| J.A.K. bladet
Et stort til
lykke En af J.A.K.s tro støtter her på Sjælland, Hardy Skovgård, fyldte 80 år den 8. august. Beklageligvis fik jeg for sent nys om det. Så disse ord kommer sent, men velment. Hardy Skovgård lærte J.A.K. at kende som 16 årig. År senere, da han var blevet gift med Gudrun, gik han på sin kones opfordring med i Fordelingssystemet. Hardy Skovgård deltog i dagligstuemøder på Højbodal. Sammen med kendte pionerer som Kristian G. Jensen, Johannes Larsen og Peter Madsen. Foruden J.A.K. havde motorcyklen Skovgårds interesse. Derom vidner hans fortælling om en motorcykeltur i USA, samt de 15-16 motorcykler, der var parkeret på gårdspladsen den 8. august. Blandt andet et par Nimbus'er. Også Esperanto gik Skovgård ind for og deltog i møder i ind- og udland. Da J.A.K. banken fusionerede med Bikuben, og mange tabte modet, talte Hardy Skovgård og Erland Larsen så varmt for sagen, at man fik oprettet en lille fælleskasse, som senere blev til Andelskassen i Slagelse. Hardy Skovgård nyder sit otium i Dianalund sammen med sin hustru og børnene, der jævnligt kigger ind. En af J.A.K.s pionerer. Vi ønsker ham mange gode dage. |