| J.A.K. bladet Tanker om livet på Svanholm Af Knud og Birgitte Vi har i snart 21 år boet i Svanholm Storkollektiv, og vi har i alle disse år haft arbejde uden for kollektivet. Det har aldrig været vores perspektiv, at vi skulle arbejde i kollektivet - og vi har gennem alle årene stortrivedes med det. Vi har oplevet så mange fordele ved at have været så heldige at kunne arrangere vores liv på denne måde. Det er nok en forudsætning for, at man kan have det sådan, at man er glad for sit arbejde og ikke tager tynget af sted om morgenen. Men det er jo ikke noget specielt for det at bo på Svanholm, at man har det bedst, hvis man trives i sit arbejde. Vi har gennem alle årene oplevet os som utroligt priviligerede i forhold til vores kolleger, fordi vi havde et støttende fællesskab i ryggen, både angående praktiske forhold og i social henseende. I de dejlige, men krævende år, hvor vores børn var små, oplevede vi, hvor meget mere tid vi havde sammen med vores børn, fordi vi ikke skulle købe ind og lave mad dagligt. Vi oplevede stærkt, hvor stort et privilegium det var, at børnepasningen var noget, der blev varetaget hjemme. Det var dejligt at vide, at børnene var hjemme i deres egne omgivelser, når vi var på arbejde - dejligt at vide, at der altid var nogen hjemme. Det er også dejligt, at vi altid har kunnet få hjælp til alt muligt eller været flere om det, hvad enten det drejer sig om biler, regnskaber og selvangivelser, kjolesyning eller andre projekter i hus og have. I det hele taget har vi været virkelig glade for den fleksibilitet, vi har haft i vores livsform. Om aftenen kan man alt efter sin stemning vælge at spise sammen med gode venner, uden at der skal arrangeres en hel masse, eller man kan spise for sig selv, hvis det er det, man har lyst til. Livet består af faser. Vores yngste barn er nu lige ved at flytte hjemmefra, og vi får en ny form for frihed. Det nyder vi, men vi nyder også, at vi stadig bor sammen med børn - at det nu er andre børn, der leger i de rum, vores børn legede i - at det ikke står tomt. |