Det Rette Styre 

I de 70 år, som J.A.K. nu har eksisteret, har spørgsmålet om demokrati været et meget afgørende emne, der jævnligt har været drøftet i J.A.K. Indførelsen af et nyt økonomisk system, som er en del af J.A.K.’s målsætning, sker for at skabe en mere retfærdig fordeling af samfundets værdier. Samtidig skal alle borgere have den bedst mulige forudsætning for at påvirke samfundets udvikling gennem den demokratiske styreform.   

Af Uffe Madsen 

Netop den demokratiske styreform er af afgørende betydning. Dette emne blev indgående studeret og drøftet af en selvbestaltet arbejdsgruppe, der under ledelse af sagfører Johan Pedersen, Århus, blev startet i 1906. Gruppen bestod af en række mennesker fra hele Norden, og fra Danmark deltog bl.a. landinspektør K. E. Kristiansen - den senere stifter af J.A.K. 

Arbejdsgruppen udgav i 1917 et “Manifest” - dvs. en konklusion og kortfattet beskrivelse af den styreform, som gruppen havde arbejdet sig frem til. Styreformen, der fik navnet “Det Rette Styre”, har fulgt J.A.K. siden 1931 og anvendes i en vis udstrækning også inden for Landsforeningen J.A.K. i dag.

Principper for ”Det Rette Styre”
Ifølge “Det Rette Styre” bør en organisation (forening og selskab) ledes af topledelse på 3 personer samt en suppleant for hver af disse. De 6 personer danner tilsammen bestyrelsen, som evt. ansætter nødvendigt personale til at varetage de daglige funktioner. Medlemmerne vælger de pågældende personer til hver funktion, og det enkelte bestyrelsesmedlem har indflydelse efter det antal stemmer, som vedkommende er indvalgt med. 

Alle afstemninger opgøres efter “Kvalitetsmetoden”, hvor vælgeren kan prioritere sine ønsker. Denne afstemningsmetode er et centralt element i “Det Rette Styre”, idet den normale optællingsmetode ofte resulterer i et valg, hvor flertallet af vælgere er imod afstemningsresultatet. 

Et andet centralt element er det fritblivende valg, hvorved forstås, at en vælger til enhver tid kan flytte sin stemme fra én person til én anden ved at indsende en ny stemmeseddel. På denne måde er en organisations bestyrelse på valg hele tiden og kan udskiftes, såfremt den ikke lever op til medlemmernes forventninger. I sin yderste konsekvens er en begrænset valgperiode for en bestyrelse ikke relevant, idet bestyrelsen hver eneste dag er på valg. Opstår der blandt medlemmerne misfornøjelse med én eller flere personer i bestyrelsen, kan de ved indlevering af nye stemmesedler straks vælge en ny bestyrelse.  

Styreformen “Det Rette Styre” er en særdeles velgennemtænkt og demokratisk styreform, der dog ikke har haft meget andet end historisk betydning. Årsager hertil er især, at den kræver en medlemskreds, der hele tiden er orienteret om bestyrelsens gøren og laden og er så engageret, at de reagerer gennem indsendelse af nye stemmesedler. Derudover er Kvalitetsmetoden en meget kompliceret opgørelsesmetode, som kun ganske få orker at sætte sig ind i. 

J.A.K. og ”Det Rette Styre”
Som anført har “Det Rette Styre” i mere eller mindre omfang været anvendt i praksis af J.A.K. i mange år. Erfaringerne har været, at stort set ingen gør brug af stemmeflytninger, og kun en meget lille andel af medlemmerne (normalt kun 10% eller derunder) indsender stemmeseddel ved bestyrelsesvalg. Resultatet var, at en meget lille del af medlemskredsen styrede organisationens udvikling, hvilket absolut ikke er i tråd med tankerne bag “Det Rette Styre”. 

I efteråret 2000 besluttede medlemmerne i Landsforeningen J.A.K. - bl.a. som følge af ovennævnte uheldige omstændigheder - at gå bort fra medlemmernes direkte indflydelse, og i stedet oprette et repræsentantskab som øverste ledelsesorgan i Landsforeningen. Valg af bestyrelse i repræsentantskabet skal dog stadig ske efter Kvalitetsmetoden. 

En styreform kan tilsyneladende blive så retfærdig og idéel, at den ikke lader sig gennemføre i praksis, idet den kræver for meget af medlemmerne. 

Samfundspolitisk har vi dog i dag fået en snert af det fritblivende valg, idet dagblade m.v. jævnligt får udarbejdet meningsmålinger fra analyseinstitutter. Disse analyser er en praktisk form for fritblivende valg, og de har en enorm indflydelse på landets politikere, der ofte lynhurtigt reagerer på målingernes udslag for at tækkes vælgernes gunst.  

Kvalitetsmetodens princip 

Hvis der f.eks. skal vælges en person (et bestyrelsesmedlem) efter Kvalitetsmetodens princip, angives der på den enkelte stemmeseddel ikke alene navnet på den person, som ønskes valgt, men man anfører også, hvem man ønsker valgt, såfremt den pågældende person ikke får flertal. Der kan således anføres et uendeligt antal navne på en stemmeseddel, og disse navne anføres i prioritetsrækkefølge.  Princippet illustreres bedst gennem et eksempel. Der skal i en forening vælges en person til en bestemt opgave, og 4 personer (A, B, C og D) stiller op som kandidater til valget. Der deltager 112 medlemmer i afstemningen, og ved en optælling efter normale optællingsprincipper vil der være følgende resultat:

A - 48 stemmer 
B - 34 stemmer
C - 11 stemmer
D - 19 stemmer 

A vil i så fald være valgt med fleste stemmer. Problemet er blot, at der er et flertal på 64, som ikke ønsker den pågældende person, og det er netop denne situation, som Kvalitetsmetoden forsøger at løse.  Hvis stemmesedlerne i stedet var udfyldt efter Kvalitetsmetodens princip, kunne stemmeafgivningen måske have set således ud:

                                                                                                                                            Valget gøres op ved at veje kandidaterne mod hinanden på følgende måde: 

D har vundet valget. 

I den traditionelle opgørelse vinder A på trods af, at der er et flertal mod kandidaten. Ved anvendelse af Kvalitetsmetoden gør dette flertal sin indflydelse gældende - og vælger D.

J.A.K. bladet