Demokrati for hvermand 

Har hvermand afgørende politisk indflydelse?
Er alle frie og ligeberettigede? 

Af Finn Bentzen,næstformand for Landsforeningen J.A.K.   

Demokrati er ikke diktatur og barbari eller tortur og etnisk udrensning eller arbitrær (vilkårlig) eller ulovfæstet retsudøvelse, men en stålsat og ubøjelig erkendelse af vort fælles ansvar og muligheder, for at  - ikke mindst - bygge bro over de synlige og usynlige forståelseskløfter, der findes mellem mennesker i dag. 

Vi må konstatere, at al begyndelse er svær, for selvom demokratiet er en gammel bekendt, så er det desværre en realitet, at demokratiet stadig ikke fungerer alle steder på denne jord. At demokrati er en vanskelig størrelse tydeliggøres også af den virkelighed, at det tog mere end et halvt årtusinde at forvandle de store europæiske tænkeres idealer til verdenspolitisk virkelighed. 

Hvis man læser konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder - se andet sted i forbindelse med denne artikel - må vi erkende, at heller ikke FN med erklæringer i 1952, 1960, 1970, 1989 og 1993 indtil nu har formået at skabe - i hvert fald - den form for demokrati, som jeg har defineret ovenfor. 

Man skal ikke være den store analytiker for at kunne se, at både Nordamerika og Europa sagtens kan risikere at løbe ind i nationale vanskeligheder, som kan sætte velfærdssamfundet, retssamfundet og de demokratiske principper under voldsomt pres. 

Det har øjensynligt ikke været nok, at vor tid har skabt bogstavskombinationer som IMT - VERDENSBANKEN - WTO - og forskellige FN-komiteer m.v. For bare at nævne enkelte af de tiltag, verdenssamfundet har gjort for at skabe mere demokratiske tilstande i denne efterhånden lille verden. 

Det er øjensynligt heller ikke nok, at der i dag findes ca. 200 internationale regeringsorganisationer, hvor der i år 1900 kun fandtes ca. 20 - og at der i dag er mere end 5.000 græsrodsbevægelser, hvor der i år 1900 kun var omkring 200. 

Det er stadig ikke demokrati, når en stat eller et land “dyrker” hensynsløs forfølgelse og slavelignende udnyttelse af det enkelte menneske. 

Det er stadig ikke demokrati, når økonomiske gangstermetoder kan anvendes (og så uden straf). 

Det er stadig ikke demokrati, når den ukrænkelige ejendomsret ikke respekteres, men devalueres af restriktioner og forbud og regler uden grænser. 

Det er stadig ikke demokrati, når der - selv i et samfund som vort - kan være “angivere” og “stikkere”, fx i forbindelse med sort arbejde, insiderhandel og “dyneløfteri”. 

Sandt demokrati er derimod en statslig struktur eller et politisk system, der garanterer det enkelte menneske den absolutte personlige frihed, og hvor det enkelte menneske kan høste frugterne af egne talenter og kreative skabelser. 

Sandt demokrati er også en realitet, der beskytter det enkelte menneske imod al form for diktatur og misbrug. 

Sandt demokrati er endvidere en accept af de talenter, der findes i ethvert individ, og som kan komme til udfoldelse gennem eksempelvis uddannelse til glæde og gavn for sig selv og systemet. 

Sandt demokrati er et system, der bygger på menneskelige evner og talenter og ikke på penge og spekulation. 

Sandt demokrati bliver derved en stat/et land, hvis bankbeholdning består af viden og talenter, som ikke er afhængig af rente eller spekulation. 

Det er stadig ikke demokrati, når der mange steder udøves censur for tale, tanke og ånd, som begrænser den personlige frihed. 

Demokrati er ikke egoisme, ikke en døv og blind holdning for andres behov, ikke en forskansning eller borgmentalitet og ikke en social ulighed. 

Det er ikke tilstrækkeligt, at man er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, når det i år 2001 stadig er den sørgelige kendsgerning, at små skolebørn på 7-8 år i Nordirland ikke kan gå frit i skole, fordi deres forældre er katolikker - eller kristne missionærer i Afghanistan kan risikere langvarige fængselsstraffe under meget kummerlige og ynkværdige forhold, hvis de ikke risikerer døden, fordi de mest basale eller fundamentale demokratiske principper ikke respekteres. 

Ser man på hverdagens problemstilling, så er det ikke de demokratiske principper i renkultur, der hersker, når vi vælger og stemmer til folketing, amtsråd eller kommunevalg. 

Det er også begrænset, hvilken indflydelse det enkelte menneske har på valg af læge, skole eller pengeinstitut, når vi ligesom skærer demokratiets betydning til benet. Man skal ikke i demokratiets navn mindske eller camouflere virkelighedens verden, hvor det ofte handler om tortur, krige, hemmelige traktater og aftaler, fusioner og ikke mindst sult og fattigdom i stedet for at prøve på at leve op til demokratiets reelle betydning. 

Som vor store tænker Martinus udtrykker det: 

Menneskehedens frelse er ikke et vare- eller pengeproblem, men et psyke-problem.   

J.A.K. bladet