Demokrati i en J.A.K. andelskasse 
Andelshaverne i J.A.K. andelskasserne har store muligheder for at øve indflydelse på deres eget pengeinstitut 

Af Poul Busk Sørensen 

I henhold til lov om banker og sparekasser m.v. er et pengeinstitut i Danmark enten en bank, en sparekasse eller en andelskasse. Hvis man kikker rundt i kredsen af pengeinstitutter, er der en markant forskel på, hvordan brugerne (kunderne) har mulighed for demokratisk at øve indflydelse på pengeinstituttets virke. 

I de dominerende storbanker er den besluttende myndighed lagt i hænderne på aktionærerne, der stemmer efter magt = antallet af aktier. Det typiske er, at nogle få stor-aktionærer kan vælge bestyrelsen og derved have den reelle indflydelse på nutiden og fremtiden. Det er også kendetegnende, at afgørelser om fx fusioner går glat igennem de besluttende organer, fordi magten er samlet hos et mindretal af aktionærerne. 

Når bankerne alligevel har mange små-aktionærer – trods den ringe indflydelse – skyldes det dansen om guldkalven. Forventningen om, at bankaktierne stiger i værdi og betyder arbejdsfri indtægter, virker tillokkende på mange. Aktien bliver et investeringsobjekt, bl.a. i forbindelse med pensionsopsparing. Man kan naturligvis fundere over, at aktiegevinsten er afhængig af, hvor meget kunderne lader banken tjene på dem. 

I de sparekasser, som ikke har benyttet muligheden for at omdanne sig til aktieselskaber, har loven bestemt en begrænsning af magten, idet den enkelte garant højst kan opnå 20 stemmer. Det gælder fx Folkesparekassen, som netop her i oktober måned afholder garantmøde og vælger et repræsentantskab på 36 medlemmer. 

Det fulde demokrati ses i andelskasserne, hvor enhver andelshaver, som har erhvervet et andelsbevis på 1.000 kr., kan afgive én stemme – og ingen andelshaver kan uanset størrelsen af sin andelskapital opnå mere end én stemme. Her gælder det gamle andelsprincip, at der stemmes efter hoveder og ikke efter høveder. 

Demokrati i en andelskasse
Det er altså op til den enkelte andelshaver at gøre brug af sin demokratiske ret i sit eget pengeinstitut. Mange har netop valgt en andelskasse på grund af muligheden for at kunne fremføre sine synspunkter uden automatisk at blive tromlet ned af en majoritet samlet på nogle få hænder. 

Loven bestemmer, at en andelskasse skal have en generalforsamling, en bestyrelse og en direktion. Herudover kan der til varetagelse af særlige opgaver, herunder valg af bestyrelse, vælges et repræsentantskab. Vedtægterne skal klart angive rammerne for demokratiet i den enkelte andelskasse. 

Som det ses, er der frit valg mellem at vælge andelskassens bestyrelse direkte på generalforsamlingen eller at lade et repræsentantskab vælge bestyrelsen. Personligt går jeg ind for modellen med et repræsentantskab. Herved undgås, at en tilfældig stemning på en tilfældig generalforsamling kan forårsage en paladsrevolution. En anden fordel er, at repræsentantskabet kan afspejle forskellige opfattelser hos andelshaverne - og en positiv debat kan løbende fastholdes i repræsentantskabet, uden at initiativet nødvendigvis skal påhvile bestyrelsen (den har nok rigeligt at gøre med de lovfæstede opgaver). Et repræsentantskab vil også være et naturligt forum for uddannelse af kommende bestyrelsesmedlemmer. 

Erfaringer fra Fælleskassen
Det er ofte nemmest at belyse et emne ved at videregive sine egne erfaringer. Derfor vil jeg i det følgende fortælle lidt om, hvordan demokratiet er søgt gennemført i ”Fælleskassen Samøkonomi – J.A.K. andelskasse”. I daglig omtale og videre i denne artikel anvendes benævnelsen ”Fælleskassen”. 

Fælleskassen blev stiftet i 1985 som en sammenlægning af 6 små fælleskasser, der havde virket under den tidligere lovgivning uden for offentligt tilsyn, med solidarisk ansvar og med geografiske begrænsninger. I denne kreds af brave J.A.K. folk var det overordnede synspunkt, at den fremtidige J.A.K. andelskasse skulle give andelshaverne størst mulig indflydelse, og at vedtægter og andre rammer helst skulle animere brugerne til at engagere sig i Fælleskassens indre og ydre liv. 

Arbejdsgruppen var ikke sikker på, at denne målsætning kunne opfyldes, hvis den fremtidige andelskasse valgte modellen med en bestyrelse uden et repræsentantskab. Fælleskassen kunne selvfølgelig satse på, at det til enhver tid var muligt at have en bestyrelse på fx 5 medlemmer, som med indsigt og entusiasme ville lede Fælleskassen. Skulle de blive trætte hen ad vejen, vise sig uegnede eller gøre sig upopulære i andelshaverkredsen, kunne man vel altid vælge nogle nye på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Denne løsning blev hurtigt forkastet – der blev forudset flere risici end fordele ved denne model. 

Du kan vælge dit pengeinstitut af mange grunde. Sætter du pris på at have medindflydelse, og ønsker du demokratiet i højsædet, bør valget falde på en andelskasse.– Vil du yderligere lade dine penge indgå i et rentefrit kredsløb, bliver valget endnu lettere. Så skal du være andelshaver i en J.A.K. andelskasse.

Repræsentantskabet
Resultatet blev, at Fælleskassens første vedtægter i 1985 omfattede valg af et repræsentantskab på 21 medlemmer – dette er senere udvidet til 24 medlemmer – og de aktuelle vedtægter giver mulighed for at vælge op til 31 medlemmer efter repræsentantskabets indstilling til generalforsamlingen. Hvert år vælges en tredjedel af repræsentantskabet for en periode på 3 år. 

I vedtægterne er repræsentantskabets opgaver defineret således: 

• Gennemgang af årsregnskabet og indstilling heraf til generalforsamlingen sammen med forslag til overskuddets anvendelse eller dækning af tab.
• Indstilling til generalforsamlingen vedrørende valg af revisorer.
• Valg af medlemmer til bestyrelsen.
• Beslutning vedr. køb og salg eller pantsætning af fast ejendom efter bestyrelsens indstilling.

Repræsentantskabets opgaver er udbygget i en forretningsorden, hvor det gennemgående træk er et ønske om at gøre de enkelte repræsentantskabsmedlemmer til lokale ambassadører. Dette søges tilgodeset ved, at der skal vælges et minimum af medlemmer i geografiske områder. I øjeblikket skal der vælges mindst 4 medlemmer i hver af områderne: København/Frederiksberg – Københavns amt – Frederiksborg amt – Øvrige amter. 

Bestyrelsen
Repræsentantskabet vælger 6 medlemmer til bestyrelsen. Derfor er det også en meget central opgave for repræsentantskabet at uddanne kommende bestyrelsesmedlemmer. Populært sagt skal repræsentantskabet være en rugekasse for de kandidater, der hen ad vejen måtte have lyst og kræfter til at påtage sig opgaven som medlem af Fælleskassens bestyrelse. Det skulle gerne være sådan, at der hele tiden er flere egnede emner til bestyrelsen, end der aktuelt skal vælges. Derved vil intet siddende bestyrelsesmedlem føle sig presset til at lade sig genvælge, hvis tid, lyst og kræfter ikke længere rækker til at udføre opgaven på tilfredsstillende vis. 

Som nævnt vælger repræsentantskabet 6 medlemmer til bestyrelsen. Valget gælder for 2 år, hvilket betyder, at der hvert år er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. Herudover udnævner det store demokrati – repræsenteret ved økonomiministeren – et medlem til Fælleskassens bestyrelse (i lighed med alle andre danske pengeinstitutter). Som den eneste J.A.K. andelskasse har Fælleskassen besluttet at tilbyde medarbejderne en plads i bestyrelsen – en mulighed, der er blevet udnyttet. Bestyrelsen har således 8 medlemmer. 

Det kræver en stor arbejdsindsats at være bestyrelsesmedlem i Fælleskassen. Månedlige bestyrelsesmøder, budgetmøder, diverse ekstraordinære møder, deltagelse  i udvalgsarbejde, repræsentantskabsmøder samt generalforsamling betyder incl. forberedelse mindst 200 timer på årsbasis. Hertil kan komme kurser og aktiviteter i forbindelse med Foreningen af J.A.K. andelskasser og Landsforeningen J.A.K. 

Det vedtægtsmæssige honorar er nul kroner, men det betyder ikke mindre ansvar end i andre pengeinstitutter. I videste konsekvens kan bestyrelsen pådrage sig både et juridisk og et økonomisk ansvar – og ved en evt. konkurs er et bestyrelsesmedlems personlige engagement ikke dækket af indskydergarantifonden. 

Fælleskassen prioriterer repræsentantskabet så højt, at dets formand og næstformand ikke kan være medlem af bestyrelsen. De første 12 år havde repræsentantskabets formand mulighed for at deltage som observatør i bestyrelsens møder, men efter et besøg af Finanstilsynet blev det præciseret, at ”udenforstående” ikke må få kendskab til følsomme drøftelser i bestyrelsen (fx lånesager), men efterfølgende kan modtage en orientering om beslutninger og drøftelser af generel interesse. Denne henstilling bliver naturligvis efterlevet – og der er fundet en arbejdsform, som opfylder det egentlige formål med den pågældende paragraf i vedtægterne. 

Mindretal tilgodeses
Det er vigtigt for det daglige liv i Fælleskassen, at også mindretal kan komme til orde i repræsentantskabet. Derfor er valgreglerne udformet således, at der ved det årlige valg af 8 medlemmer til repræsentantskabet kan og skal stemmes på 6 kandidater. På denne måde forhindres, at fx 51% af andelshaverne kan vælge alle kandidater.

Repræsentantskabet holder 3 ordinære møder om året. Gennem årene er der desuden afholdt en del ekstraordinære møder, hvor der for eksempel har været god tid til at drøfte et særligt emne – uden at være bundet af en fast dagsorden. Der har også været møder med foredragsholdere udefra. 

Demokratiet i praksis
Fælleskassens vedtægter og forretningsgange giver demokratiet gode vilkår. Hvordan fungerer det så i praksis? I det store og hele tilfredsstillende, men frontkæmperne kunne nok tænke sig et større fremmøde på generalforsamlingen. Det er dog en tendens, vi ser overalt i samfundet, og det behøver ikke at betyde manglende opbakning. Var der virkelig utilfredshed med repræsentantskab og bestyrelse, ville generalforsamlingen være et tilløbsstykke. 

På generalforsamlingen kan den enkelte andelshaver gøre sin indflydelse gældende ved at tage del i debatten, lade sig opstille til repræsentantskabet og kan markere sin holdning ved alle afstemninger og valg. Selv om en andelshaver ikke bliver valgt eller ønsker at blive valgt til repræsentantskabet, behøver den demokratiske mulighed for at fremføre synspunkter ikke at være udtømt. Overalt i Fælleskassen vil der i årets løb være lydhørhed over for aktive andelshavere – både de folkevalgte og medarbejderne er klar til at lytte til forslag og gode råd.Fælleskassen har været pengeinstitut i 16 år. Antallet af andelshavere har passeret 3.000, og der forventes en jævn stigning i de kommende år. Der ligger en stor opgave i at forene de gamle andelshaveres tro på det oprindelige grundlag og mange nye andelshaveres forslag til justeringer hist og her. Det er min opfattelse, at netop den demokratiske opbygning med andelshavere, generalforsamling, repræsentantskab og bestyrelse er den rette model til at møde en sådan udfordring.   

J.A.K. bladet