrænsede muligheders land – de ubegrænsede farers land”.
Lietaer mener, at sammenfaldet af fire usædvanlige udviklingslinier er det udløsende moment for kriserne i slutningen af det 20. århundrede: De mange gamle i befolkningen, informationsrevolutionen, klimaforandringerne hhv. plante- og dyrearters uddøen og valutaernes ustabilitet.

Pengenes fremtid
Bogens første del slutter med en præsentation af fem scenarier for pengenes fremtid. Ved katastrofen i scenariet ”Koncernernes årtusind” bliver magten fuldstændigt overtaget af transnationale virksomheder inden år 2020; stater og regeringer bliver uden betydning. Scenariet ”Beskyttelsesfællesskaber” udløses af et sammenbrud i verdensvalutasystemet og af regeringernes uduelighed, for at slutte med yderligere, regionalt begrænsede katastrofer. I scenariet ”Helvede på Jorden” kan der efter verdensøkonomiens sammenbrud ikke gennemføres en ny samfunds- eller valutaform. Det femte og sidste scenario er positivt og præget af ”Bæredygtig velstand”.
I bogens anden del behandler Bernard Lietaer spørgsmålet om, med hvilket penge- og valutasystem scenariet den ”bæredygtige velstand” opnås. Et citat beskriver bedst hans forestilling om ”bæredygtighed”: ”Af alle definitioner ..... synes jeg stadig bedst om min spejderførers. Når vi kom til en ny teltplads sagde han ”Forlad pladsen i bedre stand end den, I fandt den i””.
Et afgørende skridt mod etablering af bæredygtig velstand ligger for Lietaer i at indføre de såkaldte komplementære valutaer. Lietaer vil dog ikke erstatte de traditionelle valutaer men supplere dem med et system af flere, meget forskellige arbejdsskabende afregningssystemer. Disse er så skræddersyet til det aktuelle anvendelsesformål. Forbilledet er de arbejdstidsbaserede værdienheder, som mange bytteringe har indført. Lietaer omtaler først og fremmest forløberne fra før 2. Verdenskrig; Wära-systemet og Wörgls Eksperiment og peger endvidere på de mange bytteringsvalutaer og andre fællesskabsorienterede afregningssystemer, der i disse år bliver sat i gang i hele verden. Lietaer slutter sine betragtninger til dette emnekompleks af med at omtale etablering af et clearingsted for komplementære valutaer på internettet. 

Terra - en global valuta
Til sidst præsenterer Lietaer i 8. kapitel udkastet til en global referencevaluta, som han kalder ”Terra”. Bag Terra ligger ideen om en valuta dækket af varer i forbindelse med et bæredygtighedsgebyr. Lietaer påviser, at vore traditionelle valutaer med positive renter fører til en systematisk fejlplacering af ressourcer, hvilket ikke er tilfældet for rentefrie valutaer eller valutaer med bæredygtighedsgebyr. I fremtidens valutasystem (Kap.9, s.425) videreudbygger Lietaer systemet og skitserer 4 trin:

• den globale referencevaluta
• tre multinationale valutaer for EU, ASEAN og NAFTA
• nogle landsdækkende komplementærvalutaer og endelig 
• et stort antal lokale komplementærvalutaer, som igen er forbundet via clearingstedet på internettet.

Facit
Enhver, der beskæftiger sig med emnet penge – og det gør vi alle dagligt – bør vide, hvad der i den forbindelse sker med den enkelte og dennes omverden/miljø. Penge er som intet andet fast integreret i vort dagligliv og har en massiv indflydelse på det. Man omgås penge som en selvfølge. Spørgsmål til emnet penge forbliver på overfladen, selv i kredse som omgås dem professionelt. Med sin bog afslører Lietaer pengenes sande sjæl og påviser, hvordan man skal ændre pengenes væsen, så penge tjener mennesker og ikke omvendt. – Pligtlæsning for alle, hvis liv er påvirket af penge. Pligtlæsning for os alle.

Bernard A. Lietaer: ”Das Geld der Zukunft”Rieman Verlag, München, Oktober 1999, 480 sider, DM 45,00.

J.A.K. bladet