USA kollapser om 30 år 

Hvad er globalisering? Det er en tilstand, en proces der har været i gang i hundreder af år, og det, der sker netop nu, var svaret på konferencen på Louisiana 

Af Hele Gjerding og Christian Madsbjerg

I Sverige fylder en voldsom og væsentlig debat om, hvad globalisering er, og hvilke problemer der følger med den, side op og side ned hver eneste dag i alle landets aviser. Det samme sker i Finland, Frankrig, Norge og Tyskland. Midt i den megen debat ligger Danmark »som en ø af tavshed«, sagde journalist Bim Clinell på konferencen Globalisering og forandring af økonomien i en ny teknisk tilværelse.
Hun har skrevet en bog, som har vakt så megen opmærksomhed, at den på fire måneder er udkommet i fire oplag, om den franske globaliserings kritiske bevægelse ATTAK. En bevægelse der ikke har noget mod globalisering som sådan, men som ser store problemer i dele af globaliseringen, i særdeleshed i de voldsomme valutaoverførsler der hver eneste dag tikker ind og ud af lande på computerskærme og gennem telefonnettet.
Forkortelsen ATTAC (L‘Association pour la Taxation des Transactions Financières et pour l‘Aide aux Citoyens) står for »foreningen for beskatning af kapitaltransaktioner til fordel for medborgerne« og den har så meget vind i sejlene i landene omkring os, at »det slet ikke er muligt at taste alle tilmeldingerne ind i den fart, folk ringer«, sagde Bim Clinell på Louisianas konference, der netop havde som formål at drive denne væsentlige debat om globaliseringens udtryk og konsekvenser til Danmark.
ATTAC er en politisk men ikke partipolitisk bevægelse.
Der er ikke tale om en udskilt fløj af et bestemt parti, eller om et nyt alternativt parti som skal kæmpe sig vej op gennem det politiske system. ATTAC er en protestbevægelse, som kommer indefra, som selv er en del af globaliseringen, og som arbejder på globaliseringens egne præmisser. 

Fem punkter
Der er fem punkter på ATTAC‘s dagsorden, fortalte Bim Clinell. Bevægelsen vil begrænse pensionsfondenes uetiske investeringer, den vil bekæmpe udbredelsen af genmanipulerede fødevarer, og de vil arbejde på nedsættelsen af Den Tredje Verdens landes gæld.
Men det som de virkeligt er kendt for, er kravet om indførelse af den såkaldte Tobin-skat. En beskatning på mindre end en procent på de penge- og valutatransaktioner som foretages tusind gange om dagen med det ene formål at tjene på kursforskelle og svingninger.
Indtjeningerne fra skatten skal landet være forpligtet til at bruge på fattigdomsbekæmpelse og en eller anden forbedring af borgernes levevilkår.
»Det er kun rimeligt, at landets borgere får noget ud af, at det bliver udnyttet til privat indtjening,« sagde Bim Clinell. Og hvis nogen får lyst til at lave ATTAC i Danmark, er vi klar til at hjælpe, sagde hun. Bim Clinell var paneldeltager i Lunds Universitet og Louisianas debatmøde, der handlede om, hvor det er, samfundet er på vej hen.
Hvad er det, der sker med vores samfund, og hvordan løser vi nogle af de meget problematiske effekter for mennesker og miljø, som globaliseringen også fører med sig, var konferencens hovedspørgsmål. Konferencens arrangører håbede dermed på, at også Danmark ville åbne øjnene for, at verden er under drastisk forandring, og at der findes svar på nogle af de spørgsmål, udviklingen rejser. 

Kun et ord
Johan Galtung, Nordens vel nok mest alment internationalt anerkendte samfundsvidenskabelige forsker var ikke i tvivl: »Der findes ingen globalisering kun ordet«, sagde han.
»Globalisering er en tilstand. Og den tilstand ligner i meget høj grad amerikanisering. At anvende ordet globalisering er derfor en del af komplottet,« sagde en tydeligt rasende og indigneret Galtung.
»Amerikanisering har slået kristendommen som historiens mest succesrige kolonisering i både udbredelse og gennemslagskraft,« sagde han. 
Fra salen reagerede professor ved handelshøjskolen Ole Lange kraftigt på Galtungs udtalelser. »Din teori om at USA er kilden til alt ondt minder om en marxistisk djævleteori,« opponerede Professor Lange. Johan Galtung fortalte, at han 10 år inden muren faldt havde forudset Sovjetunionens kollaps. Hans teori er, at alle imperier må falde.
»Jeg vil give USA 25-30 år inden landet kollapser. Det er præget af så mange interne kontradiktioner, og det kan ikke håndtere dem. Derfor vil landet falde,« sagde Galtung.  

Sejlivet nationalstat
Erik Hoffmeyer, Danmarks nationalbankdirektør gennem 30 år, var mere jordnær og mindre synsk. Han mente ikke, at globaliseringen havde nogen nævneværdig effekt på nationalstatens interne politiske system.
»Hvis man gør sig den ulejlighed at kigge nøje efter, så er bevægelsen fra, at regeringerne var meget optaget af at styre økonomien i alle henseender til en interesse for at liberalisere stadig større dele af samfundet glidende og intern. Vi har selv fundet ud af, at markedet er den politiske styring overlegen. Det er ikke noget, internationalisering, verdenshandel eller noget politisk komplot har presset os til. Og sådan er det i alle lande,« sagde Hoffmeyer, der på den baggrund kunne konkludere, at »nationalstaten lever i bedste velgående«. Skredet fra styring til markedsliberalisering var ikke sket på grund af politisk vilje, sagde Hoffmeyer. Snarere havde man opdaget, at forbrugerne ikke kunne se meningen i at staten blandede sig i alt. Og at det var smartere at organisere store dele af samfundet med markedslogik. »Vi har set, at styring er markedet underlegent,« sagde den tidligere bankdirektør med henvisning til de seneste 30 års politiske liv. 
Den svenske fremtidsforsker Åke Andersson mente heller ikke, at det hele var så slemt, som Galtung forsøgte at fremmane for tilhørerne. »Hovedtendensen i samfundets udvikling i dag er at flere og flere får adgang til kompetence, kreativitet og kundskab,« sagde Andersson. Alle netværk, tognettet, flynettet, informationsnetværker og så videre bliver i stadigt stigende grad integreret i hinanden; og der vil opstå nye synergier mellem netværk, mente Andersson. Disse nye kreative miljøer, der er koblet i netværk, er globale i deres karakter, og er, så at sige, selve globaliseringen: »Denne udvikling er koblet med en anden tendens, hvor flere og flere dele af de kreative netværk opnår kontakt til erhvervslivet,« sagde Åke Andersson.

J.A.K. bladet