| J.A.K. bladet Hvad er økosamfund? Af Troels Dilling-Hansen, sekretœr i LØS, Landsforeningen for Økosamfund En artikel om filosofien bag økosamfund – og en beskrivelse af det arbejde, Landsforeningen for Økosamfund udfolder for at gøre nogle af drømmene tilvirkelighed Ross Jackson skriver i indledningen til sin nye bog "I fuld gang": Økosamfundsbevægelsen er for mig at se det rigtige initiativ på det rigtige tidspunkt som svar på vor tids globale krise. Jeg taler her om en krise i værdier, om valget mellem et fremtidigt samfund baseret på kommerciel globalisering eller ét, der bygger på medmenneskelige lokalsamfundsværdier. Ross sætter ord på de følelser, som et stadigt voksende antal mennesker, der bor i økosamfund verden over, nærer for vores fremtid. Dels vores lidt stressede usikkerhed mht. overskridelsen af jordens økologiske bæreevne, dels vores ydmyge tro på og fælles vision om et bæredygtigt, nærdemokratisk og økospirituelt samfund. I denne artikel vil jeg gå lidt bag om filosofien bag økosamfund og forsøge at give et sammenhængende billede på det massive håb, den kolossale kraft, der ligger i denne arketype af et drømmesamfund. Mennesker har jo til alle tider drømt om et jordisk paradis, dels som en metafor, f.eks. Edens Have i Det Gamle Testamente i Bibelen - dels har vi gamle græske beretninger om det sagnomspundne og højkulturelle land, Atlantis, som, nogle mener, forsvandt for 4000 år siden i Atlanterhavet . To individer, Kristus og Buddha, indvarsler nye moderne tider om individuel og guddommelig frihed og kærlighed. Netop deres egen udstråling, om end mange har misbrugt budskabet til en patriarkalsk tro på paradiset i en hinsides verden, i en himmelsk verden, en verden, der ikke skulle have noget med denne at gøre. Jo tættere vi imidlertid kommer til vor egen tid i dag, begynder drømmene igen at kredse om et konkret jordisk paradis, som vi mennesker kan skabe. Der er nogle meget spændende tanker fra mange renæssancedigtere fra 1500-tallet, som ligner vores til forveksling, om en hel organisk jord, hvor mennesker lever i indbyrdes fred og guddommelighed. Solbyen, et dansk økosamfundsprojekt på idéplan, har taget navn fra én af disse renæssancevisioner. Vi har Adam Smiths Forunderlige Verden fra 1700-tallet, hvor det frie handelskapitalistiske samfund vil give os alle optimal lykke uden sværdslag og med Guds velsignelse. Adam Smith var blot ikke opmærksom på egoets selvhævderiske væsen og kapitalismens iboende globale natur. Vi har Karl Marxs tro på et Globalt Kommunistisk Rige i 1800-tallet, som man skulle kæmpe sig frem til, helst uden gudernes hjælp. Han var hverken opmærksom på den spirituelle bæredygtighed eller på naturens grænser for vækst. Men vi ser til stadighed forsøg på at skabe et himmerige, det perfekte samfund her på jorden, og vi kommer stadig tættere på, dels vores ønske om at skabe det, dels grundene til at det er så vanskeligt. Men dermed har vi måske også en realistisk mulighed for opfyldelse. Jeg har i mit afsluttende speciale i 1997 på statskundskab i Århus analyseret Agenda 21 og økosamfundstanken i et åndsvidenskabeligt perspektiv. Jeg fandt, at identifikatorerne for et menneskeligt bevidsthedskift og en samfundsomvæltning på samtlige områder viste markante forskydninger i nyere tid: Udviklede og udfoldede jeg-strukturer og nationalstater, omfattende personlige og kollektive identitetskriser, markante ønsker og reelle tiltag mod forvandling, højere bevidsthed og rastløs stræben efter lykke, tiltagende økologisk bevidsthed, bevægelse fra national til lokal og global bevidsthed. Når man sammenligner en bevidsthedsforsker som Jes Bertelsens visioner for en fremtidig verden baseret på selvets eller hjertets bevidsthed, ligger det meget tæt op ad vores vision om og definition på økosamfund, som den foreligger i vores formålsparagraf og udgivne bøger i LØS. Denne vision er ikke kun et dansk fænomen, men lyder samstemmende overalt på kloden i andre økosamfund. Det er et globalt fænomen, og det vokser støt og roligt. Overalt ser man økosamfund opstå, fra Indien til Australien, fra Rusland til Norge. Det nye i 1990’erne var, at man begyndte at organisere sig i netværk, nationale såvel som internationale. Gaia Trust er en Fond, som Ross Jackson har skabt, og den har ydet et kæmpe bidrag til denne udvikling, både gennem sin økonomiske og moralske støtte. Økosamfund, på engelsk "ecovillage", er en ny betegnelse, som formentlig først blev brugt i In Context magasinet, et førende amerikansk miljøtidsskrift. Man brugte udtrykket til at beskrive nogle ret nye projekter, som ud over bofællesskaber også omfattede fødevareproduktion på landet. Økosamfund er et nyt ord, der frit kunne defineres. Ross skriver i sin bog, at ordet var iørefaldende, udefineret og havde positive overtoner. Men økosamfund skulle også kunne omfatte fællesskaber i byerne. Ross og Hildur Jackson fik redaktørerne af "In Context", Robert og Diane Gilman, til at udarbejde en status over økosamfundsbevægelsen i verden. Den udkom i 1991 med følgende definition på økosamfund: En bosætning i menneskelig målestok, som rummer alle dele af tilværelsen, og hvori menneskelige aktiviteter er integreret i det naturlige miljø uden at skade, hvor en sund menneskelig udvikling trives og kan fortsætte til evig tid. Det viste sig, at Danmark var foregangsland på dette område, og foråret 1993 inviterede Gaia Trust til møde for danske økosamfund. Vi dannede LØS, Landsforeningen for Økosamfund, samme forår, og det stod klart, at vores definition skulle indeholde mere om beslutningsprocesser og den spirituelle dimension. Men fællesskaberne havde hver deres udgangspunkt, så vi måtte finde et bredere fælles formål med disse forskellige udgangspunkter: At genskabe hele kredsløb i mennesker og natur og drage omsorg for og respektere alle levende væsner og naturgivne ressourcer gennem b) Samarbejde med fællesskaber med bl.a. økologisk, socialt eller spirituelt udgangspunkt. c) Etisk og økologisk anvendelse af energimæssige, mineralske, biologiske, menneskelige og kulturelle ressourcer. d) Selvstyre, nærhed og ansvarlighed i ledelse og økonomi. e) Tolerance for mangfoldighed af livssyn og livsformer. f) Formidling af bevidsthed om global samhørighed. Globalt netværk Gaia Trust havde forinden indkaldt de førende økosamfund i verden til et 5-dages møde i 1991 på Fjordvang i Thy, hvilket i 1995 førte til dannelsen af GEN, Global Ecovillage Network, med hovedsæde i Danmark. Den viste definition og model blev skabt på den første internationale konference om økosamfund, der i 1995 blev afholdt på The Findhorn Foundation i Skotland. Denne model blev også brugt af LØS i 1997, da vi sammen med 5 ministerier og Gaia Trust udskrev en designkonkurrence om fremtidens bæredygtige samfund, økosamfundene. Centralt i forståelsen af et økosamfund er at tænke i helheder. Et ægte økosamfund integrerer således alle de skitserede områder i deres planlægning. Siden er definitionen fortsat blevet udviklet både nationalt og globalt, og det ser ud som om, at mange økosamfund med hvert deres udgangspunkt bevæger sig mod én og samme vision, som indeholder nogle karakteristika, men som altid er i bevægelse, i proces. Definitionen på side 12 er således kun et øjebliksbillede af en voksende og verdensomspændende økosamfundsbevægelse. Afslutningsvis skal siges, at vores arbejde for at skabe bedre mulighed for at etablere sig som bosætning i landdistrikter, i det åbne land og i tilknytning til gårde begynder at bære frugt. Mange amter, i spidsen af dem Vestsjællands Amt, er begyndt at indarbejde pilotprojekter i den nye regionsplan for 2001-2010, og det vil medføre en ændret forvaltningspraksis og måske en fornyet bosætningskultur på landet. Men inden alt for mange får dollartegn i øjnene, ønsker vi en klar regulering på området, så en sådan bosætning skal underlægges økologiske og økonomiske grundregler, uden for meget regulering i øvrigt. Vi ønsker ikke store prisstigninger på jord, tværtimod en brugsret med jordleje. Vi ønsker ikke tilladelse til højhuse eller store svinefarme, derimod økologiske fællesskabs-bebyggelser med kredsløb i forbrug og produktion, uden affald. Vi ved, at arbejdet ikke er gjort med dette tiltag. Derfor er vi i gang med at samle alle vores barrierer i lovgivningen og i det finansielle system for at presse yderligere på for at ændre lovgivningen på mange områder. Her skal nævnes planloven, landbrugsloven, selskabsloven, skatteloven, dagpenge- og A-kasseloven, socialloven, arbejdsmiljøloven, lejeloven etc. Et område, som vi kan samarbejde med J.A.K. om, er problemet med værdistigninger på jord og fast ejendom. Et andet kunne være lokale udvekslingssystemer, janter, timer eller andet, der kunne blive et supplement til det eksisterende pengesystem, og som kunne sætte fokus på lokalsamfundet. Ross Jackson, I Fuld Gang, København, Forlaget Hovedland 1999. Robert J. Scrutton, The Other Atlantis, St. Helier,Jersiey, Neville Spearman, 1977. Robert J. Scrutton, Secrets of Lost Atland, St. Helier,Jersiey, Neville Spearman, 1977. Carolyn Merchant, The death of nature, HarperCollins Publishers. Gunnar Skirbek og Nils Gilje, Filosofihistorie 1 og 2, 1987, Universitetsforlaget A/S. Jes Bertelsen, Selvets Virkelighed, 1988, Borgen. Robert and Diane Gilman, Ecovillages and sustainable Communities: A Report for Gaia trust, 1991, Gaia Trust. Formål for LØS, vedtaget 7. marts 1993. J.A.K. bladet |