| J.A.K. bladet
At bestyre Som bestyrelsesmedlem i en
andelskasse har man et stort ansvar. Af Niels Juhl Bentzen Nogle lader sig vælge under pres, andre fordi de synes det er sjovt. Undervejs er det kun få, der gør sig det bevidst, hvilket ansvar der følger med. Ordet "bestyrelse" får sit forståelsesmæssige indhold fra verbet "at bestyre", der er afledt af det plattyske "besturen", der betyder at forvalte eller administrere. Hvis man slår bestyrelse op i et leksikon, får man da også den forklaring, at en bestyrelse er et organ, hvis formål er at varetage driften af en organisation. At bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen, dvs. organisationens ejere, og at der ofte - for at afhjælpe bestyrelsen i det daglige arbejde - er ansat en direktion til at varetage driften fra dag til dag. Det er altså bestyrelsen, der bærer det fulde ansvar for organisationens trivsel. Et ansvar, domstolene ikke tøver med at aktivere - heller ikke for andelskasser. Som bestyrelsesmedlem er man betroet. Det medfører, at andre med rette kan have forventninger til kvaliteten af det, man foretager sig i den pågældende sammenhæng. Det forventes, at man kontinuerligt kan agere professionelt. Lever man ikke op til dette, kan man ifalde strafferetligt og erstatningsretligt ansvar. Dertil kommer de menneskelige konsekvenser i form af social stempling af en selv og sin familie. Ud fra en ikke-økonomisk synsvinkel kommer man som bestyrelsesmedlem til at varetage den del af andelshavernes tilværelse, de har valgt midlertidigt at opbevare som penge og betroet Andelskassen at forvalte. De midler, kunderne indskyder, repræsenterer en slags opsparet frihed for den enkelte sparer. Bestyrelsen har altså ansvaret for opsparet liv, og forvaltningen skal derfor tages endog meget alvorligt. Sløses der med driften, så en andelshaver mister penge, har man i overført betydning slået lidt af ham ihjel. At være bestyrelsesmedlem er altså et frivilligt påtaget og flersidet ansvar, man kontinuerligt har en forpligtelse til at leve op til.
Her skal man som bestyrelsesmedlem være opmærksom på, at det ikke er et ansvar, man kan lægge fra sig bare ved at ansætte en direktør til at varetage den daglige drift. Hvis der er en direktion, er ansvaret stadig bestyrelsens. Det bliver endvidere bestyrelsens opgave at udarbejde retningslinier for direktionens arbejde samt ved tilstrækkelig kontrol at sikre retningsliniernes overholdelse. Endvidere kan end ikke en bestyrelse bestående af usagkyndige fralægge sig ansvaret for at træffe kompetente og lovlige beslutninger i forbindelse med den daglige drift. Lovgivningens krav om, at bestyrelsen er forpligtet til at have indsigt i andelskassens løbende forhold, indeholder også en forpligtelse til at kunne træffe om end ikke økonomisk gunstige dispositioner så i det mindste ikke lovstridige eller åbenlyst uduelige dispositioner. Grænsen er flydende. Uden at komme videre ind på de
retlige krav skal det blot fastslås, at det helt og holdent er bestyrelsens
ansvar. at gældende lovgivning overholdes i det daglige, og at selv ikke
passivitet eller uduelighed er ansvarsfritagende. At bestyre på langt sigt Dette øger dog også moralsk set bestyrelsens forpligtelse til så at koncentrere indsatsen om det at styre. Det er bestyrelsens eneansvar at fastlægge og sikre andelskassens langsigtede udvikling. Hvad den langsigtede udvikling skal føre til, er der ingen regler for, og det kan såmænd strække sig fra afvikling til nyudvikling, så længe man blot holder sig inden for vedtægter vedtaget af generalforsamlingen samt lovgivningen for drift af pengeinstitutter. Typisk har en J.A.K andelskasse to hovedområder for langsigtet planlægning. For det første en bevidst plan for den langsigtede drift, der gør det realistisk muligt - økonomisk og personalemæssigt - at overleve som lovligt (og sædvanligvis også som selvstændigt) pengeinstitut. For det andet en ledelsesmæssig prioritering og planlægning, der gør det muligt på en struktureret måde at fastholde og evt. revurdere andelskassens overordnede målsætninger. Det medfører bl.a., at såfremt der i vedtægterne er nævnt en ideologisk målsætning, er man forpligtet til, at der træffes beslutninger, iværksættes aktiviteter og afsætte midler til opnåelse eller tilnærmelse af denne.
Det er ikke bestyrelsens primære opgave at træffe lette beslutninger. Tværtimod. Det er de svære beslutninger, der er bestyrelsens berettigelses-grundlag. De beslutninger, der udmønter sig i et nødvendigt nej. De beslutninger, der efterlader nogen utilfredse, og ikke mindst de beslutninger, der går på tværs af direktionens ønsker eller pålægger direktion og medarbejdere yderligere opgaver. Det må ikke glemmes, at det er bestyrelsesmedlemmets pligt at træffe de ubehagelige, men nødvendige beslutninger. Et bestyrelsesmedlems væsentligste opgave er at kunne sige fra eller at vise initiativ, når det er nødvendigt. Konfliktskyhed og passivitet er, om ikke strafbart, så moralsk forkasteligt.
For det første må man gøre sig klart, at der ikke er nogle acceptable undskyldninger. Argumenter gående ud på, at der ikke var andre, der ville, eller at man ikke lige havde tid til at gøre en indsats, accepteres ikke som ansvarsfrigørende. Princippet er, at enten gør du det godt og sætter dig ind i sagerne eller også må du træde ud. Undskyldninger accepteres ikke. For det andet må man gøre sig klart nøjagtigt, hvilke krav lovgiver stiller. I denne sammenhæng vil det fylde alt for meget at komme nærmere ind herpå. Det kan dog ikke understreges nok, at det er helt nødvendigt at få denne viden, og jeg kan kun anbefale, at såvel gamle som nye bestyrelsesmedlemmer årligt benytter sig af de kurser, der udbydes med netop dette formål. For det tredje må man gøre sig klart, at man har en forpligtelse til at sætte sig ind i kassens engagementer. Og at dette tager tid. Når man så er inde i sagerne og skal deltage i beslutningerne, skal man sørge for at tage sit eget standpunkt. En bestyrelse er ikke nødvendigvis et sted, hvor der skal være enighed. Tværtimod er det vigtigt, at der præsenteres forskellige syn på tingene. At være sagligt uenige er en kvalitet. Det betyder så også, at man sommetider vil være uenig i den beslutning, der træffes af den samlede bestyrelse. De fleste gange vil der være
tale om små og ubetydelige sager, hvor man sagtens kan leve med at være i
mindretal, men er der tale om større spørgsmål, er det vigtigt, at man får
stadfæstet sit eget synspunkt. Det gør man ved at bede om, at det føres
til protokols. Protokollen er det primære grundlag for fastlæggelse af et
efterfølgende retligt ansvar. Det er også en måde at fortælle den
resterende bestyrelse, at det her mener man alvorligt. Dertil kommer, at den
er tilsynsmyndighedernes eneste mulighed for at følge med i, hvad der sker
i bestyrelsen. Det er klart, at det er en fin balancegang mellem på den ene side ikke at ødelægge samarbejdet og på den anden side at markere, at man mener, den resterende bestyrelse begår en fejl. Den bedste måde at bevare denne balance på er ved at holde diskussionerne saglige - uanset om andre prøver at gøre dem personlige. Det er jo også et ansvar at bevare samarbejdsklimaet i bestyrelsen. Nogle gange vil omstændighederne være med til, at en beslutning ønskes truffet på slump. Forstået på den måde, at der f.eks. på grund af tidspres træffes endog vigtige beslutninger alene på direktionens anbefaling. Her er det vigtigt at få gjort opmærksom på, at en beslutning for at være forsvarlig kræver flere oplysninger og mere diskussion. Hvis resten af bestyrelsen uagtet dette ønsker at træffe beslutningen, må man få sit synspunkt ført til protokols. Tid og oplysninger skal være til rådighed. De beslutninger og de oplysninger, man får kendskab til gennem sit bestyrelsesarbejde, er underlagt tavshedspligt. Det gælder også oplysninger fra før ens egen bestyrelsesperiode og i tiden efter ens udtrædelse af bestyrelsen. Endvidere må man have for øje, at et pengeinstitut er en offentligt følsom institution. Pengeinstitutter overlever på den tillid, de har i offentligheden, og kan tage stor skade, såfremt ugunstige oplysninger offentliggøres. Uanset om de pågældende oplysninger måtte være rigtige eller ej. De fleste steder betragtes generalforsamlingen som noget, der skal overstås - et ubehageligt møde med ejerkredsen. Eller i bedste fald som en hyggelig kaffe og kage komsammen i forsamlingshuset. Det er min personlige holdning, at det er bestyrelsens ansvar at inddrage generalforsamlingen, så vidt det er muligt. F.eks. ved at bestyrelsen fremsætter forskellige forslag til beslutning. Dette ansvar gælder under alle omstændigheder, når man i en bestyrelse bevidst vælger enten at bevæge sig på kanten af vedtægterne eller bevidst vælger at ignorere bestemte bestanddele af samme. En sådan disponering fra bestyrelsens side bør resultere i en vedtægtsændring eller i det mindste i en anerkendende generalforsamlingsbeslutning. Det er det enkelte bestyrelsesmedlems ansvar at bringe sådanne forhold til generalforsamlingens opmærksomhed. Man må ikke glemme, at man som bestyrelsesmedlem skal varetage generalforsamlingens interesser og overfor denne har en loyalitetspligt. Som ovenfor omtalt er medlemskabet af bestyrelsen et ansvar. Mener man selv eller andre, at man ikke lever op til dette, bør man overveje at træde ud. På den måde sikrer man, at et nyt medlem kan yde den indsats, der med rette forventes, samtidig med at man sikrer sig mod at ifalde et ansvar for dårlig embedsførelse. Hvor grænsen går, må være op til den enkelte. Så længe man får ført sin uenighed til protokols, er man på forholdsvis sikker grund rent retligt. Noget andet er ens samvittighed, idet konsekvent uenighed om centrale emner kan skade samarbejdet og dermed effektiviteten i bestyrelsen. Er det tilfældet, mener jeg, man er moralsk forpligtet til enten at få løst problemet eller træde ud. Hvis man direkte mener, at bestyrelsen optræder uansvarligt, er det bindende nødvendigt, at dette føres til protokols, således at tilsynsmyndighederne har en mulighed for at drage dine betragtninger ind i deres overvejelser. Dette bør gøres skriftligt og føres til protokols. Samtidig med dette har man selvfølgelig en forpligtelse til at søge forholdene ændret. Lader dette sig ikke gøre, bør man udtræde af bestyrelsen, idet en undladelse af dette for det første kan være ansvarspådragende, og for det andet er en offentlig blåstempling af bestyrelsens arbejde. Som bestyrelsesmedlem er man jo samfundets og kundernes garant. Så længe man tier, samtykker man.
Når alt andet er sagt, så skal det også siges, at når blot man ved, hvad det indebærer – ja, så er "besturen" en fornøjelig beskæftigelse. Der skal træffes beslutninger og diskuteres. Fortolkes på fortiden og ses ind i fremtiden. Der er alvor, spænding og latter. Mange høster såvel menneskelige som faglige erfaringer, venskaber og bekendtskaber. Udbyttet står så rigeligt mål med indsatsen. Så selvom de fleste linier gik til alvor, så gik de fleste tanker til dem, der var heldige, modige og dygtige nok til at få en plads som bestyrer. Til dem ønsker jeg god fornøjelse og god arbejdslyst. |