Artiklen er med tilladelse klippet fra Nyt Aspekt, nr. 6 – juli 2001     

Sandheden om sandheden 

Af Steen Landsy 

Hvornår kan vi stole på vores opfattelse af, hvad der er sandhed? 
Er der virkelig stadig nogen, som mener, at de har sandheden? 

Disse spørgsmål får mig til at tænke på den store tunge bog med titlen "Sandheden om sandheden", som står i Kosmos Centers reol. Den er skrevet i fuld alvor, og enhver, som går forbi reolen, kan ikke lade være med at smile over formatet af såvel titlen som de mange hundreder af sider, der gør bogen perfekt at stå på, hvis man ikke kan nå bøgerne på de øverste hylder.

Men sandheden har andre kanaler! I radioen lød stemmer fra kirkefolket med information om, at man nu vil afholde temadage om "sandhedens frihed".

Ideen var klar: Kristendommen er sandheden, og man fremførte meget pågående, at det værste i vores tid er den helt uhørte og uhyrlige tendens, at mennesker er i færd med at skabe deres egen sandhed.

Den enkeltes sandhedsopfattelse blev i sandhed et fyord i denne kirkelige udsendelse: Man kan virkelig ikke tillade sig at skabe sin egen sandhed! Det ville føre til anarki, og der ville ikke være noget at bygge samfundets moralopfattelse på. Alt ville flyde. Men så er det jo godt, at andre har sandheden parat i deres pose og gerne vil dele den med os.

Med andre ord var udsendelsens essens, at naturligvis skal man ikke fremhæve sig selv på andres bekostning - vi er jo alle syndere - men når man nu har SANDHEDEN, så er man jo forpligtet til at give den til andre.

Det er absolut ikke første gang, at truslen om kaos bruges til at fremstille andres idégrundlag som farlige.

En lederskribent i bladet IKON stillede for nylig spørgsmålet, om de nye spirituelle holdninger vil betyde store ændringer i vores samfunds måde at fungere på? Om vi vil kunne fastholde de sociale og etiske valg, vi træffer i samfundsfællesskabet?

Om ikke hele vores sociale system ville falde fra hinanden, hvis fx tanken om, at mennesket selv vælger sine lidelser (årsag og virkning - karmaloven), kommer til at præge flertallet af danskerne.

Virkelighed og sandhed opfattes gennem en kikkert med et objektiv, der består af dine sanseevners kvalitet, balancen i dine tanker og følelser samt dine evner og oplevelser

En fantastisk illusion, når man tænker på de mange lande i verden, hvis befolkninger netop har denne grundtanke via hinduismen og buddhismen. Lande, der har fungeret i årtusinder, og som mere og mere - i takt med omfordeling af verdslige goder og opbygning af et rigere samfund - skaber sociale systemer i overensstemmelse med større humanisme og et ændret kulturmønster, men stadig med reinkarnation og karmaloven i baglommen!

At fremhæve én kilde som den eneste sandhed gør livet mere enkelt. Men set ud fra de velmenende menneskers behov for at udbrede kendskabet til lige netop deres facitliste og livssyn, er det naturligvis helt i orden. Så længe respekten for andres "sandhed" er reel og gennemgående i deres handlinger.

Vi andre har det jo på nøjagtig samme måde. Vi ønsker også at udbrede kendskabet til en idé, en holdning til livets mysterier. Blot føler vi, at vores vinkel er noget mere nuanceret - det er vores sandhed!

Muligheden for, at folk selv kan vælge deres sandhed, er netop friheden - valgets frihed. Hvad nu hvis en bestemt religions basis, holdninger og postulater ikke svarer til den indre virkelighed hos et menneske? Skal dette menneske så bare indrette sig?

Naturligvis ikke! Det nye menneske drager i højere og højere grad sine konklusioner på basis af sin intellektuelle forståelse og sit nye følelsesmæssige og spirituelle grundlag. 

Missionstrangen er en sult
Når vi ønsker at dele vores opfattelse af livet med andre, glider vi udviklingsmæssigt set igennem tre faser:

Første fase: De ekstreme missionærer, som holder foredrag og belærer folk, der ikke har bedt om det. En fase, de fleste spirituelt interesserede sikkert nikker genkendende til. "Jamen, jeg ville jo bare prøve at hjælpe dem" ... til at få din holdning! Utålelige er vi i denne fase.

Anden fase: De afventende missionærer, som står parat til at åbne for sluserne med deres holdninger og meninger, så snart folk viser bare antydningen af interesse. "De bad jo om at få besked" ... men måske ikke i to timer!

Tredje fase: De velmenende missionærer, som klart holder sig tilbage; kun hvis folk virkelig er interesserede, giver de korte informationer og meninger, som gør det muligt for lytterne selv at vælge deres egen sandhed.

Er vores missionstrang i virkeligheden et dybfølt ønske om at dele vor livsholdning med andre? Er det sulten efter at kunne noget, vide noget og måske endda være noget? Eller er angsten for og nedvurderingen af den andens opfattelse af sandhed i virkeligheden angsten for at miste tilhængere til sin egen sandhed - og måske også angsten for derved at miste en vis form for magt?

Eller: Hvis flere mennesker omkring mig sætter spørgsmålstegn ved min sandhed og måske endda har en mere gennemgribende forståelse af deres egen sandhed, kan jeg så selv blive i tvivl om min religions eller spirituelle holdnings grundlag?

Måske griber man så til mission eller angreb - angreb er jo nemmere end at skulle forsvare sig over for nye tanker, som kan sætte spørgsmålstegn ved de gamle, måske endda ryste dem ud af deres sammenhæng og skabe huller ...

Udvikling og påvirkning
Vi er alle født ind i en eller anden mental strømning, som vi lærer at være venligsindede over for. Det kan skabe en afstandtagen, ja ligefrem en fjendtlig eller intolerant holdning over for andre mentale strømninger.

Vores videre holdninger formes både af repetitioner af tidligere liv og af indflydelser fra omgivelserne, så derfor kan forandring heldigvis ske! Ens opfattelse af sandhed bærer således i sig både fortiden, barndommens spirituelle miljø og ungdommens påvirkning.

Fra fortiden skinner vores tidligere oplevelser voldsomt igennem, når bevidstheden i ungdommen efterhånden manifesterer sig. Ikke mindst det, som vi er sultne efter, og det, som vi hader, kan give nogle voldsomme reaktioner. 

Sandhed ses således af nogle stadigvæk gennem farvede briller, der afspejler fanatisme, overtro, egoisme og misforståelser. Det udmønter sig hurtigt i fysisk eller mental modgang og krig, og det ender med lidelse og ubehag både for omgivelserne og en selv. 

Samtidig er den spirituelle påvirkning ofte funderet i gamle skrifter og overleveringer, som har været oversat, korrigeret og ikke mindst genfortalt gennem tiden - århundreder før, de blev nedskrevet.

Det kan betyde, at impulser, som er skabt for årtusinder siden og ikke mere fuldstændigt passer til det kulturmønster, som de nu skal påvirke, i stedet fastholder individet i handlinger, kulturmønstre, opfattelser og billeder, som ikke længere har resonans i hjerne og hjerte.

Reelt taler vi om en gryderet, som kan krydres, men hvis ingredienser består af: Dine erfaringer (sympatier og antipatier samt sult og mættelse), din evne til at tro, din skelneevne, din evne til overblik og din kærlighedsevne. Retten ender med at have et navn: din sandhed! 

Virkelighedens illusion
Alt, hvad vi opfatter, ser vi gennem vore sanser. Så sanserne er første beskyttelse mod totalt ukendte ting. De er nemlig begrænsede til kun at kunne høre, se, smage, lugte eller føle inden for rammerne af nogle bestemte frekvenser. Beskyttelse, vil du måske tænke - hvordan beskyttelse?

Den næste beskyttelsesfaktor er dine tanker og følelser, der indeholder summen af alle dine oplevelser. De virker også som en beskyttelse, idet også de må sortere det fra, som de ikke kan lide, ikke kender, ikke anerkender som eksisterende eller ikke har noget forhold til.

Den tredje beskyttelsesfaktor er dine evner. Evnerne til at skelne, forstå, erkende, stille sig åben overfor, sætte i forhold til og meget, meget mere! Dine evner har du opbygget liv efter liv, og alt afhænger af, hvad du har prøvet, øvet dig i og er blevet rigtig god til.

Blandt disse evner finder vi også trosevnen. Den evne, som gør det muligt for dig at acceptere noget uden at tænke over det. Hvis den er degenereret, kan du faktisk ikke tro.

Den fjerde beskyttelsesfaktor er din vilje til at sætte dig ud over dine evner. Egentlig: "din evne til at sætte dig ud over dine tidligere erfaringer og oplevelser". Den er enormt vigtig for, at du kan finde nye "sandheder". Men den skal også optrænes og øves!

Endnu en gryderet er serveret. Alle dens ingredienser "beskytter" dig mod fornyelse. Gryderetten består dels af noget, som du ikke kan ændre på - nemlig det, du kan opleve sansemæssigt - og dels af noget, du kan ændre: nemlig dine evner og din bevidsthed.

At ændre bevidsthed og evner tager flere liv. Og så længe vi befinder os i den fysiske verdens reinkarnationer, kan vi ikke ændre evnen til at sanse synderligt meget. Med sanserne ser vi kun en brøkdel af hele virkeligheden. 

Eksempelvis er den åndelige virkelighed skjult for dig, hvis du ikke har oversanselige evner og dermed kan se en anelse af de åndelige energier. Eller medmindre du ligefrem har dagsbevidst intuition, så du kan se den dybereliggende åndelige virkelighed.

Desværre er det kun yderst få, som har det. De fleste af os har endnu kun en lille "flig af skjorten", som primært giver os mulighed for at få ideer, og den smule kan desværre ikke bruges som en decideret sanseevne.

En af de største sandheds-illusioner er "døden", der "truer os med udslettelse". Både religionernes og den moderne spiritualitets vigtigste opgave er netop at indgyde mod, forståelse og håb gennem at fortælle om livets fortsættelse og derigennem fjerne angsten for at dø. Begge grupperinger påberåber sig kilder, som har "sandheden" om døden. 

Personlig sandhed og perspektiv
"Ingen kan vide, hvordan en mand har det, før man har gået 14 dage i hans sko". Et omskrevet indiansk ordsprog, som - når man tænker efter - indeholder en stor åndelig logik. Vi har alle et perspektiv, et udsyn eller en platform, hvorfra vi ser tingene, og ingen andre har lige de oplevelser og erfaringer. Men det synes mange at glemme, når "sandheden" skal fremlægges.

Videnskaben har sin sandhed: Alt kan måles og vejes og er resultater af energi og dens bevægelse. I religionerne er alt skabt af Gud, og der må ikke sættes spørgsmålstegn ved denne skabelse ved at lade begrebet udvikling komme ind i billedet.

Når videnskaben kan forklare det hele med udvikling, kigger den ikke efter livsprocesserne bag ved udviklingen. Den studerer alene de mekaniske effekter og resultater.

Når folk, der tror på en skabelsesberetning, derimod postulerer, at det hele er skabt på kort tid af en ufattelig gud, så ser de bort fra videnskabens beskrivelse af selektion og mutation - udvælgelse og forvandling. Men også her er det perspektivet, der er sandhedens platform. De ser simpelthen kun det, som de kan (har evner for).

Åndsvidenskaben postulerer derimod, at skabelse hele tiden finder sted via udviklingen. At de to begreber går hånd i hånd og absolut ikke er modsætninger. Det er et spørgsmål om perspektiv. Ethvert perspektiv skaber sin egen gryderet!  

Var det nu bare min sandhed?
Naturligvis ... Måske vil nogen gøre min sandhed til deres. Nogen vil måske ophøje mig til deres "sandhedsbærer". Det må de om! Hvis de kan bruge det her skrevne, er det jo godt, idet det naturligvis må falde ind under begrebet "deres perspektiv".

Man kan nemlig kun tilslutte sig noget, som man faktisk allerede har inden i sig som virkelighed. Man bliver bare dagsbevidst om det.

Om den ene eller den anden har ret, må således også bedømmes af vores egen sandhed. Prøv at efterforske din nuværende sandhed gennem opmærksomhed på livet, som vitterligt hele tiden be- og afkræfter vore forestillinger gennem "livets tale".

Et gammelt ordsprog siger, at det værste, der kan ske, er ikke at blive født ind i en forestilling, men at dø i den samme. For så har man jo ikke flyttet sig ret meget! Men ved nærmere eftertanke må personen jo have været sulten efter og haft brug for lige nøjagtig den "SANDHED" - og så var det vel ikke så ringe endda? 

Steen Landsy er redaktør på Nyt Aspekt og underviser i åndsvidenskab på Kosmos Center, tlf. 35 82 11 21, kosmoscenter@nytaspekt.dk.

J.A.K. bladet