| J.A.K. bladet På Svanholm lever vi stadig et liv med gods i af S. van Holm Storkollektivet Svanholm har den opfattelse, at der er brug for modbilleder til de traditionelle livsformer i samfundet. I 22 år har beboerne realiseret drømmen om at leve et liv, de kan lide og være bekendt. En aften i midten af 70'erne sad nogle unge par og diskuterede. Det blev til mange diskussioner over lang tid og endte med, at følgende annonce blev indrykket i Information den 7.-8. maj 1977. 
Ud over den bredt formulerede målsætning i annoncen fandt man frem til tre bærende grundpiller for fællesskabet:1. Fælles økonomi, dvs. alle indtægter i samme kasse, ens lommepenge, ingen personlig økonomisk vinding og – når tiden viste sig moden – fælles formue.2. Fælles arbejde, dvs. selvstyrende arbejdsgrupper med ansvar for det fælles budget, jobrotation, udvikling af så mange arbejdspladser, at alle, der ønskede det, kunne arbejde hjemme.3. Fælles beslutninger, dvs. fællesmødet som øverste besluttende organ efter et enighedsprincip, som betyder, at så længe nogen er imod et forslag, kan det ikke vedtages. Herudover formulerede landbrugsgruppen en målsætning omkring jordbruget, der slog fast, at man ville arbejde sig frem imod en økologisk driftsform på et forsvarligt økonomisk grundlag. Fælles økonomi Vi har fælles økonomi. Det betyder, at alle indtægter uanset størrelse, og uanset om pengene tjenes uden for Svanholm eller hjemme, går i den fælles kasse. Vi får alle udbetalt de samme lommepenge, som p.t. er 1.210 kr. pr. måned, men der er også mulighed for at tjene op til 10.000 kr. om året i ekstra lommepenge. Lommepengene er rene lommepenge, men skal desuden dække køb af tøj og ferier. Det kan lyde af lidt, men de fleste af os kan godt få det til at hænge sammen.Fællesøkonomien betaler de faste udgifter til husleje, mad, fagforening, en del af kørslen i bil og meget mere. Vi prioriterer offentlig transport højt, og derfor dækkes transport med offentlige transportmidler i HT-området fuldt ud af den fælles kasse. Mange af os er glade for at cykle, og reparation og vedligeholdelse dækkes af den kollektive cykelkonto. Alt i alt har man ikke brug for mange lommepenge i hverdagen. Vi har mange produktionsgrupper: Landbrugsgruppen står for dyrkningen af de 238 ha landbrugsjord. Vi har både specialafgrøder som kartofler, løg og gulerødder og korn- og foderafgrøder. Pakkehallen sorterer og pakker vore egne og andre økologiske avleres grøntsager og distribuerer dem til de store supermarkeder. Kvæggruppen tager sig af de ca. 100 jerseykøer. Mælken aftages og distribueres af et økologisk mejeri. Frugtpakkeriet pakker og distribuerer frugt og bær, også hovedsagelig til de store supermarkeder. Skovgruppen står for fældning og nyplantning af vore skove. Det træ, der er for dårligt til at blive solgt, bliver omsat til flis, der bruges til opvarmning af godset. Emballagefabrikken producerer mange forskellige trækasser til emballering – både standardkasser og specialkasser. Svanholm Catering laver og sælger mad ud af godset. Endelig har vi en gårdbutik, som har et godt udvalg af økologiske dagligvarer. Ud over produktionsgrupperne har vi nogle servicegrupper: Køkkengruppen sørger for råvarer og rengøringsartikler og laver mad til hele kollektivet to gange om dagen. Regnskabsgruppen varetager den daglige regnskabsføring, både for virksomheden og de private udgifter. Bygningsgruppen vedligeholder vore bygninger, vejanlæg og kloaksystem. Børnegruppen sørger for pasning af vore børn. Auto/smedegruppen står for reparation og vedligeholdelse af vore biler, traktorer og landbrugsmaskiner mv. Vi har også stadig fælles beslutninger, idet alle sager af betydning for hele kollektivet skal forelægges fællesmødet, som er Svanholms øverste besluttende myndighed. Det holdes hver tirsdag aften og er for alle svanholmere og gæster. På fællesmødet foregår beslutningsprocessen ved, at et forslag først skal fremlægges og gennemdiskuteres. Først på næste møde kan det vedtages, men kun hvis ingen direkte er imod forslaget. Alle skal med andre ord være enige, før noget kan besluttes. Det kaldes konsensus. Hvis vi oplever, at en beslutning blokeres eller trækker i langdrag, fordi to parter har modsatrettede synspunkter, er det kutyme, at vi beder parterne om at sætte sig sammen og udarbejde et nyt forslag, som alle kan blive enige om. Vi stemmer således ikke om forslagene og oplever derfor ikke, at et lille flertal kan trumfe et forslag igennem trods modstand fra et stort mindretal. Ud over selve godset har vi nogle huse i den nærliggende by Dalby, samt Birkedommergården og Krogstrup gamle skole ved Krogstrup et par kilometer fra godset. Boligerne uden for godset – i daglig tale kaldet ”kolonierne” – er hovedsagelig indrettet som familieboliger. De af os, der ikke bor i familiebolig, bor i bogrupper, dvs. mindre kollektiver i det store. Alle, både børn og voksne, har deres eget værelse, og til hver bogruppe hører et fællesrum/køkken. Både bogrupper og værelser er af meget forskellig størrelse, og der kan ligge mange forskellige motiver til grund for valg af bolig. Nogle vil gerne have et stort værelse og andre et mindre. Nogle vil gerne bo i en bogruppe, hvor der er meget socialt liv, og andre vil helst have fred om aftenen. For de fleste af os gælder det, at vi med tiden finder sammen med nogle andre kollektivister, som vi deler livs- og arbejdsrytme med. Morgenmaden sørger vi selv for ude i bogrupperne. Frokost og aftensmad bliver serveret i det fælles storkøkken, som er Svanholms hjerte. Maden laves af køkkengruppen, som sørger for, at vi får en varieret, sund og økologisk kost. De fleste af os synes, at det er rart ikke at skulle bruge tid på at planlægge indkøb og menu - det giver mulighed for at bruge sin tid på andre aktiviteter. Men hvis man af en eller anden grund ikke har lyst til at spise i storkøkkenet, kan man også hente sin mad og spise den hjemme hos sig selv. Det er en løsning, nogle af børnefamilierne en gang imellem vælger, fordi det kan være svært at få sit barn til at sidde stille og spise sin mad, når nu andre børn har gang i noget et andet sted i køkkenet. Og i det store fællesskab kan det også være rart en gang imellem at samle sin familie tæt omkring sig. Til de udearbejdende, som jo ikke kan være hjemme til frokost, er der indrettet et specielt køleskab, hvor de kan hente ingredienserne til madpakken. Efter aftensmaden og i weekenderne har køkkengruppen fri, og så træder kollektivisterne til. I løbet af en måned har hver kollektivist en madlavning og to opvaske, så det er til at overkomme. Og hvem flytter så ind på Svanholm? Svanholm er et dejligt sted, men det er ikke noget konfliktløst paradis. Det kræver megen energi at bo her, for der er altid en masse ting at tage fat på og en masse at tage stilling til. Det er ikke alle og enhver, der slipper gennem perleporten. Vi har både skrevne og uskrevne regler for, hvem vi vil optage i fællesskabet. På grund af vores gæld kan vi ikke optage folk, der vil være en økonomisk belastning for kollektivet. Det kan skyldes, at de selv har en stor gæld, eller at de ikke har en rimelig indtjening, f.eks. fordi de er under uddannelse. Vi må også sige fra over for folk, der vil være for stor en menneskelig belastning for kollektivet. Det drejer sig især om mennesker med så store personlige problemer, at de kræver en stor indsats fra deres omgivelser for ikke at blive ”tabt på gulvet”. Svanholm er ikke nogen institution - det er vores hjem, og som de fleste andre familier har vi svært ved at finde tid og overskud til svært belastede mennesker. Vi optager i regelen heller ikke enlige forsørgere med mere end et barn, dels fordi det rent økonomisk sjældent hænger sammen, men også fordi det kan være svært at få tilstrækkelig tid til både omsorgen for børnene og arbejdet. Ældre ansøgere siger vi i regelen også nej til, idet mange af os, der allerede bor her, efterhånden begynder at kunne se pensionsalderen nærme sig. Der skulle jo gerne være nogle til at tage over, når vi andre ikke kan arbejde så meget mere. Set udefra kan storkollektivet være svært at overskue. Hvis man har lyst til at bo hos os, behøver man ikke at melde sig som ansøger til kollektivet – man kan også få en gæsteaftale, som dog maksimalt kan vare ca. et år. Vi har også andre gæster boende, idet nogle af arbejdsgrupperne i perioder har brug for ekstra arbejdskraft. Vi, der p.t. bor på Svanholm, har tilsammen ca. 40 børn og unge. Det er vigtigt for os, at de har nogle gode rammer omkring deres liv. Indtil børnene begynder i børnehaveklasse, bliver de passet hjemme. De, der passer børnene, er ansat som dagplejere af kommunen, selv om mange af dem er uddannede pædagoger. Tidligere havde vi også en pasningsordning for børnene til og med tredje klasse, men for et par år siden var der så få børn i den alder, at forældrene valgte at benytte sig af den almindelige kommunale fritidsordning ved skolen i Dalby. Men selv om det er sådan på nuværende tidspunkt, er der ingen, der har sagt, at det ikke kan laves om. Svanholm er jo vores hjem, og det er forældrene, der bestemmer, hvordan deres børn skal passes.Vi lægger vægt på, at børnene er med i vores liv, og Svanholm er et godt sted at være barn. Her er ideelle omgivelser, en dejlig natur - og så bor vi på en bondegård, hvor børnene kan følge med i livet. De ”voksne” i børnepasningsordningen er ikke nogle mennesker, børnene kun møder i børnehaven. De møder dem også i mange andre situationer i vores fælles dagligliv. De unge har gode betingelser for et liv inden for de rammer, de selv ønsker. De har deres eget fritidshus, hvor de kan være sammen på deres egne præmisser og spille musik, uden at der ustandselig er voksne, der beder dem om at dæmpe lyden. Vi har ingen fastsatte grænser for, hvor længe man må blive ved med at arbejde. Når man bliver pensioneret, kan man selv bestemme, hvor meget man ønsker at arbejde. Man behøver ikke nødvendigvis at være med i en af arbejdsgrupperne.Et sted som dette er der hele tiden ting, der skal gøres, og det kan knibe med at få tid til det hele, så der er nok at tage fat på, hvis man har lyst. Daisy, som døde sidste år i en alder af 80 år, holdt helt til det sidste os alle sammen forsynet med syltetøj. Det var meget værdsat. Har vi nogen fremtid? Ja, det mener vi helt afgjort selv. Når man har boet her i nogen tid, begynder man at iagttage omverdenen med stigende undren. Det ser ud, som om folk i et stadig stigende tempo fræser gennem livet for at nå at forbruge så meget som muligt. Vi prøver på at finde ud af, hvordan man kan gøre ting anderledes, og genbrug er en sport. Men selvfølgelig følger vi med i, hvad der er oppe i tiden. Vi benytter os også af ny viden og teknologi, hvor det kan komme os til gode, og hvor det passer til vore ideer og den måde, vi har organiseret os på. Vi har ingen ideer om at komme med opskriften på, hvordan man skal leve sit liv – det kan gøres på mange måder. Men ved den måde, vi har indrettet os på, er vi et eksempel på, hvordan man inden for det aktuelle samfunds rammer kan organisere sit liv anderledes og i fællesskab påvirke noget af det, der har betydning for jordens fremtid. Flere oplysninger om Svanholm kan fås ved henvendelse til: Kontaktgruppen Svanholm Gods Svanholm Allé 2 4050 Skibby Tlf. 47 56 66 70 |